Mange dyr på land, til vands og i luften er udrydningstruet, men hvilke dyr skal vi prioritere at redde?

På Den Blå Planet gør vi en indsats for at redde nogle Madagaskar-ciclide-arter fra total udryddelse. De er sandsynligvis forsvundet fuldstændigt fra naturen, og i akvarieverdenen er der cirka 100 stk. tilbage, hvoraf vi har cirka 50 styk på Den Blå Planet. Se videoen med dyrepasser Peter Petersen ovenfor.

Mange ciclide-arter er farverige og flotte, men der er også nogle, som er grå og som ikke appellerer bredt. Spørgsmålet er, om det giver mening at gøre en indsats for at redde dem, når de er grå, kedelige og ikke har umiddelbart nytteværdi for mennesket?

Det er ingen nyhed, at naturen er i krise. Mange orker knap nok at læse mere om overfiskeri eller om regnskove, der omdannes til simple palmemarker. Prisen for det høje antal mennesker og det akkumulerede forbrug er, at der bliver færre arter i naturen og i et mindre antal. Nogle kalder det den sjette store masseuddøen. En rapport fra WWF’s Living Planet Report viste, at antallet af vilde dyr i naturen er blevet mere end halveret de seneste 40 år.

I årtier er der blevet gjort et stort arbejde for at bevare udrydningstruede dyr. Organisationer som indsamler midler til dette arbejde, har størst held med kampagner vedrørende de store pelsede pattedyr med store brune dybe øjne.

De smukke
På Den Blå Planet er vi lykkelige, når vi hører, at bestande af pandaer, tigre og amurleoparder stiger. Det er opmuntrende, at naturbevarelsesarbejdet kan lykkes, og det er vigtigt for økosystemerne.

De grimme
Det foregår også et arbejde med at redde de “grimme” truede dyr. Til vands er det fx fokus på blobfisk, axolotler og lampretter, og på land er det næseaber og den asiatiske tapir.

De kedelige
Dyr midt imellem, der appellerer smalt, og som hverken er smukke eller grimme, er der færre, der interesserer sig for. Det har en stor pris for naturen. Ligesom mennesker også skal holde af dem, som ikke ligner dem fra modebladene, skal vi også redde de dyr, som ser kedelige ud.

Historiske tab

Tænk på hvor ærgerligt det ville være, hvis du tabte en smuk vase fra det 19. århundrede, som din tiptipoldemor har ejet, eller hvor frygteligt det var, da det 2000 år gamle Palmyra-tempel i Syrien blev plyndret og beskadiget af IS. Man bliver ofte ked af det, når stor historie går tabt. Derfor er det også ud fra et historisk perspektiv fatalt, når livsformer uddør. For uanset udseende, så gemmer der sig tusinder og nogle gange millioner års udviklingshistorie i en art.

Livet på jorden afhænger af den rolle alle dyrene, både de nuttede, de grimmeste og dem midt imellem spiller i økosystemerne. Derfor skal vi også kæmpe for de grimme og kedelige dyr.

På Den Blå Planet håber vi, at vi får held med at avle flere Madagaskar-ciclider og dele med andre akvarier, sådan at de ekstremt truede fisk en dag kan vende tilbage til Madagaskar, hvor vi håber, at der vil være et habitat igen, som de kan leve i.

Relateret

• 16. aug. 2017 - Fisk i fangelejr redder arten

Følg os

Det skabte glæde på Den Blå Planet, da vi fandt befrugtede zebrahajæg i vores største akvarium, men det er for tidligt at løfte armene i vejret. Meget skal gå rigtigt, før der kommer nye zebrahajunger i hajvuggestuen.

I sidste uge blev et opslag med et brunt hønseæg på Instagram det mest likede nogensinde. På Den Blå Planet “liker” vi også, at vi har fundet befrugtet æg fra vores zebrahaj, Stegostoma fasciatum.

Zebrahaj-æggeblommer er en lækkerbidsken for de fleste dyr i Oceanet og bliver typisk spist, før en dykker kan nå at komme i akvariet. I videoen nedenfor kan du se, hvordan et æg er ved at blive spist af både en ørnerokke og en zebrahaj. Her var det allerede for sent at redde ægget.

https://video.denblaaplanet.dk/video/38806312

Det største hajæg

Efter parring lægger hunnen 17 cm store ægkapsler. Heri ligger et lille hajfoster, som vokser sig til dobbelt størrelse, inden den lille hajunge bryder ud. Ægget fra zebrahajen er det største i hajverden fra ovipare hajer, altså hajer der lægger æg.

Læs også: En zebrahaj uden striber?

Hvalhajens æg er større end zebrahajens, men den er ovovivipar, hvilket er den mest almindelige form for fosterudvikling hos hajer. Her lægger hunnen æg, som befrugtes, udvikles og klækker inde i moderen. Ungerne fødes som levende unger.

Hos nogle arter, med denne form for udvikling fx sandtiger- og sildehajen, sker der det, at de først-udklækkede unger spiser sine søskende inde i hajen. Disse hajarter føder derfor kun få unger ad gangen.

Zebra zebra zebra er du æsel eller hest?

Ligesom at man i en børnesang kan filosofere over om zebraen er æsel eller hest, så kan man med rette også bruge tankegods på navnet zebrahaj. Den har jo prikker, så det er ok, hvis du bliver forvirret; for hvornår har man sidst set en zebra med prikker? Mange gæster kalder den for en leopardhaj, men det navn er allerede taget.

Der er dog mening med galskaben. Zebrahajens navn skyldes, at den som nyklækket unge har striber.

… i forhold til den originale firbenet zebra, hvis du stadig spekulerer på den, så har hesten, æslet og zebraen alle udviklet sig fra én fælles forfader (Hyracotherium), der levede for cirka 55 millioner år siden. Zebraen og æslet er i dag nærmere beslægtet med hinanden, end begge henholdsvis er med hesten.

Så fik vi også styr på det.

Best case scenario

Der er som bekendt ikke givet, at Den Blå Planet får zebrahajunger. Det sker jævnligt, at hajfostret dør i ægget. Men det er gratis at håbe, og dyrepasserne gør alt hvad de kan, for at give æggene de bedst mulige forhold.

Hvis alt går vel, klækker de små stribede zebrahajunger til april og maj og flyttes til vuggestueakvariet lige ved siden af æggeakvariet.

https://video.denblaaplanet.dk/det-skal-ske-hvis-aeggene

Zebrahajen kan få unger med sig selv

I 2017 kunne man i tidsskriftet Scientific Reports læse, at zebrahaj-hunner kan skifte seksualitet og få unger uden at parre sig med hanner.

Læs også: Hvordan flytter man en 2 meter lang zebrahaj og en sildestime

En australsk hun-zebrahaj ved navn Leonie levede med sin mage i et akvarium fra 1999 til 2012 – sammen fik de flere hajunger. Fra 2012 til nu har hajen Leonie boet alene.

I 2016 fik Leonie pludselig tre unger uden at have parret sig med en anden zebrahaj. Det beviser, at zebrahajen kan få unger med sig selv. Fænomenet hedder partenogenese og er også set hos andre hajarter og andre dyr. Men det er meget sjældent, at et dyr starter med at få unger ved at parre sig med en mage, og så skifter til at kunne få unger med sig selv.

