I påsken bliver havodderne Agnes og Mojoe aktiveret på en særlig måde – de får nemlig påskeæg lavet af muslinge-saft-is.

Hvad siger du til en lækker is lavet på muslingesaft? Hvis du ikke er solgt, så er det fordi, du ikke er en havodder. De holder nemlig utrolig meget af is, og hvis isen så oven i købet er lavet af foder, så kan det næsten ikke blive bedre.

Påskeæg hver dag i påskeferien

Påske-hyggen får et nøk opad, når de to havoddere Agnes og Mojoe hver dag i påsken kl. 12.30 og 16.30 får påskeæg. Havoddere er nysgerrige og legesyge dyr, der gerne vil aktiveres hele tiden. I påsken gør dyrepasserne noget særligt ud af det, og sender dem på æggejagt efter frosne farvede æg med foder i.

Se hele påskeprogrammet

Vildt – se havodderne redskabsevner

Havodder-påske-æggene er allerede blevet testet, og her var det særligt interessant at se havoddernes kløgtighed. Havodderne hører til den lille gruppe af dyr, som også indebefatter delfiner, mennesker og krager m.fl., som bruger redskaber.

Læs også: Havoddere er dygtige til at bruge redskaber, og det er noget særligt

For at skaffe mad dykker havoddere i lavvandede kystområder og indsamle byttedyr med hårde skaller, fx søpindsvin, muslinger og snegle. Da nogle skaller er svære at åbne, benytter havodderen sten til at bryde dem op. Og de får øvet sig nogle gange, for der skal meget føde til at gøre en havoddermave glad.

Under testen benyttede havodderne ikke sten til at knuse isen i mindre stykker. De brugte i stedet bassinkanten, som vi må håbe er bygget ordentligt, for den fik godt nok nogle tæsk. På et tidspunkt slår havodderen Agnes isklumpen ind mod væggen 20 gange i træk, samtidig med at den svømmer på ryggen hen langs bassinet.

Du kan prøve at se, om du kan gøre kunsten efter.

Forrige

• 04. apr. - Nye skorpionunger på Den Blå Planet
• 28. mar. - Dyrlæge fjerner luft i hr. søhests rugepose
• 21. mar. - Skal du have fjernet rynker med slim fra en kæmpesnegl?
• 28. feb. - Den Blå Planet er blevet en haj rigere
• 21. feb. - Verdens største sprutte

Følg os

Nyt undervisningsforløb! Med undervandsdroner kan dine udskolingselever få indblik i livet under overfladen helt uden at blive våde.

Fra d. 14. maj 2019 kan dine udskolingselever, ved hjælp af moderne undervandsdroner, undersøge livet i Øresund ud for Den Blå Planet, Danmarks Akvarium. Eleverne laver observationer med undervandsdronerne og efterfølgende registreres dyrene på elevernes egne mobiltelefoner i et online digitalt artsskema. Det danner udgangspunkt for en diskussion om artsdiversitet og tilpasning til habitater.

Eleverne får konkret erfaring med at arbejde med naturvidenskabelig undersøgelsesmetode og databehandling, og undersøgelserne træner elevernes kompetencer til selv at kunne igangsætte undersøgelser af f.eks. naturfænomener. Den indsamlede data vil efterfølgende være tilgængelig for behandling, når eleverne kommer hjem på skolen med konkrete opgaver indenfor matematik med fokus på datamodellering.

Mens dette forløb kan køres fra d. 14. maj 2019 åbner bookingen af det allerede d. 1. maj.

Målgruppe: 7. – 10. kl.

Læs om alle undervisningsforløb på Den Blå Planet.

Forrige

• 21. mar. - Book undervisning til det nye skoleår 2019/2020
• 21. mar. - Den Blå Planet er med i Kend dit land
• 04. feb. - Forskningens Døgn 2019
• 03. jan. - Flyt undervisningen ud i det blå
• 04. okt. - Jul i Skoletjenesten

Følg os

Fra d. 1. maj 2019 kan der vælges mellem 1- eller 2-årigt skolekort. Det er nu også muligt for naturfagslinjerne på gymnasier at købe gymnasiekort til Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.

Planlægger I at besøge Den Blå Planet, Danmarks Akvarium ofte, er det en fordel for jer at købe et skolekort/gymnasiekort. Skolekortet/gymnasiekortet købes for 1 eller 2 år ad gangen.

Et 1-årigt skole- eller gymnasiekort koster 25 DKK pr. elev (ved minimum 75 elever), mens et 2-årigt skole- eller gymnasiekort koster 40 DKK pr. elev (ved minimum 75 elever pr. år). Det betyder, at I, ved at vælge et 2-årigt skole- eller gymnasiekort, sparer 10 DKK pr. elev hen over to år.

Gymnasiekort

Som noget helt nyt kan gymnasier nu også købe gymnasiekort til Den Blå Planet, Danmarks Akvarium. Det gælder dog og købes kun for gymnasiets naturfags-/scienceelever.

Vil du vide mere om skole- og gymnasiekort, så læs her.

Forrige

• 12. apr. - Øresund under overfladen
• 21. mar. - Book undervisning til det nye skoleår 2019/2020
• 21. mar. - Den Blå Planet er med i Kend dit land
• 04. feb. - Forskningens Døgn 2019
• 03. jan. - Flyt undervisningen ud i det blå

Følg os

Det er vigtigt at forstå hvilke arter og økosystemer, der bliver hårdest ramt af den globale opvarmning, når der skal guides i naturbevarelsesarbejdet. Et nyt studie udgivet af Nature har undersøgt om dyr til vands og lands påvirkes forskelligt. Det gør de.

I og med at verdens gennemsnitlige temperaturer stiger, er havdyr mere sårbare end arter på land. Det viser et nyt studie af mere end 400 koldblodede arter.

Med færre steder at søge tilflugt fra opvarmningen forsvinder arter i havet fra deres levesteder med dobbelt hastighed ift. dyr på land, viser forskning, som er offentliggjort i tidsskriftet Nature.

Undersøgelsen, ledet af forskere fra New Jersey’s Rutgers University, er den første til at sammenligne virkningerne af højere temperaturer i havet og på land for en række koldblodede dyr, fra fisk og bløddyr til øgler og guldsmede.

Historisk set har havtemperaturen ikke forandret sig synderligt, men nu hvor oceanerne fortsætter med at absorbere varme, som er fanget i atmosfæren fra kuldioxidforurening, stiger temperaturen i havet. Over 90 procent af den varme som drivhuseffektens “dyne” holder på Jorden absorberes i havet. Når vandet bliver varmere, kan det optage mindre CO2, lidt lige som varm øl typisk kan holde mindre brus end kold øl. Det forværre situationen yderligere, altså med klimaet og ikke med øllet.