Relateret

• 27. jul. 2017 - En haj med dårlige svømmere
• 23. feb. 2017 - En zebrahaj uden striber?
• 15. feb. 2017 - Sjælden zebrahaj udstillet på Den Blå Planet
• 03. mar. 2016 - Fru klovnfisk dominerer fortet
• 30. jul. 2015 - Kæmpe gennemsigtig geléboble fundet, men hvad er det?

Følg os

Havoddere og sne er en fantastisk kombination.

Når man har dyrerigets tætteste pels, er der ikke noget at sige til, at havoddere, Enhydra lutris kenyoni elsker sne og is. En stor bunke sne eller et kæmpe kar fyldt med isterninger skaber en god afveksling og aktivering af de to små lodne pattedyr. Og så køler det dejligt.

Se også: 10 vilde facts om havoddere

200 kg is…om dagen!

Det er ikke godt, at vide hvad der sker inde i hoved på en havodder, men set udefra, virker det som om, at der er fyldt godt op med lykkehormoner, når den får is eller det er sner. Der skal en del is til. Op mod 200 kg isterninger om dagen går der til havoddernedkøling og snacks, og på havoddernes første år på Den Blå Planet blev der brugt hele 24 tons is!

Læs også om nærkontakt med havoddere

Havodderne kan ikke selv regulere sin kropstemperatur, så derfor er de afhængige af koldt vand og isterningebade til at holde kropstemperaturen nede, ikke mindst i sommermånederne. Hvis havodderne ikke holdes nedkølet, kan deres kropstemperatur stige til kritiske højder på rigtig kort tid. Det er farligt for havoddere, ligesom det er for mennesker. Derfor er der også installeret en alarm i anlægget, så dyrepasserne kan reagere hurtigt, hvis der skulle ske en fejl med køleanlægget.

Vidste du:

Havoddere har den tætteste pels af alle pattedyr
Havodderens pels har op til 155.000 hår pr. kvadratcentimeter. Til sammenligning har et menneskehoved ca. 100.000 hår i alt. Havoddere har ikke noget spæklag som andre havpattedyr. Dens eneste isolering mod det kolde vand er luften mellem hårene i pelsen.

Det er livsvigtigt for oddere, at deres pels er ren
Havoddere bruger fire til seks timer om dagen på at ordne deres pels og fjerne madrester, skidt eller olie med deres poter og kløer. Hvis pelsen ikke er fuldstændig ren, mister den de vandafvisende egenskaber, der holder havodderens krop varm og tør.

Relateret

• 27. sep. 2017 - Havodder til CT-scanning
• 15. dec. 2016 - Havoddere bruger redskaber, og det er noget helt særligt
• 05. okt. 2016 - Havoddere: Nuttede væsner med ild i enden
• 08. dec. 2015 - Så tæt var havodderen på at uddø
• 24. jun. 2015 - Havodderen Plaske er landet på Den Blå Planet

Følg os

Udtrykket: “Det kan blive en dreng eller en pige” bliver dårligere og dårligere inden for skildpaddeverden. For her det bestemt ikke fiffty-fiffty, når det handler om, hvilket køn en havskildpadde får. Studier viser at op mod 90% af alle suppeskildpadder kan være hunner inden år 2100.

Suppeskildpadden (Chelonia mydas) er verdens næststørste havskildpadde-art. Den bliver mellem 80 og 150 cm. lang og kan veje 200 kilo.

Et af de mest populære dyr på Den Blå Planet er den store havskildpadde. Havskildpadder er fantastisk at opleve i havet. De adskiller sig væsentligt fra fisk, hajer og koraller fx ved at de skal op at have luft. De har været i havet i millionvis af år og forhåbentlig er de her også millioner af år ud i fremtiden. Det kræver naturligvis en sund reproduktion, og til at producere nye havskildpadder skal der være hunner og hanner. Sidstnævnte bliver mere og mere sjældne.

Et nyt studie fra Global Change Biology viser, at op mod 93% af alle suppeskildpadder (grøn skildpadde) kan være hunner inden år 2100 på grund af klimaforandringerne. Suppeskildpadden har i mange år stået på IUCN’s liste over truede dyrearter.

Ligesom hos andre krybdyr og fiskearter, styrer temperaturen om suppeskildpadder bliver til hanner eller hunner, mens de er i ægget. Jo varmere sandet er på strandene, hvor skildpadderne har rede, desto flere hun-unger resulterer det i.

Great Barrier Reef er blevet alt for varmt

Nogle steder er det allerede blevet for varmt, og det er ikke kun med til at gøre de fantastiske koralrev blege. Højere temperaturer i det nordlige Queensland er årsag til en ulige kønsfordeling hos havskildpadderne. Her lever et af verdens største bestande af suppeskildpadder, og langt de fleste er nu hunner. Den kæmpestore bestand på cirka 200.000 suppeskildpadder ved det nordlige Great Barrier Reef i Australien risikerer at kollapse, hvis der ikke rettes op på kønsfordelingen.

Studier fra WWF viser, at på de overophedede redestrande ved Great Barrier Reef er over 99 procent af ungerne og 86 procent af de voksne skildpadder hunner. På de koldere strande er kønsskævheden mindre. Her er andelen af hunner på mellem 65 og 69 procent.

Vidste du, at

• Cirka 100.000 grønne havskildpadder i den indo-australske region bliver hvert år slået ihjel primært på grund af deres kød.
• Der findes syv arter af havskildpadder. Seks ud af syv arter er af IUCN klassificeret som enten kritisk truet eller truet.
• Kun én ud af 1.000 havskildpadde-unger overlever indtil voksen-alderen.

Forrige

• 21. jan. - Jubiii – det sner hos havodderne
• 17. jan. - En prikket zebra har lagt æg i Oceanet
• 10. jan. - Skal vi redde de kedelige grå fisk fra udryddelse?
• 27. dec. - De mest sete videoer i 2018
• 20. dec. - Utroligt! En syg lomvie faldt ned fra himlen og landede på Den Blå Planet

Følg os

Hik elsker fanpost og tegninger og vil gerne takke alle de søde børn, der sender breve :)

Hammerhajen Hik har været på Den Blå Planet lige fra begyndelsen i 2013 og er elsket blandt mange børn. Faktisk er mange børn så glade for Hik, at den modtager fanpost – og det elsker den!

Men Hik vil altid gerne have mere, så den har bedt os skrive sin adresse, så vil den stå og vente ved postkassen

Det hjælper vi gerne Hik med, så her kommer adressen:

Hammerhajen Hik
Den Blå Planet
Jacob Fortlingsvej 1
2770 Kastrup

Forrige

• 22. jan. - Over 90 procent af grønne skildpadder kan være hunner inden 2100
• 21. jan. - Jubiii – det sner hos havodderne
• 17. jan. - En prikket zebra har lagt æg i Oceanet
• 10. jan. - Skal vi redde de kedelige grå fisk fra udryddelse?
• 27. dec. - De mest sete videoer i 2018

Følg os

Efter måling af 328 eremitkrebsepenisser(!) tror forsker Mark Laidre, at penisstørrelsen er en væsentlig faktor ift. krebsens muligheder for succes.

Når mennesker stepper over dørtrinet og forlader deres hus, sker det ganske uproblematisk og per automatik. Vi holder ikke øje med sultne menneskeædere og tyve af den værste skuffe.

Heldigvis.

Forstil dig, at du er en eremitkrebs Pagurus bernhardus. Så er det et mareridt at forlade sit hus. Artsfæller står på lur og venter på det rette øjeblik til at flytte ind i dit hus. Når det sker, er du som eremitkrebs dårligt stillet. Du skammer dig nok ikke over at være nøgen, for det der er langt værre er, at du ligner dagens ret for mange sultne havdyr. Din bløde bagkrop er en skøn proteinkilde.

Men ifølge ny forskning er worst-case-scenario mindre sandsynligt, hvis du er en eremitkrebs med en stor penis.

Mark Laidre, Ph.D., assistent professor i biologi ved Dartmouth University har studeret eremitkrebs ved Smithsonian’s National Museum of Natural History og er kommet frem til en hypotese om, at krebs med de mest værdifulde muslingeskaller, også havde de største penisser.

Eremitkrebssex er en risikofyldt affære

I sit studie fortæller Laidre, at når der skal dyrkes lagengymnastik, eller hvad det nu hedder i havet, skal hannen ud af sin skal – i det mindste delvist. Dens mål er at overføre en pakke sæd ind i en huns muslingeskal og på ydersiden af ​​hendes krop.

De andre eremitkrebs er ikke født i går. De ved, at ved parring er der mulighed for at gøre lynkarriere og få sig et større hjem. Hvem ønsker sig ikke en ny rummelig muslingeskal med en passende vægt og nedslidte sider? Det gør hunnerne, for så kan de bære flere æg, og hannerne vil også have dem, så de kan vokse sig større.

Der er endda tilfælde, hvor uheldige hanner mister muslingeskalerne til de partnere, som de havde tænkt sig at have sex med. Hunnerne tager hannernes hus på nul-komma-fem og løber væk.

For ikke at stå med håret i postkassen på den måde, har nogle eremitkrebs held med at have sex uden at forlade sit hus helt. Her er det godt med et stort forplantningsorgan.

Hvilke forskningsfelter er der tilbage?

Når man er i gang med sin forskerkarriere, kan det være nedslående, at tidligere forskere allerede har beskrevet evolutionsteorien, tyngdekraften og relativitetsteorien, for hvad er der tilbage at forske i?

I Laidres tilfælde var der 328 krebsepenisser.

Dem gik han gik straks i gang med at måle. Efter mange eremitkrebs-penis-målinger begyndte han at se et system. Krebs med de største og bedste huse, havde også de længste penisser målt ift. deres kropsstørrelse. De der bærer mindre værdifulde skaller havde kortere penis, og dem, der ikke havde en skal overhovedet, havde den korteste peniser. Derfor kaldte Laidre sin nye hypotese “private dele til privat ejendom”.

Den røde pil er penissen på en “nøgen” eremitkrebs.

Hypotesen er altså, at penisstørrelsen er en vigtig faktor ift., hvor stor succes en eremitkrebs kan få. Jo længere krebsens penis er, desto mere kan den blive i sin muslingeskal under sex og altså ikke miste sit forsvarsværk.

Dyrerigets længste penis

Studiet passer fint til Charles Darwins observationer af rurer, som er de små krebsdyr, der sidder uløseligt fast på sten og havnemoler. Rurer har den største penisstørrelse i forhold til kropsstørrelse i dyreriget. Ifølge Darwin kunne en lang penis øge den seksuelle rækkevidde, hvilket er helt logisk, når man tænker over det.

Og nu vi er ved det.

Blåhvalen har den største penis i dyreriget, når man ikke sammenligner med kropsstørelse. Dens kalorius kan blive cirka 2,5 meter. Hvis dens penis var lige så lang som rurens ift. kropsstørelse vil blåhvalens penis være 1,3 kilometer lang.

https://www.youtube.com/watch?v=2TnB4dm3KyM

Med et lem 40 gange sin egen størrelse, kan ruren nå vidt omkring. Jo længere desto bedre. Som du kan se i videoen, er giga-liste-penissen garant for, at den lille hermafrodit altid kan få sex – ganske uden forspil.

Forrige

• 25. jan. - Hammerhajen Hik elsker fanpost
• 22. jan. - Over 90 procent af grønne skildpadder kan være hunner inden 2100
• 21. jan. - Jubiii – det sner hos havodderne
• 17. jan. - En prikket zebra har lagt æg i Oceanet
• 10. jan. - Skal vi redde de kedelige grå fisk fra udryddelse?

Følg os

Sveriges største rejse-hjemmeside Barnsemester.se har nomineret Den Blå Planet som Nordens bedste Akvarium.

Afstemningen til Stora Barnsemesterpriset 2019 er i gang. Den Blå Planet er nomineret som Nordens bedste akvarium, og vi har brug for din hjælp.

Prisen er stiftet af barnsemester.se, der er Sveriges største rejsesite for børnefamilier. De nominerede er valgt af brugerne på barnsemester.se sammen med udvalgte testfamilier. Det er 100% gæsterne, som afgør, hvem der vinder prisen.

Din stemme er vigtig

Hvis du synes, at Den Blå Planet gør et godt stykke arbejde, kan du stemme på os i kategorien “Bästa Akvarium/Tropikarium i Norden”. Det vil vi sætte stor pris på!

Stem på Den Blå Planet

Følg os

Shark week!

Dato: d. 24. – 30. april 2019, undtagen i weekenden

Findes der hajer i Danmark? Hvordan finder hajer noget at spise? Og er det rigtigt at en haj kan lugte én dråbe blod i en svømmehal?

Dette og meget mere forsøger vi at finde svar på under Forskningens Døgn på Den Blå Planet, når vi sætter fokus på hajer og de forskellige metoder, der kan bruges til at undersøge dem.

I Skoletjenestens lokaler er der workshop, hvor eleverne selv kan undersøge og komme helt tæt på levende hajer og bruge alle sanser for at forstå dem.

I udstillingen dissekerer vi en haj som en ekstra aktivitet ud over det sædvanlige dagsprogram. Her kan eleverne se hajens indre og opleve, hvordan organerne ser ud hos en af havets rovdyr.

Tilmeld dig og din klasse til workshoppen eller deltag i Forskningens Døgn på egen hånd i udstillingen (husk at booke jeres skolebesøg i begge tilfælde).

Workshop: Som en haj i vandet

Hvordan føles det at røre ved en haj? Kan hajer finde bytte, når det er mørkt? Hvor god er vores lugtesans under vand?

I Skoletjenestens lokaler arbejder eleverne med små levende hajer og sammenligner sine egne sanser med hajernes. Eleverne vil gennem det praktiske arbejde gøre sig erfaringer med tilpasninger til at leve i vand og på land.

Beskrivelse af Forskningens Døgn 2019 inkl. hvilke Fælles Mål workshoppen understøtter (pdf).

Workshop

Målgruppe: 0. – 6. klasse samt specialklasser 0. – 7. klasse
Tidspunkt: kl. 9.00, 10.00, 11.00, 12.30 og 13.30
Sted: I Skoletjenestens lokaler
Varighed: 45 minutter
Maks. deltagerantal: 28 elever

Hajdissektion

Målgruppe: Alle interesserede
Tidspunkt: kl. 12.00
Sted: Foran Oceantanken
Varighed: 30 minutter
Maks. deltagerantal: 150 elever

TILMELDING både til workshop og alle andre skolebesøg foretages gennem bookingportalen.
Booking åbnes onsdag d. 6. februar kl. 12.00.