Havet optager energi fra 3 atombomber i sekundet

Foto: Prøvesprængning ved Bikini Atollerne

I et andet forskningsresultat udgivet i tidsskriftet PNAS, har forskere regnet på den samlede energimængde, som havene har opsuget siden 1871. Hvis man som The Guardian omregner deres tal,  svarer det til, at havet hvert sekund de seneste 150 år er blivet opvarmet med samme energi, som der er i 1,5 Hiroshima-atombomber. Men fordi opvarmningen er steget eksponentielt over 150 år, så er situationen i 2019  værre end i 1919. I dag bliver havet opvarmet med en energi svarende til mindst 3 atombomber i sekundet.

Koraller kan ikke flygte

En temperaturstigning på en halv eller hel grad lyder måske ikke af meget, men for mange havdyr kan det være forskellen på om de kan finde mad og om de kan reproducere mv. Nogle arter kan flytte til nye territorier, men mange arter som koraller og søanemoner har ikke den mulighed, hvilket kan betyde døden.

Se også: 9 ting du bør vide om koralrev

Forskningsresultatet fra New Jersey’s Rutgers University er tung læsning, fordi det understøtter antagelsen om, at havets økosystem er særligt sårbart for klimaforandringer, men det er vigtigt wake-up-call til at havets økosystem ikke overses, og at der bliver arbejdet ekstra hårdt for at bremse udledningen af CO2 i atmosfæren.

Forrige

• 11. apr. - Havoddere viser store evner med påskeæg
• 11. apr. - Den Blå Planet, Danmarks Akvariums 80 års jubilæum
• 04. apr. - Nye skorpionunger på Den Blå Planet
• 28. mar. - Dyrlæge fjerner luft i hr. søhests rugepose
• 21. mar. - Skal du have fjernet rynker med slim fra en kæmpesnegl?

Følg os

Se billeder fra dagen.

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium fejrede sine 80 år i selskab med rokker, hajer og den store havskildpadde – og indviede samtidig et nyt historisk tema i udstillingen. Gæsterne blev taget med tilbage til Danmarks Akvariums fortid og et blik ind i Den Blå Planets fremtid.

Den Blå Planets to maskotter hammerhajen Hik og havodderen Plaske tog imod alle børnene, som fik en havbamse.

Ved den nye historiske jubilæumsudstilling var det et hit for børn og voksne at stikke hænderne ned til doktorfiskene Garra rufa, som spiser hudcellerne på hænderne – heldigvis kun i små bidder!

Akvariet summede fra morgenstunden, da 100 inviterede gæster og årskortholdere spiste morgenmad og drak morgenkaffe i dunkel belysning foran den stemningsfyldte Oceantank. Blandt gæsterne var Tårnbys borgmester Allan S. Andersen, Den Blå Planets bestyrelse, fonde, samarbejdspartnere, årskortholdere og venner af huset.

Bestyrelsesformand Flemming H. Tomdrup (foto) bød gæsterne velkommen foran den fire millioner liter store Oceantank og fortalte om Danmarks Akvariums fødsel og Knud Højgaard Fondens involvering gennem de seneste 80 år.

Politieskorte af sorttippede revhajer

En af Den Blå Planets mest erfarne medarbejdere, kurator og chefdyrepasser Lars Skou Olsen (foto), der har været med i det blå i mere end 30 år, tog dernæst ordet og fortalte (røver)historier fra det gamle Danmarks Akvarium. For hvordan flyttede man lige akvariets beboere fra Charlottenlund til Kastrup?

”Vi startede fra en ende af, og flytningen gik stort set uden uheld. Nogle dyr var dog sværere at flytte end andre – men det var ikke dyrenes skyld. På dagen, hvor vi skulle flytte de sorttippede revhajer, satte jeg mig ind i varevognen sammen med tv-værten Sebastian Klein. Udenfor holdt politieskorte med blinkende lygter. Og ikke nok med det – vi blev fulgt tæt af tre tv-hold i ugerne frem til flytningen”, fortæller Lars Skou Olsen:

”Jeg kaster et blik ned på dieselmåleren. Tom! Jeg har siden fået fortalt, at der stod røg ud af mine ører. Men der var ikke noget at gøre. Vi måtte ind og tanke, mens hajerne svømmede i bassinet bag i bagagerummet. Midt i en cocktail af sirener, udrykning og TV2 News helikopteren snurrende over vores hoveder. Det var som at være med i en film.”

Den Blå Planet i fremtiden

Siden Den Blå Planet flyttede ind i Kastrup, er der også sket meget med indholdet af et akvariebesøg. Tidligere var gæsterne passive observatører bag ruderne. I dag står der meget mere aktiv involvering på programmet.

”Det bliver endnu sjovere og endnu mere lærerigt at besøge Den Blå Planet i fremtiden. Vores tilbud de kommende år kommer til at overraske og forhåbentlig imponere jer. Vi vil altid gerne skabe underholdning med indhold uden at gå på kompromis med formidlingsoplevelsen,” fortalte Den Blå Planets direktør, Jon Diderichsen (foto), til de morgenfriske gæster:

”For eksempel kan vores gæster komme helt tæt på hajer og rokker, når vores tropiske rørebassin åbner til sommer. Til efteråret får vores to hitdyr, de to frække havoddere Agnes og Mojoe to nye naboer, som er mindst lige så nuttede som deres artsfæller fra Alaska. Den Blå Planet er det eneste sted i Nordeuropa, hvor gæsterne kan opleve denne art.”

Den Blå Planet er Danmarks nationale akvarium. Etableret i 1939 som Danmarks Akvarium i Charlottenlund nord for København. Genåbnet i 2013 i Kastrup direkte ud til Øresund som et arkitektonisk mesterværk, med oplevelser i verdensklasse og nyt navn: Den Blå Planet, Danmarks Akvarium. Akvariet rummer over syv millioner liter vand, hundredvis af arter og tusindvis af dyr. Vi er Nordeuropas mest visionære akvarium og dybt engageret i videnskab og naturbevarelse. Det er en af de vigtigste grunde til, at Den Blå Planet blev sat i verden for 80 år siden.

Forrige

• 27. apr. - Danmarks Akvarium fejrede 80 år, der gik i fisk
• 11. apr. - Havoddere viser store evner med påskeæg
• 11. apr. - Den Blå Planet, Danmarks Akvariums 80 års jubilæum
• 04. apr. - Nye skorpionunger på Den Blå Planet
• 28. mar. - Dyrlæge fjerner luft i hr. søhests rugepose

Følg os

Den Blå Planet er blevet en zebrahaj rigere – er den ikke smuk? Det er første gang, at det er lykkes i Danmark at få en levende zebrahaj-unge.
Den kan opleves back stage hver dag kl. 14.30.