Forrige

• 04. okt. - Jul i Skoletjenesten
• 28. jun. - Ny undervisning om koraller
• 28. jun. - Skoletjenesten holder sommerferie
• 28. jun. - Gratis undervisningsmateriale
• 04. jun. - Naturvidenskabsfestival 2018

Følg os

Koralfisk er farvestrålende og fulde af mønstre. En fryd for øjet. Men hvorfor reklamerer de sådan for sig selv over for rovdyrene?

Nu er det ikke for at fornærme nogle mennesker, men faktisk har koralfisk ikke farver for vores skyld.

Set fra fiskenes perspektiv er der en anden og mere alvorlig agenda. De lever i en konstant kamp for overlevelse. De bliver jagtet af utallige rovdyr. De er lige til at spise.

Koralrevsfiskenes udseende er ikke tilfældigt. Fisk ser ud som de gør, fordi det har givet dem en fordel. Det sjove er så at spørge, hvorfor et dyr ser ud, som det gør. Hvorfor har en narhval en lang stødtand? Hvorfor har søknæleren et fantastisk øje? Få dyr på det åbne hav er farvestrålende, hvorfor er koralrevsfisk det så? Er det ikke dumt, at de viser sig sådan frem for rovdyrene?

https://video.denblaaplanet.dk/mantis-shrimp

Søknælerens øjne er nogle af de mest avancerede i dyreriget.

Spørgsmålene er store nok til at man kan skrive flere doktorafhandlinger om emnet, hvilket der heldigvis også bliver gjort. Her er blot nogle korte eksempler på, hvilke fordele nogle fisk får ud af deres udseende.

Langnæset høgefisk er gode til gemmeleg

Mange fisk er mestre i gemmeleg. De kan på alle mulige måder gå i ét med revet. En af dem er den langnæset høgefisk, Oxycirrhites typus.

Den langnæsede høgefisk har et iøjnefaldende mønster, der hjælper med at skjule sig på revet. De ligger ofte oven på søtræer, hvor fiskens mønster får den til at forsvinde.

Den langnæsede høgefisk bryder sig ikke om artsfæller, der kommer for tæt på. Når den har fundet et godt gemmested med masser af mad, kæmper høgefisken for at bliver der.

Den langnæsede høgefisk ligger på lur mellem søtræer og venter på sit bytte. Her kan den ligge i flere timer, før der kommer et bytte forbi i en mundret størrelse.

Farvelade-fisk giver grim smag i munden

https://video.denblaaplanet.dk/mandarinfiskmp4

Med sin gule og orange krop og det grønne og blå mønster er mandarinfisken, Synchiropus splendidus, en af de mest farvestrålende fisk i koralrevet.

Man skulle tro, at mandarinfiskens mange farver, gør den til et nemt offer for en rovfisks gab. Men fiskens hud er dækket af slim, som smager og lugter grimt. Så fisken signalerer med sine flotte farver, at den ikke er værd at æde.

Pincetfisken har næsten øjne i nakken

https://video.denblaaplanet.dk/pincetfisk

Pincetfisken har som mange andre nære slægtninge en stribe der skjuler dens øje og et falsk øje på bagkroppen. I biologkredse bliver det diskuteret hvilke fordele pincetfisken har af det falske øje. Her er 3 bud:

1. 1. Det falske øje kan snyde rovfisk ift. at bedømme fiskens svømmeretning.
   2. Hvis en rovfisk bider i det falske øje, altså bagfinnen, har fisken stadig de væsentligste kropsdele i behold og kan måske overleve.
   3. Med det falske øje ser koralfisken større ud end den er, hvilket kan snyde rovfisken.

Udfordring: Prøv, når du ser et dyr, at tænke over dets udseende. Fx en sølvfisk på badeværelset, en due eller en vandmand. Undersøg det og se om du kan gætte, hvilke fordele det har af sit udseende og kropsfunktioner.

Forrige

• 31. jan. - Fornem nominering til Den Blå Planet
• 30. jan. - Eremitkrebs: Størrelsen betyder noget
• 25. jan. - Hammerhajen Hik elsker fanpost
• 22. jan. - Over 90 procent af grønne skildpadder kan være hunner inden 2100
• 21. jan. - Jubiii – det sner hos havodderne

Følg os

Tag en tur ned i dybet og mød kolosblæksprutten, der er en frygtindgydende jæger med barberbladsskarpe kløer og øjne så store som tallerkener. Og så er den verdens største blæksprutte.

Den britiske zoolog Guy Coburn Robson har æren af at have navngivet og beskrevet verdens største bløddyr, kolosblæksprutten efter at man i 1925 fandt 2 ukendte tentakler i maven på dyrerigets største dyr med tænder, kaskelothvalen. Den enorme blæksprutte fik det mundrette navn Mesonychoteuthis hamiltoni (engelsk: colossal squid).

Kolosblæksprutten er et tiarmet havdyr præget af mystik, fordi der har været så få observationer af den. Den lever i en helt anden verden end vores, nemlig dybhavet, hvor det er vanskeligt for mennesker at komme ned. Den enorme sprutte ligner noget fra en science-fiction film, og minder os om, hvordan naturen ofte overgår vores fantasi. Er du vild med den verden, så kom til foredraget “Jagten på kæmpeblæksprutten” mandag den 25. februar.

Øjne så store som tekopper – en underdrivelse

At sige at den har øjne så store som tekopper vil være en underdrivelse, en tallerken vil være et bedre service at sammenligne med. Kolosblæksprutten har de største øjne vi kender til i dyreriget.

Omkredsen af øjet på en kolosblæksprutte 30 cm, foto af Norm Heke. Te Papa

Måske russiske fiskere fik lige så store øjne da de i 2013 sejlede side om side med en kolosblæksprutte. Den havde fanget en stor fisk, måske en sort patagonisk isfisk, som de ynder at spise. I et studie af 8000 sort patagonisk isfisk viste 71 af dem klare tegn på angreb fra kolosblæksprutten.

https://www.youtube.com/watch?v=B8fSg8mMObo

En frygtindgydende jæger fra Antarktisk

På grund af at der kun er få observationer af kolosblæksprutten, er det sparsomt, hvad der findes af viden om dyret, men den newzealandske havforsker Steve O’Shea, som har undersøgt 1/3 af alle de 300 fund, man har gjort af den knap så tunge kæmpe blæksprutte, mener at kolosblæksprutten er et af de mest frygtindgydende rovdyr i dybet. I modsætning til kæmpeblæksprutten er kolosblæksprutten et stærkere og mere voluminøst bløddyr, som har en enestående styrke og hurtighed.

Se også: Kæmpeblæksprutteunger fundet for første gang

Foto af Norm Heke. Te Papa

Den har otte arme og to fangarme med op til 25 halvmåneformede barberbladsskarpe kløer, der hurtigt kan sættes i et bytte inden for rækkevidde. Kløerne er forankret i muskler, der kan drejes 360 grader.

Hvis du ved et uheld skulle falde i en havn i Danmark, skal du ikke frygte et angreb fra kolosblæksprutten. Den er kun observeret i havene omkring Antarktisk.

Faktisk tyder det på at kæmpeblæksprutten og kolosblæksprutten har delt verdenshavene op mellem sig sådan, at kolosblæksprutten hersker ved Antarktisk og kæmpeblækspruttens territorie er resten af den blå planet.

Kolosblæksprutten er primærføde for kaskelothvalen

Hvis du har læst Moby Dick, bogen der er lige så tung som den kaskelothval, den beskriver, så har du nok en forkærlighed for kaskelothvaler. I Moby Dick, som får de største anbefalinger herfra, jager mennesker kaskelothvaler, men hvad jager kaskelothvalerne efter? Svaret er kolosblæksprutter. Mange kaskelothvaler har store ar på ryggen, der er forårsaget af kolosblæksprutters sugekopper og kroge. Et studie viser at kolosblæksprutten udgør 77% af kaskelothvalens føde ved Antarktisk.

Dissektion af en kolosblæksprutte på New Zealand

På Tepapa museet i New Zealand dissekerede forskere i 2008 en kolosblæksprutte. Her er det værd at bemærke dens næb, der er næsten lige så stor som en håndbold, og dermed det største næb i blæksprutteverden.

Foto af Norm Heke. Te Papa

Eksemplet her er dog ikke det største fund, man har gjort. Man har gjort større fund i maven på kaskelothvaler.

https://www.youtube.com/watch?time_continue=415&v=drwwoJ8TAJc

Der er stadig meget, vi ikke ved om kolosblæksprutten, og som vi endnu ikke har set. Tænk om vi en dag med en bedre teknologi kan få held til at filme en kaskelothval, der jager en kolosblæksprutte.

Følg os

En utrolig smuk bambushaj er kommet til verden på Den Blå Planet. Vi nyder synet at den nu, hvor den står helt skarpt i sit mønster, for snart bliver den mere dæmpet i farverne.

Mød den nyeste haj på Den Blå Planet, bambushajen Chiloscyllium punctatum. Den er en fryd for øjet. Se her, hvordan den kom ud af ægget:

https://video.denblaaplanet.dk/bambushaj-1

Video: Sådan ser en bambushaj ud, når den er et sekund gammel.

Hvis du vil se en bambushaj i naturen, er det en god ide at finde et koralrev i det Indiske Ocean eller i Stillehavet og søge med lys og lygte nede ved bunden om natten, hvor den er på jagt.

Se også: 10 grunde til hvorfor hajer er JAWsome

Bambushajen har brug for en ‘jordmor’

https://video.denblaaplanet.dk/derfor-klipper-vi-i-hajaeg

Video: Hør dyrepasser Mia Rasmussen fortælle om, hvorfor de klippede i ægget for at få hajen ud.

Ligesom mange andre mindre hajarter lægger bambushajen æg. Klækningen tager 4-6 måneder afhængig af temperatur, hvor fostret gradvist udvikles til en cirka 15 cm lang unge.

I naturen kommer hajunger selv ud af ægget, for der er ægget blevet slidt tyndere af sand og bølger. Men vi har passet så godt på æggene, at de ikke er blevet slidte, og så kan være risiko for at ungen ikke selv kan komme ud. Derfor klipper vi ægget op, så ungen ikke ender med at sidde fast.

Se også: Sådan udvikles hajfostre i et hajæg

Bambushajen: Æggene er på vagt

https://www.youtube.com/watch?v=fwBsEQ74Ue4

Video: Bambushajfosteret er ikke hjælpeløs. Vildt!

Hajæg klarer sig godt uden mor og far. Det er de også nødt til, for de fleste hajforældre er pivligeglade med deres æg, når først de har lagt dem. Måske tror du, at man er forsvarsløs, når man befinder sig inden i et æg, men det er bambushajen ikke. Den laver gerne en forsvarsøvelse, så den ikke ender som frokost for sultne dyr. I videoen kan du se, hvordan en bambushaj bliver musestille, når den tror, at en fjende nærmer sig ægget.

Vi håber på en zebrahajsensation

Bambushajæggene er ikke de eneste æg, dyrepasserne holder øje med for tiden.

Det vil nemlig være en sensation, hvis det lykkes at få levende unger af de zebrahajæg vores zebrahajer har lagt på Den Blå Planet. Vi kender ikke til, at det er sket før i Danmark. Der er endnu liv i dem, hvilket er fantastisk, men der er stadig en del ting, som skal gå rigtigt, før der kommer nye unger i hajvuggestuen.

Det er gratis at håbe, og dyrepasserne gør alt hvad de kan, for at give æggene de bedst mulige forhold.

Hvis alt går vel, klækker de små stribede zebrahajunger til april og maj og flyttes til vuggestueakvariet lige ved siden af æggeakvariet.

Se også: En prikket zebra har lagt æg i Oceanet

Relateret

• 03. mar. 2016 - Fru klovnfisk dominerer fortet
• 30. jul. 2015 - Kæmpe gennemsigtig geléboble fundet, men hvad er det?

Følg os

Alle 7 arter af havskildpadder er stadig truet, men fremgang viser, at beskyttelseslove virker.

Det er alvor, når der tales om den massive tilbagegang, der sker i naturen, men af og til kommer der heldigvis også positive resultater. Et sådan positivt studie er “Marine mammals and sea turtles listed under the U.S. Endangered Species Act are recovering“. Her har forskere blandt andet vist, at der er sket en stor antalsmæssig fremgang hos havskildpadder. Det er fantastisk glædeligt.

Se også: 10 ting du (måske) ikke vidste om havskildpadder

Mange kender læderskildpadden, som er den største nulevende skildpaddeart. Den kan blive over 2 meter lang og veje mere end 500 kg. Som den eneste havskildpadde har den blødt skjold. I begyndelsen af 1980erne var den på nippet til at være udryddet. I dag er bestanden steget med 885%. Ved sidste tælling i 2016 fandt man 3625 reder mod 368 i 1984.

Nedenfor kan du se, hvordan udviklingen har været for havskildpadder de seneste årtier.

Naturbeskyttelse virker

Konklusionen i rapporten er, at lovgivning nytter. En af forskerne bag studiet, Shaye Wolf skriver i en pressemedelelse:

– Vi bør hylde beskyttelsesloven for at nedsætte risikoen fra forurening, overfiskeri og ødelæggelse af levesteder. Mennesker ødelægger økosystemerne i havet, men vores studie viser, at lovgivning og kyndig forvaltning kan genoprette dem og samtidig øge bestanden.

Se også: En verden uden havskildpadder

Havskildpadderne er endnu truet

Fremgang er godt, men havskildpadderne er stadig truet, og der er nok af fare for dem. De største trusler mod havskildpadderne indebærer:

• Ulovlig handel med skildpadde- æg, skjold og kød
• Bifangst
• Ødelæggelse af redepladser
• Havfald
• Global opvarmning

Se også: 5 trusler mod havskildpadder

Hvor skal der lovgives næste gang?

Med sådan et frisk studie, er det oplagt at se på, hvor der skal lovgives næste gang. For der er nok at tage fat på. Biodiversiteten er i markant tilbagegang

… også i havet.