Vil blive opdateret…

Forrige

• 11. apr. - Havoddere viser store evner med påskeæg
• 04. apr. - Nye skorpionunger på Den Blå Planet
• 28. mar. - Dyrlæge fjerner luft i hr. søhests rugepose
• 21. mar. - Skal du have fjernet rynker med slim fra en kæmpesnegl?
• 28. feb. - Den Blå Planet er blevet en haj rigere

Følg os

Aldrig før i menneskehedens historie har vi udryddet klodens dyre- og plantearter så hurtigt, som vi gør nu, viser ny FN-rapport. På Den Blå Planet gør vi en indsats for at redde nogle Madagaskar-ciclide-arter fra total udryddelse.

Op mod én million arter er truet af udryddelse. Mange af dem risikerer at være forsvundet inden for få årtier, og der bliver gjort for lidt for at redde dem.

Sådan lyder hovedbudskabet i en 1.800 siders lang rapport fra FN-organisationen Ipbes, som er sat i verden for at dokumentere, hvordan det står til med den globale biodiversitet.

Rapporten er netop udkommet.

Se også: Nyt klimastudie: Havdyr forsvinder hurtigere end landdyr

På Den Blå Planet gør vi en indsats for at redde nogle Madagaskar-ciclide-arter fra total udryddelse. De er sandsynligvis forsvundet fuldstændigt fra naturen, og i akvarieverdenen er der cirka 100 styk tilbage, hvoraf vi har cirka 50 på Den Blå Planet.

Se videoen med dyrepasser Peter Petersen ovenfor.

Vores håb er, at vi får held med at avle flere Madagaskar-ciclider og dele med andre akvarier, sådan at de ekstremt truede fisk en dag kan vende tilbage til Madagaskar, hvor vi håber, at der vil være et habitat igen, som de kan leve i.

Forrige

• 03. maj. - Sensation: Den Blå Planet er blevet en zebrahaj rigere
• 11. apr. - Havoddere viser store evner med påskeæg
• 04. apr. - Nye skorpionunger på Den Blå Planet
• 28. mar. - Dyrlæge fjerner luft i hr. søhests rugepose
• 21. mar. - Skal du have fjernet rynker med slim fra en kæmpesnegl?

Følg os

Den Blå Planets dyrepassere og dyrlæge har fra starten vidst, at det ikke er givet på forhånd, at vores to nye zebrahajunger vil overleve. De lever stadig begge to, men får hjælp til at spise.

Med to nye zebrahajunger på Den Blå Planet er der kommet en ny rutine. Flere gange dagligt bliver der mixet en lille smoothie af “alt godt fra havet”, som dyrlægen sprøjter ind i maven på de små hajer via en sonde. Noget af kosten ryger ud igen gennem gællerne, men der skulle gerne blive noget i dens mave, som kan få den til at vokse og blive stærkere, så den selv kan spise.

Se også: Sensation: Den Blå Planet er blevet en zebrahaj rigere

Dyrepasserne agerer sundhedsplejerske og måler og vejer zebrahajerne, for at se om de følger deres kurve. Hajungerne måler pt. cirka 22 centimeter og vejer knap 50 gram.

Vi håber inderligt, at de små zebrahajer klarer den, også så vi kan opleve dem få prikker.

Oplev zebrahajungen sammen med en dyrepasser

Den Blå Planet vil gerne dele oplevelsen med så mange som muligt, så hver dag kl. 14.30 åbner vi dørene til backstageområdet ved koralrevet, hvor du sammen med en dyrepasser kan se hajungen og høre mere om, hvad vi har gjort for at give den de bedste forhold, og hvordan det som dyrepasser er at opleve en sådan sensation.

Følg os

Som det eneste akvarie i Danmark har Den Blå Planet en havskildpadde i udstillingen, og den kan snart fejre et års jubilæum. Det fejrer vi ved at navngive den, hvor vi gerne høre dit bud.

Fakta
• Navn: Uægte karette

• Videnskabeligt navn: Caretta caretta

• Vægt: op til 170 kg. Den nye vejer allerede ca. 60 kg

• Opvækst: Klækket fra æg og opvokset i et fransk akvarium

• Udbredelse: Uægte karatte lever i subtropiske og tempererede områder (Wallace et al. 2010).

Den Blå Planets havskildpadde er frækkere end politiet tillader, og har ikke problemer med at skabe opmærksomhed omkring sig selv. Flere hundredtusinder gæster har i snart et år oplevet og beundret det store vandunder, som gerne kommer tæt på ruden, hvor især børn er blevet overrasket over, hvor stor den er ift. dem.

Det er klogt at have respekt for en havskildpadde, for den har et kraftfuldt næb, som man ikke skal stikke fingrene ind i. Den er mere nysgerrig end Peter Pedal, så hvis der kommer noget nyt i oceantanken, skal den straks undersøge det.

Havskildpadden er klogere end en papkasse

Kurator Lars Skou Olsen er det seneste år blevet klogere på havskildpadder. Som en spøg har han tidligere sagt, at en havskildpadde er omtrent lige så klog som en papkasse, men det er dog en underdrivelse.

Se også: Guldfisk er ikke dumme

Den nærmest altædende havskildpadde har det seneste år været lærenem. Den har hurtigt lært at komme op til dyrepasserne, når det er spisetid. Dyrepasserne har trænet den sådan, at når de viser et target i vandet, altså en rød plade, så ved den unavngivne havskildpadde, at frokosten er serveret (se video).

Se også: Smart trick hjælper havskildpadden med ikke at blive for tyk

Hvad er havskildpaddens navn?

Normalt bliver dyrene på Den Blå Planet ikke navngivet. I de fleste tilfælde vil det være en vanskelig opgave, fx kan det være svært at hitte på 1000 navne i piratfiskeakvariet. For nogle dyr kan det dog alligevel give mening. Meningen er ikke at menneskeliggøre dyrene, for det har vi ikke intentioner om, det handler i højere grad om at gøre det let for både ansatte og gæster. Det kan også være mere hyggeligt med et navn, fx er det sjovere at sige, at man går ud til havodderen Agnes i stedet for at sige havodder 2, og med et navn bliver man derudover opmærksom på dyrets køn. Derfor ønsker vi nu at navngive havskildpadden, og vi vil meget gerne have gode bud fra gæsterne. Vi trækker lod blandt alle forslag, og finder en vinder af 2 årskort + nærkontakt med havskildpadden for 2 personer. En komité finder herefter det endelige navn 🐢

Kom med dit bud på Facebook og deltag i konkurrencen (ekstern link).

Relateret

• 04. jul. 2018 - Endelig! Danmarks eneste havskildpadde flytter ind på Den Blå Planet
• 02. jul. 2018 - Den Blå Planet har modtaget to meget syge havskildpadder
• 15. jun. 2018 - En af Den Blå Planets havskildpadder er død
• 07. jun. 2018 - Havskildpadder og den indbyggede GPS
• 28. maj. 2018 - Jubii! Den Blå Planet har fået havskildpadder

Følg os

Den Blå Planets to små zebrahajunger har i maj været de mest omtalte hajer i Danmark, og der har været stort fokus på deres velbefindende. De har fået sondemad, og resultatet har været positivt.

Det var en vaskeægte haj-sensation, da Den Blå Planet for 2-3 uger siden fik zebrahajunger, som det første akvarie i Danmark nogensinde.

Siden har de fået stor opmærksomhed fra dyrepasser og gæster og følgere på Facebook, hvor mange hundredetusinder har set, hvordan det ser ud, når en zebrahaj kommer til verden.

Vi har også fortalt historien om, hvordan at vi blev nødt til at give hajungerne sondemad, fordi de havde svært ved at spise selv, og mange har spurgt til, hvordan det er gået med dem. Som man kan høre dyrepasser Mia Rasmussen sige i videoen ovenfor, så er forløbet gået tilfredsstillende.

Se også: Sensation: Den Blå Planet er blevet en zebrahaj rigere

Den ene zebrahaj er stadig på støttehjul

Sondemaden har virket godt. Så godt, at den ene unge ikke længere behøver at få kost ind på den måde, da den har lært at spise selv. At den så kun vil spise dyre fødevarer som frisk østers og blæksprutte, jamen det viser jo bare, at den har god smag.

Den anden hajunge er stadig lidt på støttehjul og får ekstra kost med sonden, men den kan også godt spise selv. Håbet er naturligvis, at sonden snart kan pakkes væk.

Næste step bliver at lære dem at spise flere typer fisk, så de får en varieret kost.

Se også: Zebrahajunger til sundhedsplejerske

Det bedste er at vise zebrahajungerne til gæsterne

Dyrepasser Mia Rasmussen ligger ikke skjul på, at selvom det personligt er en drøm for hende, at passe så særlige dyr, så er det bedste alligevel at vise hajungerne frem til Den Blå Planets gæster.

Mia Rasmussen har ofte fortalt om den voksne zebrahaj i Oceanet, når der dagligt er speak ifm. fodring. Spørgsmål nr. 1 har altid været, hvorfor den har zebra i sit navn, når hajen har prikker. Det er nu blevet meget sjove at forklare, fordi at man kan gå ind og se på de to små zebrahajunger og se deres smukke hvide striber.

Det kan være svært at forstå, at der er tale om samme art, men sådan er naturen så fantastisk.

Relateret

• 17. jan. 2019 - En prikket zebra har lagt æg i Oceanet
• 21. sep. 2017 - Hvordan flyttes en to meter lang zebrahaj og en sildestime?
• 27. jul. 2017 - En haj med dårlige svømmere
• 23. feb. 2017 - En zebrahaj uden striber?
• 15. feb. 2017 - Sjælden zebrahaj udstillet på Den Blå Planet

Følg os

Den Blå Planet sætter fokus på “Blå hemmeligheder” ud fra årets tema til Naturvidenskabsfestival 2019 i uge 39.
Undervisningen er for 4.-6. klasse.

Hvordan undersøger man livet i vandet uden selv at blive våd? Hvilke dyr i vandet kan ses med det blotte øje? Findes der dyr der ikke lige umiddelbart kan ses?

Dette og meget mere forsøger vi at finde svarene på under dette års Naturvidenskabsfestival på Den Blå Planet, når vi sætter fokus på vandets hemmeligheder. Der er flere muligheder for at deltage.

• Skoletjenesten laver workshops, hvor eleverne selv undersøger livet i Øresund ved hjælp af undervandsdroner samt tager vandprøver fra Øresund for at kunne stille skarpt på de mikroskopiske organismer i vandet. Måske afslører vandprøverne også andet end bittesmå dyr?
  Forløbet varer en time og består af to workshops á 30 minutter.
  Store dele af begge workshops foregår udendørs, så husk praktisk tøj og sko!
• I udstillingen kan eleverne gå på skattejagt til forskellige poster og blive endnu klogere på hemmelighederne i det våde element og dyrene, der lever under overfladen.

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag varetages undervisningen og formidlingen både af Den Blå Planets egne undervisere samt 9. klasseselever fra Nordregårdsskolen.

Tilmeld dig og din klasse til workshoppen og/eller deltag i Naturvidenskabsfestivalen på egen hånd i udstillingen – husk at booke jeres besøg uanset.

Praktisk info

Dato: d. 23. – 27. september 2019
Starttidspunkt for undervisning: kl. 9.00, 10.15, 11.30 og 13.00
Målgruppe for undervisning: 4. – 6. klasse samt specialklasser 4. – 7. klasse
Max deltagerantal pr. workshop: 28 elever
Understøtter følgende Fælles Mål:
– Natur/Teknologi efter 4. klasse – Blå hemmeligheder
– Natur/Teknologi efter 6. klasse – Blå hemmeligheder

TILMELDING fra d. 1. juli kan forløbet bookes via bookingportalen.
Besøg på egen hånd skal ligeledes bookes på forhånd og kan foretages allerede nu.

Print lærervejledning.

Forrige

• 27. apr. - Nye skolekort og gymnasiekort
• 12. apr. - Øresund under overfladen
• 21. mar. - Book undervisning til det nye skoleår 2019/2020
• 21. mar. - Den Blå Planet er med i Kend dit land
• 04. feb. - Forskningens Døgn 2019

Følg os

Nu har mellemtrinselever muligheden for at blive uddannet til eksperter i vandets forunderlige liv og lære at undervise andre om det i det nye længerevarende undervisningsforløb “Blå Junior Eksperter”.

I ”Blå Junior Eksperter” for mellemtrinsklasser kommer eleverne igennem fire undervisningsgange, før de selv skal undervise yngre elever, fx. en venskabsklasse fra jeres egen skole. Derfor indebærer forløbet i alt fem besøg på Den Blå Planet. Imellem hvert enkelt forløb på Den Blå Planet er der mulighed for at arbejde med emnerne før og efter besøget hjemme på skolen ved hjælp af det udarbejdede understøttende undervisningsmateriale.

Mellemtrinselever får viden om livet i vandet, færdigheder til at kunne skelne mellem undervisning og formidling og kompetencer til selv at kunne undervise yngre elever om vandets forunderlige liv.

Viden

De tre første undervisningsbesøg på Den Blå Planet giver eleverne ny viden gennem tre udvalgte undervisningsforløb: ”En klasse for sig”, ”Habitater i vand” og ”Det vilde vandhul” (læs beskrivelser af undervisningsforløbene her).