Forrige

• 28. feb. - Den Blå Planet er blevet en haj rigere
• 21. feb. - Verdens største sprutte
• 08. feb. - Er det ikke dumt, at koralfisk er så flotte?
• 31. jan. - Fornem nominering til Den Blå Planet
• 30. jan. - Eremitkrebs: Størrelsen betyder noget

Følg os

Danske akvariegæster spiser for lidt fisk. Det viser Citizen Science-undersøgelsen fra projekt FiSK, som Den Blå Planet har været en del af.

Gennem tiden har danskernes gennemsnitlige fiskeindtag været på lidt af en rutsjetur viser tal fra Fiskeritidende.dk:

I 2008 lancerede Fiskebranchen* kampagner med det formål at få danskerne til at spise mere fisk. Skal man tro tallene, havde de succes. Der skete en stigning på 76% fra 2008 – 2013.

Trods stigningen halter det stadig for mange at leve op til Fødevarestyrelsens anbefalinger. Ifølge undersøgelsen fra projekt FiSK får kun 17% af børnene og 11% af de voksne akvariegæster nok fisk til at opfylde anbefalingen om at spise fisk til aftensmad 2 gange om ugen og flere gange om ugen som pålæg.

Det værste ved at spise fisk er i følge undersøgelsen, at folk synes, at fisk er for dyrt og en stor del bryder sig heller ikke om, at der er ben i, herudover er der også en lille del, som ikke bryder som om smagen eller lugten af fisk.

Frokost: Makrel til de unge – sild til de ældre

I følge projekt FiSKs undersøgelse, så hitter makrel, der svømmer i tomatsovs blandt børnene, mens ældre foretrækker den velkendte sildemad – gerne i den marinerede udgave. Begge er pålæg, som er nemme at have stående og hive frem, når man har lyst til frokostfisk. Tendensen er klar – jo ældre du bliver, desto flere erstatter deres makrelmad med en sildemad.

Hvor meget makrel i tomat du spiser, afhænger ikke kun af din alder. Det hænger også sammen med, hvor lang tid du har brugt på skolebænken. Ifølge undersøgelsen falder makrelmadens popularitet nemlig gradvist jo længere din uddannelse er.

Illustrationen viser i procent, hvor mange der spiser makrel i tomat ift. uddannelsens længde

Danskerne er vilde med makrel i tomat

Ser man på de samlede tal, er makrel i tomat danskernes fiske-favoritspise når det kommer til fiskepålæg, mens fiskefrikadellen løber med andenpladsen og røget laks og ørred må tage sig til takke med en tredjeplads. Silden må nøjes med en sjetteplads.

Den eneste danske makrelkonservesproducent Sæby Fiskeindustri producerer cirka 100 millioner dåser makrelkonserves om året. Selvom Sæby fiskeindustri producerer over 20 forskellige varianter af makrelkonserves – bl.a. med rapsolie, vand, hvidvin, grønsager eller sennep-, som sælges i hele Europa, er 98-99% af salget i Skandinavien makrel i tomat. Hvorimod det kun er 15% af makrellen solgt til England, der er makrel i tomat.

Aftensmad: Laks og fiskefilet til unge og ældre

Fiskepræferencen til aftensmåltidet er der ikke de store uenigheder om, hverken mellem voksne jyder og sjællændere. Vi elsker nemlig alle laks og fiskefilet til aftensmad.

Er din favoritfisk på listen? Data fra Citizen Science-undersøgelsen fra projekt FiSK

Københavnere spiser mest sushi

Ser man børn og voksne som en samlet gruppe set får laksen og fiskefileten en delt førsteplads, når det kommer til fisk som aftensmad. Fiskefrikadellen må nøjes med en andenplads.
Nede på en tredjepladsplads finder vi sushi – en ret som deler vandende. I Nordjylland er det 6% som oftest spiser sushi når de får fisk til aftensmad, hvorimod det er 15% i København og omegn.

Lidt fisk er bedre end ingen fisk

En stor del af de fisk som danskerne foretrækker, er forarbejdet eller kombineret med en række mindre sunde tilsatte ingredienser: Makrellen er dampkogt og lagt i en blanding af tomatpuré, vand, salt og sukker, fiskefrikadellen er melblandet fars stegt på en pande og fiskefileten er paneret og enten stegt eller fritteret.

Forarbejdet fiskeretter er dog langt bedre end ingen fisk, og de indeholder stadig sunde omega-3 fedtsyrer og D-vitamin, som er gode for din krop, og de kan sagtens udgøre en del af dit ugentlige fiskeindtag.

Rådet fra projekt FiSK lyder, at du skal variere dine fisk og spise dem oftere – så er du sikker på at få alle de gode vitaminer og fedtsyrer, som forskellige fisk har at byde på, uden at risikere at få for mange tungmetaller.

Fiskefacts

• Danskerne er det folk i Norden, som spiser mindst fisk. Til gengæld er den fisk, vi spiser ret fed og dermed rig på de gavnlige omega-3 fedtsyrer.
• Gå efter MSC- og ASC-mærket, hvis du vil vælge bæredygtig fisk
• Selvom der kan være miljøfremmede stoffer i fisk, er det stadig meget sundere at spise dem end at lade være. Rovfisk som tun, gedde, aborre, haj, helleflynder og sandart har større risiko for at indeholde kviksølv og bør ikke spises af gravide, ammende eller børn under 14 år, dog kan de 3-14-årige godt spise lidt dåsetun. Se de præcise anbefalinger her.
• Der findes cirka 230 arter af fisk i danske farvande. Af dem spise vi 50 arter
• Spis efter årstiden – også når du spiser fisk

Læs hele rapporten fra projekt FiSK her

Projekt FiSK er et samarbejde mellem Institut for Idræt og Ernæring på København Universitet og de fire danske akvarier (Kattegatcenteret, Nordsøen Oceanarium, Fiskeri- og Søfartsmuseet og Den Blå Planet). I den forbindelse har der på hvert akvarie været sat en udstilling op om  fisk og sundhed. Projektet har til formål at undersøge effekten af fisk på børn samt formidle om fisk og sundhed. Projektet er finansieret af Nordea-fonden. Citizen Science-rapporten er baseret på svar fra 7.168 danskere i alderen mellem 1-95 år. 

*Fiskebrancehen var en forening for aktører inden for det fiskeproducerende erhverv. Pga. nedlæggelse af Fiskebranchen varetages spis-mere-fisk-kampagnerne nu af Landbrug og Fødevare.

Forrige

• 05. mar. - Fantastisk! Studie viser fremgang for havskildpadder
• 28. feb. - Den Blå Planet er blevet en haj rigere
• 21. feb. - Verdens største sprutte
• 08. feb. - Er det ikke dumt, at koralfisk er så flotte?
• 31. jan. - Fornem nominering til Den Blå Planet

Følg os

En fisker fra Thyborøn fik en utrolig fangst, da han hev en seksgællet haj ombord. Forskere må nu skrive en ny hajart på listen over hajer, som er observeret i Danmark.

Det er intet mindre end fantastisk, at der for første gang er set en seksgællet haj, Hexanchus griseus, i dansk farvand. Hajen er et levende fossil, som har levet i verdenshavene i mange millioner år. Den store haj lever en sky tilværelse i dybet, og forskere kender stort set ikke noget til den.