Færdigheder

Ved fjerde undervisningsbesøg på Den Blå Planet får eleverne færdigheder til at kunne skelne mellem undervisning og formidling i forløbet ”Formidling eller undervisning?”, så de bliver klar til selv at undervise de yngre elever ved afslutningen. I dette forløb undervises eleverne i forskellen på at formidle og undervise, som det skelnes mellem på Den Blå Planet.

Kompetencer

Ved afslutningen, ”Blå Junior Eksperter Certificering”, afprøver elevernes deres nye kompetencer, når deres nyerhvervede viden og færdigheder fra de første fire forløb sættes i spil. Mellemtrinseleverne underviser selv de yngre elever om vandets forunderlige liv. Afslutningen foregår ved Den Blå Planets vilde vandhul, hvor materialer står til rådighed og undervisere er klar til at hjælpe. Men det er dine elever selv, der står i spidsen for undervisningen af de yngre elever denne dag. Mellemtrinseleverne bliver afslutningsvis certificeret Blå Junior Eksperter ved en diplomoverrækkelse.

Læs mere om Blå Junior Eksperter.

Forrige

• 05. jun. - Naturvidenskabsfestival 2019
• 27. apr. - Nye skolekort og gymnasiekort
• 12. apr. - Øresund under overfladen
• 21. mar. - Book undervisning til det nye skoleår 2019/2020
• 21. mar. - Den Blå Planet er med i Kend dit land

Følg os

Piratfisk lever ikke op til deres rygte. De portrætteres typisk som aggressive bæster, der æder alt, hvad de kan komme i nærheden af – også mennesker. Men det er en myte, at de går til angreb på alt, hvad der er levende. Hvordan er myten opstået? For at svare på det, skal vi mere end hundrede år tilbage og møde en amerikansk præsident, som havde en frygtelig rejse til Amazonas fantastiske regnskov.

Typisk portrætteres piratfisk som aggressive og blodtørstige djævle. De må leve med, at der bliver lavet b-gyserfilm som Piranha 3D, og sandelig om der ikke også kom en opfølger Piranha 3DD (*3,7 på IMDB), hvor en pirat-stime af ikke kan vente med at fortære uskyldige badegæster.

Men hvor stammer frygten for piratfisk fra?

Hvis vi kigger i historiebøgerne og læser om den tidligere amerikansk præsident Theodore Roosevelt, der døde for 100 år siden, så kan vi læse om en mand, der igangsatte Panamakanalen, modtog Nobels fredspris og som lavede piratfisk-propaganda.

Se også: Dyrepasser stresser piratfisk med vilje

Efter et knusende nederlag til Woodrow Wilson i USAs præsidentvalg i 1912 tog Theodore Roosevelt på en ekspedition i Brasilien, til hvad der siden blev omdøbt til Roosevelt-floden i dybden af ​​Amazonasbassinet.

19 mænd påbegyndte ekspeditionen. 16 vendte tilbage levende. Alt hvad der kunne gå galt, gik galt. De blev udsat for sygdom, skader, madmangel, udmattelse, druknedød og nogle taler endda om mord. Roosevelt var selv døden nær, da han vendte hjem til USA med et såret ben, der var blevet dybt inficeret.

Foto: Roosevelt peger på Amazonas

Piratfisk som “autentisk” jungle-underholdning

På trods af turens mange tilbageslag blev Brasilien æret af besøget. Roosevelt var den første nordamerikanske statsmand, der besøgte Amazonas jungle, og i Brasilien var man ivrig for at imponere ham og hans tropper med “autentiske” Amazona-underholdning.

Ifølge fiskeekspert og forfatter H.R. Axelrod isolerede lokale fiskere et mindre område med net i Rio Aripuana, og fyldte det med sultne piratfisk, som ikke fik meget mad. Roosevelts besætning blev fortalt, at de ikke måtte gå i floden på grund af dødsensfarlige fisk. For at bevise påstanden skubbede de lokale en syg, svag og aldrende ko i floden. De sultne piratfisk fik hurtigt ædt den stakkels ko, og snart kunne de lokale hive et skelet op, hvor der var meget lidt ko tilbage.

Begivenheden gjorde stort indtryk på Roosevelt.

I sin bog Through the Brazilian Wilderness skrev Roosevelt om piratfiskene i den brasilianske vildmark: – De er verdens vildeste fisk. Formidable havdyr som hajer og barracudaerne angriber normalt et bytte, der er mindre end dem selv, men piratfisk angriber sædvanligvis ting, der er meget større end dem selv. De knivskarpe tænder er kileformede som på en haj, og kæberne har utrolig styrke. De hurtige, vilde bid skærer gennem kød og ben. (…) Piratfiskens hovedet med dets korte næse, stirrende onde øjne og uhyggelige kæbe er indbegrebet af ondskabsfuldhed. Fiskens handlinger svarer nøjagtigt til sit udseende.

Det er rigtigt, at piratfisk kan angribe bytte, der er større end den selv, men de er ådselædere og spiser typisk døde fisk.
Med sine historier formåede Roosevelt at skabe et billede af piratfiskene, som piratfiskene ikke kan leve op til. Det er sandsynligt, at hans fortællinger ligger til grund for et overdrevet syn på piratfisk, som senere er blevet brugt i tegneserier, mundtlige fortællinger og b-gyserfilm.

Piratfisk er bangebukse

Og ja piratfisk har spidse tænder, som man skal være varsom med at stikke en finger ned til, men at gøre piratfisk til glubske menneskeædere, det er at gå for vidt. Faktisk kan piratfisk være nogle bangebukse. Hvis man stikker en lørdagskylling ned i piratfiskeakvariet på Den Blå Planet (vi har prøvet), så vil de typisk reagere med at flygte. I hvert fald til en start. Når de får færden af, at 1200 gram død lørdagskylling ikke kan skade dem, kan de hurtigt gå til angreb.

Se også: Livet som kannibalistisk bangebuks

En videnskabelig undersøgelse fra 2003 dokumenterede, at der kun har været få tilfælde af, at mennesker blev spist af piratfisk, og i mindst tre af tilfældene var personerne døde af andre årsager inden de blev frokost for piratfiskene.

Forrige

• 13. jun. - Hvorfor tror vi, at piratfisk er aggressive bæster?
• 29. maj. - Zebrahaj-sondemad har virket
• 23. maj. - Hvad skal havskildpadden hedde?
• 16. maj. - Zebrahajunger til sundhedsplejerske
• 09. maj. - FN-rapport: 1 million dyre- og plantearter er truet

Følg os

Lørdag den 22. juni 2019 åbner vores nye tropiske rørebassin, og hvis du har årskort er du inviteret. Her kan du komme helt tæt på tropiske arter, og f.eks. prøve at røre en rokkes glatte ryg, mens den elegant svømmer forbi.

Program for dagen 22. juni 2019

9:00-9:20: Åben ankomst, kaffe og morgenmad foran Oceantanken. Den Blå Planets maskotter Havodderen Plaske og Hammerhajen Hik tager imod gæsterne.

09:20-9:30: Direktør Jon Diderichsen byder velkommen og fortæller om ideen bag det tropiske rørebassin.

09:30-9:40: Kurator Lars Skou Olsen gør os klogere på de nye dyr i bassinet.

09:40-10:00: Få en snak med dyrepasserne, lær dyrene at kende og find ud af, hvor forskelligt en rokke og en haj føles!

10:00: Den Blå Planet åbner for øvrige gæster. I er velkomne til at blive så længe, I har lyst.

Stor tak til Spar Nord Fonden, Louis Petersens Legat og Knud og Rigmor Wiedemanns Fond for generøs støtte.

Følg os

Den Blå Planet har netop åbnet et nyt tropisk rørebassin, hvor du kan komme helt tæt på tropiske arter som hajer og rokker. Så tæt på, at der er risiko for våde ærmer og garanti for våde fingre.

Disse arter kan du møde i rørebassinet:
Koralrødhaj
Bambushaj
Konæserokke
Leopardpiskerokke
Søstjerner
Eremitkrebs
Snegle

På den Blå Planet skal du ikke længere nøjes med at observere smukke fisk bag en tyk akvarierude. I det nye rørebassin, som er sommernes nyhed på Den Blå Planet, kan du lægge dig på maven, stikke hånden ned i det lune tropiske vand og mærke en rokkes glatte hud, mens den svæver væk under håndfladen. I næste nu kommer en haj forbi; og du kan mærke dens ru hud, der føles som sandpapir i forhold til rokkens glatte overflade. Dyrepasserne beskriver det som en skrællet mango, men kom ud, rør og bedøm selv.

Et rørebassin på dyrenes præmisser

Bassinet er skabt som et udsnit af en tropisk mangrove, hvor du lærer de fantastiske dyr, der lever i overgangen mellem land, koralrev og de store oceaner at kende.

Rørebassinet er designet med en konstant vandstrøm, så rokkerne naturligt vil svæve rundt i en kopi af deres naturlige levesteder, og anlægget er indrettet, så dyrene kan søge væk, og kontakten med gæsterne foregår på dyrenes præmisser.

Se fotos fra åbningen af rørebassinet

Mangroverne har en vigtig betydning for havenes økosystem, og i det tropiske rørebassin på Den Blå Planet lever flere haj- og rokkearter, f.eks. konæserokke og koralrødhaj. Der er naturligvis tale om ufarlige dyr, som ikke bliver stresset af at blive berørt.

Er hajer farlige?

Du kan selv gå på opdagelse og få information fra de digitale formidlingsskærme, og blive guidet i, hvordan man kan røre dyrene på en sikker og skånsom måde for både dyr og mennesker. Rørebassinet bliver også en del af Den Blå Planets dagsprogram, med daglige fodringer, hvor en dyrepasser vil fortælle spændende historier om mangroven.

Mødet med de levende hajer og rokker vil desuden hjælpe til at afmystificere de utallige og ofte ubegrundede skrækhistorier, der eksisterer om disse arter.

”En meget betydningsfuld del af vores gæsters oplevelse er at komme helt tæt på dyrene. Det er en oplevelse, der sætter sig dybt i både børn og voksne og vækker en større respekt for havets liv”, siger Jon Diderichsen, direktør på Den Blå Planet: ”Vores fornemste opgave er nemlig at medvirke til, at vores gæster går herfra som aktive naturambassadører.”

Relateret

• 30. jan. 2019 - Eremitkrebs: Størrelsen betyder noget

Følg os

Vi havde glædet os i lang tid, og endelig kunne vi lørdag den 22. juni 2019 åbne vores nye tropiske rørebassin. Alle årskortholdere var inviteret til åbningen og de kom helt tæt på tropiske arter som hajer og rokker. Se foto fra dagen nedenfor.

De to frække maskotter hammerhajen Hik og havodderen Plaske tog imod gæster og gav hammer-krammer og hammer-high-five til børn og voksne. Hammerhajen Hik uddelte bamser, der lignede den selv.

Se flot video af rørebassinet

Den Blå Planets direktør Jon Diderichsen bød velkommen og åbnede det tropiske rørebassin for de cirka 200 fremmødte, der havde mødt op kl. 09. Der var også en tale fra kurator Lars Skou Olsen, der fortalte om dyrene i det 50.000 liter store anlæg.

I akvariet kan man komme helt tæt på bl.a. konæserokker, leopardrokker, bambushajer og koralrødhajer. Særligt konæserokkerne kommer jævnligt forbi, så man kan røre deres glatte hud.

For de fleste børn og voksne vil det være første gang i deres liv, at de røre levende rokker og hajer.

Den Blå Planet ønsker at gæsterne kommer så tæt på dyrene som muligt, da det gør oplevelsen større og mere mindeværdig. Vores erfaring er, at gæsternes kærlighed til dyrene vokser jo mere sanseligt det bliver.

Hele sommeren vil Den Blå Planets formidlere stå klar ved rørebassinet og hjælpe børnene og svare på spørgsmål om de fantastiske dyr.

Relateret

• 09. nov. 2017 - Rokkens medicin og parasittens værste frygt: ferskvand
• 15. mar. 2016 - Hajer med ÆG-FACTOR
• 04. dec. 2015 - 7 ting du ikke vidste om rokker
• 27. nov. 2015 - Der findes masser af hajer i Danmark

Følg os

Det nye tropiske rørebassin på Den Blå Planet skal få flere til at elske havet og passe på det, men er det okay at røre dyr?

Hvis du ikke har besøgt Den Blå Planet i et år eller mere, vil du opdage, at du nu kan komme tættere på dyrene.

Først byggede vi et nyt og moderne rørebassin med havdyr fra de kolde have, så blev Krible Krable-vognen opfundet, hvor gæster kunne røre slanger og måske en stor edderkop.

Se også: Tør du røre hajer og rokker?

I forbindelse med Den Blå Planet, Danmarks Akvariums 80 års jubilæum blev der lavet en ny historiske udstilling, hvor det var et hit for børn og voksne at stikke hænderne ned til doktorfiskene Garra rufa, som spiser hudcellerne på hænderne – heldigvis kun i små bidder!

Sidst, men absolut ikke mindst, er det nu muligt at røre hajer og rokker i det store tropiske rørebassin. Men hvorfor er det sådan et hit at røre dyr, og er det okay?