Som medlem af Hexanchidae-familien har den flere fossile end levende slægtninge. Dens nærmeste slægtninge er grønlandshajen og andre seks- og syvgællede hajer. Nogle af hajens slægtninge går 200 millioner år tilbage og findes hyppigst som fossil.

Se også: Rekord: Grønlandshajen kan blive cirka 400 år gammel

De hører til sjældenthederne, at der fanges store hajer i Danmark, men det er en myte, at de ikke findes i Danmark. Indtil en fisker fra Thyborøn i marts 2019 hev en seksgællet haj ombord med et spil, fordi den var så tung, har status været, at der er observeret 14 hajer i de danske farvande.

I diagrammet kan du se de hajarter, som beriger dansk farvand. Nogle er mere almindelige end andre:

Diagrammet skal nu opdateres, sådan at den seksgællede haj kan stå i kategorien “meget sjælden”, sammen med grønlandshaj, stjernehaj og blåhaj. Altså er der nu observeret 15 hajer i dansk farvand.

Her kan du være heldig, at se danske hajer:

Grafik fra hajmyter.dk

Hvor mange gæller har en haj?

Foto: Wikimedia Commons

Hvis du skal tegne en haj, vil det typisk være rigtigst at tegne fem gællesprækker, men hvis du tilføjer en streg mere, så nærmer du dig en tegning af den seksgællede haj, som er én af kun tre hajarter med seks gæller. Der findes også en haj med hele 7 gællesprækker.

Se også: 10 grunde til at hajer er jawsome

Selvom den seksgællede haj typisk sparer på energien og virker sløv, fx gør den ikke nævneværdig modstand, når den fanges, så er den i stand til at opnå høje hastigheder for at jage og fange sit bytte ved hjælp af sin kraftige hale.

Den har det fint med varieret kost. Den spiser gerne både fisk, rokker, blæksprutter, krabber, rejer, sæler og andre hajer. Man kender ikke til, at der har været mennesker på menuen, der er den som så mange andre hajer kræsen. Så på trods af sin massive størrelse er den harmløst for mennesker, medmindre den provokeres.

Den største haj i Danmark er brugden

Havde den seksgællede haj været fuldvoksen med en kampvægt på 1000 kg og 5-6 meter fra snude til halespids, så ville det have været det største rovdyr registeret i moderne tid, som spiser større byttedyr, og den vil have slået gråsæl og tun med flere meter.

Den er dog ikke det største dyr, man kan være heldig at se i de danske farvande. Der er en haj, som er større: brugden. Brugden er også et rovdyr, men dens bytte høre til i mikroskalen, da dens kost består af plankton.

Det gav mange overskrifter i 2015, da en fisker fra Gilleleje fik en 4 meter lang brugde, Cetorhinus maximus i nettet i nærheden af Anholt. I efterkrigstiden blev der ellers registreret brugder i Danmark på næsten årligt basis, men siden 70erne er den blevet et sjældent bekendskab. Brugden er ikke lige så stor som hvalhajen, men længere end hvidhajen.

Du skal dog ikke frygte hajer næste gang du stikker tæerne i vandkanten. Den Blå Planet er ikke bekendt med, at der nogensinde har været registreret et hajangreb på mennesker i Danmark.

Følg os

Til næste skoleår tager tusindvis af skolebørn på dannelsesrejser i miniformat med projektet Kend dit land for at stifte bedre bekendtskab med deres land.

Turen kan meget vel gå fordi Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, som er specielt prikket ud til at være en destination på rejsen og derved optræder i en bred vifte af steder, der viser og arbejder med centrale dele af Danmarks kultur- og naturarv.

Bliv fascineret af livet under vandets overflade

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium er sammen med 103 andre besøgssteder blevet udvalgt af Slots- og Kulturstyrelsen, fordi Den Blå Planet bidrager til at arbejde med centrale dele af Danmarks kultur- og naturarv, der er vigtige for børn at blive fortrolige med.

Skolebørnene kan på Den Blå Planet møde levende dyr helt tæt på og få mulighed for at undersøge og iagttage livet under vandet.

Alle landets 4. klasser er inviteret med

Fire ministre har inviteret alle folkeskoler og frie og private skoler til at søge om at være med i Kend dit land. Skolerne bestemmer selv, om de vil være med i projektet, og med udgangspunkt i et turkatalog planlægger lærerne selv ruten for deres klasses opdagelsesrejse. Centralt for turen er, at børnene bevæger sig fra deres lokalområde og rejser til egne af landet, de ikke nødvendigvis kender i forvejen.

Fakta om Kend dit land

Kend dit land er et projekt, der sender 4. klasseelever på minidannelsesrejser i Danmark. Her møder børn en stribe af Danmarks bedste tilbud inden for kultur, natur og historie. Fire ministre, kulturminister Mette Bock, børne- og socialminister Mai Mercado, undervisningsminister Merete Riisager og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, står bag projektet. Landets folkeskoler og frie og private skoler er inviteret og kan søge om at være med. De udvalgte skoler får adgang til skræddersyede ruter med en stribe af landets bedste kultur, historie- og naturtilbud for børn, hvor Den Blå Planet, Danmarks Akvarium er en af de udvalgte destinationer.

Projektet er blevet testet i en pilotudgave med 3.000 elever fra 4. klasse fra ni kommuner, som blev gennemført i efteråret 2018 med et budget på 2,7 millioner kroner. På finansloven 2019-2022 er der afsat 72,9 millioner kr. til Kend dit land, så mange flere børn kan komme afsted.

LÆS MERE OM PROJEKTET PÅ KENDDITLAND.DK

https://video.denblaaplanet.dk/hovedvideofinal-previewmp4

Video fra Kend dit land (Spilletid: 2:06 minutter)

Forrige

• 21. mar. - Den Blå Planet er med i Kend dit land
• 04. feb. - Forskningens Døgn 2019
• 03. jan. - Flyt undervisningen ud i det blå
• 04. okt. - Jul i Skoletjenesten
• 28. jun. - Ny undervisning om koraller

Følg os

Umiddelbart kan en kæmpesnegl virke kedelig. Den er ikke så sprælsk. Men faktisk bruges den til rynkebehandling og som kæledyr på plejecentre. Endelig er kæmpesneglen anderledes ift. mennesket: Den er hermafrodit, kan leve tre år i isolation, og så har den røv i nakken.

Er Den Blå Planet ved at udvikle sig til et kur- og wellnesscenter? Ja det sku’ man næsten tro. Først fik akvariet dannebrogsrejer, der fjerner fingerskidt, og nu der kommet kæmpesnegle, der kan give rynkebehanling. Faktisk går der også rygter om, at akvariet snart får doktorfisk – som findes i spafaciliteter over hele kloden.

…men tilbage til de slimede kæmpesnegle.

Snegleslim som rynkecreme

En trend, der begyndte i Asien, har nu også spredt sig til Danmark, hvor der sælges hudprodukter med snegleslim. Slimen stammer fra snegle, der bor i store plantager, som ligner deres naturlige levesteder og omgivelser. Kæmpesneglene får VIP-behandling af avlerne, og det inkluderer på nogle plantager økologisk kost.