Følelser skaber forandring

På Den Blå Planet er vi optaget af, hvordan dyr behandles og med hvilket formål. Inden for dyreetik er der mange spørgsmål, som vi jævnligt diskutere med hinanden, men også med andre akvarier og zoologiske haver i Danmark. Fx om det er godt at have rørebassiner.

Det mener vi, at det er.

Alting i naturen og på et akvarium bør behandles med omhu og respekt. Dyrene i rørebassinet er særligt udvalgte, som ikke stresses af at være i bassinet. Rørebassinet er designet med en konstant vandstrøm, så rokkerne naturligt vil svæve rundt i en kopi af deres naturlige levesteder, og anlægget er indrettet, så dyrene kan søge væk, og kontakten med gæsterne foregår på dyrenes præmisser.

Den Blå Planets erfaring er, at folks kærlighed til naturen vokser, jo tættere man kommer på og vores fornemste opgave er at medvirke til, at gæster går herfra som aktive naturambassadører. Det håber vi lykkes endnu mere med det nye rørebassin.

Vi er bl.a. inspireret af senegaleseren Baba Dioums citat fra 1986:”In the end we will conserve only what we love; we will love only what we understand; and we will understand only what we are taught”

Med andre ord: Hvis vores følelser ikke bliver vakt, sker der ingen handling eller forandring fx ift. naturbevarelse. At få os til at holde af og bevare har en pris – og den pris er, at nogle dyr skal være ambassadører for sin egen art.

Den Blå Planet er sit ansvar fuldt ud bevidst – hvorfor der også er en dyrlæge ansat. Vi ser dyrenes ens og bruger gerne fire dyrlægetimer på en torsk til 300 kr. som på en hammerhaj. Det er et regnskab, der ikke går op i kroner/ører.

Der er ikke noget, der slår at opleve dyr i naturen og forhåbentlig kan Den Blå Planet og andre akvarier og zoologiske anlæg inspirere til at opleve dyr i naturen, om det så gælder regnorme, rørhøge eller rødspætter.

Relateret

• 13. jun. 2019 - Invitation til åbning af Den Blå Planets nye tropiske rørebassin
• 26. apr. 2018 - Zoologiske anlæg skaber fascination og sætter naturen på dagsordenen
• 09. nov. 2017 - Rokkens medicin og parasittens værste frygt: ferskvand
• 15. mar. 2016 - Hajer med ÆG-FACTOR
• 04. dec. 2015 - 7 ting du ikke vidste om rokker

Følg os

Den Blå Planets tungeste dyr, den 92 kilo store havskildpadde, blev den 21. juni 2019 kørt til dyrehospitalet i Karlslunde, hvor den blev undersøgt pga. sygdom. Der var mange bud på, hvad den fejlede. I sidste ende viste det sig, at et skud antibiotika var det, der skulle til, for at blive frisk.

Da Den Blå Planet for et år siden blev to havskildpadder rigere, blev dyrlæge Kasper Jørgensen hurtigt klar over, at vi ikke fik havdyr, der var i deres livs form. Begge havskildpadder var overvægtige, og større end de burde være i deres alder. De kom på smalkost, men desværre døde den ene senere efter sygdom i nyrerne.

Tegn på sygdom for en havskildpadde

Den anden havskildpadde holder vi naturligvis et vågent øje med, og dyrepasserne holder den fortsat på slankekur. Trods anstrengelser for at holde den sund og i bedre form, blev den alligevel syg. Da en dyrepasser en dag konstaterede, at den ikke spise gentagende gange, blev det klart, at der var noget i vejen, for havskildpadder er normalt altid klar til at spise næsten hvad som helst. Senere blev den observeret på bunden af oceantanken, hvor den så afkræftet ud. En dyrepasser hoppede straks ned og hjalp den op.

Afgang til dyrehospitalet

Som dyrlæge handlede det om, at finde ud af, hvad der var i vejen med havskildpadden. Der var mange muligheder. Det mest oplagte ville være, hvis den var kommet til at sluge noget, der ikke var mad.

Dyrlæge Kasper Jørgensen besluttede, at den måtte køres til dyrehospitalet Evidensia i Karlslunde. Det er let at komme dertil med motorvejen, og de har alt, hvad man skal bruge for at lave en ordentlig undersøgelse.

Det krævede mange folk og en mindre lastbil at flytte en så stor havskildpadde. Det var cross fit på den vilde måde. Der var mange til at løfte, og så var det godt at have en vogn at flytte den på.

Først fik den røntgenstråler. Til stor fornøjelse for dyrlægerne viste det sig, at der faktisk var en skildpaddefunktion på røntgenapparatet . Normalt er den indstillet til hunde, men nu skulle der pludselig skydes stråler igennem et tykt skjold. Røntgenbilledet var negativt, dvs. det virkede ikke til, at havskildpadden havde slugt et fremmedlegeme.

Men hvad var der så galt?

Måske en ultralydsscanning kunne gøre dyrlægerne klogere. Det kunne den til dels. Her kunne man se, at havskildpadden havde flere væskesamlinger, og der var små tegn på en infektion.

Dyrlægerne tog også blodprøver til diverse målinger, også var der ikke mere at gøre på dyrehospitalet. Den tunge havskildpadde kom tilbage i bilen og kørte, heldigvis ikke i skildpaddefart, hjem til Den Blå Planet, hvor den straks fik antibiotika.

Det hjalp og hurtigt fik havskildpadden sin gamle appetit tilbage. Den spiser nu alt det foder, den får, og  finder den et frisk hajæg i Oceanet, ryger det også ned. Den er jo en havskildpadde.

Relateret

• 28. mar. 2019 - Dyrlæge fjerner luft i hr. søhests rugepose
• 02. aug. 2018 - Smart trick hjælper havskildpadden med ikke at blive tyk
• 04. jul. 2018 - Endelig! Danmarks eneste havskildpadde flytter ind på Den Blå Planet
• 02. jul. 2018 - Den Blå Planet har modtaget to meget syge havskildpadder
• 15. jun. 2018 - En af Den Blå Planets havskildpadder er død

Følg os

I sommerperioden valfarter vi til de smukke danske strande. Ofte handler det om solcreme, strandskovle og gammeldaws is, og det er skønt alt sammen, men din tur til stranden kan være mere end det. I sensommeren kan du fx være heldig at opleve havet lyse i mørke.

Du læser nu en temarække om livet ved Danmarks kyster. Her sættes fokus på den rige danske natur, som er i vores nærhed. Ved kysten er civilisationen bag os og den vidtstrakte havflades uberørte natur foran. Her er mulighed for rekreation og naturoplevelser.

I Danmark kan du maks bo 52 km fra kysten, målt i luft­linie, men kun få af os har i virkeligheden så langt til van­det, da de fleste storbyer ligger ved havet eller ved fjordene. I sensommeren kan du med en god portion held opleve et særligt fænomen, morild.

Få har set det, men de der har oplevet morild har fået en fantastisk naturoplevelse. Når mørket falder på, kan havet lyse som et mindre provinsdiskotek.

Hvad er morild?

Mange af de dyr som lever på stranden er så små, at man ikke kan se dem med det blotte øje. Der er dog et enkelt “usynligt” dyr, som nu og da giver sig til kende på mystisk vis. Hvis du spadserer ved strandkanten sent om aftenen, kan du undertiden opleve at se dine fodspor lyse i mørket.
Det er morild, et lysfænomen man af og til ser, når man sejler om sommeren, i skumsprøjtet omkring bådens stævn, i kølvandet eller omkring årerne.

Det, der lyser, er små encellede kugleformede dyr på størrelse med knappenålshoveder. Dyrene, hvis latinske navn er Noctiluca miliaris, er på trods af deres ringe størrelse grådige rovdyr, der som ganske små balloner (se foto) svæver rundt i vandet og fanger endnu mindre organismer med en lille fangtråd, der sidder ved en tragtformet åbning ind til dyrets mund.

Hvornår kan man se morild?

De forekommer i havet året rundt, men når vandets temperatur stiger til en 18-20 grader, formerer de sig hurtigt og bliver så talrige, at de fuldstændigt kan dække havoverfla­den over store arealer. Disse dyr kan ved en kemisk proces frem­bringe lys, når de stimuleres ved en eller anden påvirkning, f.eks. ved at åren sætter vandet i bevægelse, eller ved at man kaster sand i vandet.

Youtubevideoen nedenfor viser, hvordan morild ser ud, når der er en stor koncentration af de små dyr.

https://www.youtube.com/watch?v=EN1Yxq8KMsw

Man kan undertiden også se dem ved dagslys, især i Vesterhavet og i Limfjorden, hvor milliardvis af døde individer kan danne brede bælter af en rød ildelugtende gele på overfladen.

Hvis du ikke oplever morild behøver din aftentur ikke at være spildt. I august er der gode chancer for at se stjerneskud og Mælkevejen står klart, hvilket også er stort at opleve, mens man lytter til bølgernes brusen.

Kilder:
Gå med på stranden, 1973, Rhodos
Wikipedia

Følg os

De fleste vil nok sige, at det er uhøfligt at putte fødderne i maden, men for strandkrabben er det ganske normalt.

Du læser nu en temarække om livet ved Danmarks kyster. Her sættes fokus på den rige danske natur, som er i vores nærhed. Ved kysten er civilisationen bag os og den vidtstrakte havflades uberørte natur foran. Her er mulighed for rekreation og naturoplevelser.

Du kender strandkrabben, Carcinus maenas, som er den mest almindelige krabbe, vi har herhjemme i den danske andedam, eller egentlig ikke i andedamme, for de lever i havet.

Det er ikke fordi, at strandkrabber er dårligt opdraget, når de putter fødderne i maden. Faktisk er det tegn på en sund krabbe. Dens ben er nemlig dækket med små hår, som krabben bruger til at smage med, når den finder mad på sandbunden.

Kannibal med to penisser og skarpe kløer

Underoverskriften lyder som titlen på en meget dårlig film, men faktisk er det en passende beskrivelse af strandkrabben. Som så mange dyr i havet er strandkrabben ikke bleg for at æde sine artsfæller. Intet tyder på, at strandkrabber gør sig tanke om, at dens medkrabber er særlige individer med krabberettigheder. Når den får øje på en medkrabbe, ser den et kalorie-potentiale. Det betyder dog ikke, at strandkrabben, ligesom nogle slanger, får dækket en stor del af deres kost fra egne artsfæller. For strandkrabber er ikke kræsne, tværtimod, de spiser næsten hvad som helst.

Se også: Blæksprutte fanger krabbe i glaskoble

Det med de to penisser er heller ikke så usædvanligt i havet. Hannen skjuler penisserne på mavesiden under sin hale. Med to penisser kan han lettere holde fast i hunnen under parringen, som kan tage op til 24 timer! Det lader vi lige stå et øjeblik.

Foder der spiser foder

Hvad er formålet med, at vi fodrer strandkrabberne? Det er for at få foder. Mange af dyrene på Den Blå Planet ser gerne krabbe på menuen. Strandkrabberne bliver fx brugt som foder hos blæksprutterne. Så det du ser i videoen ovenfor, er foder, der spiser foder.

Se også: Grøntsagshit: Lav en krabbe af en peberfrugt

Danmarks mest udbredte krabbe

Det er sjældent, at man træffer en le­vende krabbe på stranden; sker det, er det som regel enten fordi den er blevet sat på land af mennesker, eller er blevet ladt i stikken af tidevandet; men er den først kommet på land, så vil den hurtigst muligt sørge for at komme ud i vandet igen, og den er aldrig i tvivl om, hvilken vej den skal løbe.

Strandkrabberne er udbredt over hele verden, og i Danmark findes de fra Nordsøen og helt ind i Østersøen. Der er mange strandkrabber ved kysten langs fjordene og bælterne. De lever ofte på lavt vand fra 1-10 meter, hvor de små individer findes på det laveste vand, og de større længere ude. Strandkrabben findes især, hvor der er sten, muslingebanker eller tangbælter. I disse områder er der mulighed for at skjule sig, og føden er ofte let tilgængelig.

Krabben skifter hud med jævnlige mellemrum, i hvert fald så længe den er forholdsvis ung, og den efterlader da som regel den gamle påklædning i en fin og temmelig ubeskadiget tilstand. Inden hudskiftet gemmer den sig på et mørkt sted, det gamle skjold revner bagtil, og så sker der det forbløffende, at der ud gennem denne revne kravler en krabbe, der er blevet cirka ½ gang større. Den er helt blød – og derfor sårbar – og gemmer sig i den første tid, indtil det nye skjold er begyndt at hærdne.

Krabberne lever tæt ved kysten om sommeren, men om vinteren går de ud på dybere vand, og de er i stand til at tilbagelægge ganske anselige afstande på havbunden. I England har man mærket strandkrabber, og nogle af dem man fangede igen viste sig at have vandret 60-70 km i løbet af et par måneder.

Kan du se forskel på hanner og hunner?

Strandkrabbens hale er helt flad og ligger tæt ind til maven. Hvis du vender krappen på ryggen kan du se at hannernes hale er spids som en trekant, men hunnernes er bred og afrundet. Sådan kan du altid se forskel.

Strandkrabben er nataktiv, så iklæd dig våddragt og lommelygte, fx i forbindelse med harpunfiskeri, og oplev den spændende krabbe i aktion.

Se også: Undervandsjagt for begyndere

Følg os