På webshoppen Derma, hvor man kan købe hudprodukter med snegleslim, skriver de:

– Snegle producerer deres slim for at reparere deres udsatte hud, når de får skrammer, sår og bliver udsat for solens stråler. Først og fremmest indeholder det en masse hud-venlige næringsstoffer. I kliniske test er det blevet konkluderet, at snegleslim forbedrer hudens tekstur og kvalitet, og formindsker rynker og fine linjer.

Om snegleslim reelt virker, kan dyrepasser Peter Petersen hverken be- eller afkræfte, men som han siger med smil på læben efter at have smurt ansigtet med snegleslim, så er han 80 år gammel, og synes, at han holder sig meget godt ;) Det må være op til læseren selv at vurdere Peter Petersens alder i videoen ovenfor.

En kæmpe kælesnegl

Sneglene bruges ikke kun til ydre velvære, men kan også skabe indre ro og glæde. I hvert fald hitter de på Skovsminde Plejecenter i Græsted, hvor beboerne nusser og giver knus til kæmpesneglene. Lilly er en af plejehjemsbeboerne, som er gladest for sneglene. Hun kan ifølge TV 2 Lorry sidde med dem i timevis, og kan godt lide at røre dem. Se film med kæmpesneglene.

Kønsroller hos kæmpesnegle

Skal man sige hr. eller fru snegl? Det er et godt spørgsmål, for kæmpesneglen er hermafrodit, hvilket betyder, at den både er han og hun på en gang. Faktisk kan kæmpesneglen befrugte sig selv, men det sker kun sjældent, da det genetisk set er ufordelagtigt.

I de fleste tilfælde parrer to forskellige individer sig med hinanden. Har kæmpesneglene samme størrelse, kan der ske dobbeltparring, hvor begge individer befrugtes. Er den ene part væsentlig større end den anden, vil den største fungere som hun og den lille som han, og der vil kun ske en befrugtning af hunnen.

Kæmpesneglen kan få mange unger. I et enkelt kuld kan der være op til 200 æg, der ligner små fugleæg, og 5-6 kuld om året er almindeligt. Det vil sige, at én kæmpesnegl kan få over tusind unger om året, der hver kan få over tusind unger osv. Så det kan godt være, at de parrer sig i sneglefart, men de formerer sig med lynets hast.

https://www.youtube.com/watch?v=OqWlyQQI_1s

Video fra YouTube: Parring hos kæmpesnegle. Kønsorganet er i hoved.

Herre i eget hus

Hvorfor har sneglen et sneglehus? Umiddelbart ser det ikke handy ud, at den skal slæbe rundt på et tungt hus, men det giver god mening. Sneglehuset hjælper sneglen til at overleve tørkeperioder. Bliver temperaturen over 30 grader, trækker sneglen hele sin krop ind i huset. Herefter forsegles husets åbning ved, at sneglen udskiller et kalkholdigt sekret, der tørrer, når det kommer i kontakt med luft. Det ”låg”, der dannes, er tæt og sikrer, at sneglen ikke udtørrer. Sådan kan den ligge i op til tre år. Vi må sandelig håbe, at den ikke er mørkeræd, lider af klaustrofobi eller får pip af fler-årig isolation!

Røv i nakken

Kæmpesneglens krop består af tre dele: Hovedet, foden og indvoldssækken, der indeholder sneglens organer. Disse er godt beskyttet inde i sneglehuset. Tarmsystemet hos kæmpesnegl er et kapitel for sig, idet det snor sig hele vejen op igennem huset til toppen. Da der ikke er en åbning i toppen, hvor affaldsstofferne kan udskilles, snor tarmen sig hele vejen ned igen og udmunder lige midt i sneglens nakke!

Foran på hovedet har kæmpesneglen fire tentakler – to store og to små. På spidsen af de største sidder sneglens øjne, der er lysfølsomme, men ikke kan fokusere og danne egentlige billeder. Nedenfor sidder to mindre tentakler, som sneglen kan lugte og føle med. Alle fire tentakler kan trækkes ind i huset ligesom resten af kroppen, når der er fare på færde.

https://video.denblaaplanet.dk/kaempesnegl-time-lapse

Time lapse: Slow-TV.
Der er lidt aktivitet ved 1:30 min., men ikke meget. Det er snegle.

Forrige

• 28. feb. - Den Blå Planet er blevet en haj rigere
• 21. feb. - Verdens største sprutte
• 25. jan. - Hammerhajen Hik elsker fanpost
• 22. jan. - Over 90 procent af grønne skildpadder kan være hunner inden 2100
• 21. jan. - Jubiii – det sner hos havodderne

Følg os

Tirsdag d. 23. april åbnes der for booking af undervisning på Den Blå Planet for skoleåret 2018/2019. Er du allerede i gang med at planlægge det nye skoleår? Så vær klar og sikre dig bookingen til din klasse!

Booking af skolebesøg på Den Blå Planet starter d. 23. april. Husk at alle skolebesøg skal bookes på forhånd uanset om I booker undervisning eller besøg på egen hånd.

Undervisning på Den Blå Planet starter d. 19. august for det nye skoleår 2019/2020. Men allerede fra d. 12. august kan I komme på besøg på egen hånd.

Særlige undervisningsarrangementer i det nye skoleår
– sæt kryds i kalenderen!

• Naturvidenskabsfestival i uge 39 2019
• Forskningens Døgn april 2020

Læs om undervisningsforløbene og book jeres besøg her.

Forrige

• 21. mar. - Den Blå Planet er med i Kend dit land
• 04. feb. - Forskningens Døgn 2019
• 03. jan. - Flyt undervisningen ud i det blå
• 04. okt. - Jul i Skoletjenesten
• 28. jun. - Ny undervisning om koraller

Følg os

To søhestehanner har været for tæt på en luftpumpe og har fået luft i rugeposen. Heldigvis kan det klares med et simpelt indgreb af dyrlægen.

Søheste er ikke som heste er flest. I forhold til at få afkom adskiller de sig fra alle andre levende væsener. Når en hun har fundet prinsen på den hvide søhest, så lægger hun sine æg ned i en rugepose, som hr. søhest har på maven. Herefter klarer hannen véer og fødsel af søhesteungerne, som man fristes til at kalde søføl.

Se også: Hr. søhest har “født”

Luft i både pose og sæk

Søhestehanner går ikke med rygsæk, men de har en rugesæk, og lige netop rugesækken havde voldt to af Den Blå Planets storbuget søhestehanner, Hippocampus abdominalis, besvær. Da dyrepasser Mathias Skov på sin morgenrutine gik forbi søhestefolden kunne han se, at to hanner lå vandrette i overfladen.

Søhestene havde i løbet af natten været på en lidt for vild udflugt, hvor de var kommet tæt på en luftpumpe og fået luft i rugeposen. Luften skaber en ballon-effekt, hvilket betød at de to søheste ikke kunne komme længere ned i akvariet til de andre søheste. Det er en skidt situation for en søhest.

Se også: Planetens smukkeste hest

Dyrlæge Kasper Jørgensen blev tilkaldt, og straks kunne der laves et lille indgreb. En lille slange blev ført ned i rugesækken så luften kunne pible ud, og straks efter svømmede søhestene stabilt i vandet og kunne føres tilbage til sine artsfæller.

Dyrepasserne har nu lavet en ekstra sikkerhedsforanstaltning, sådan at søhestene ikke nærmere sig pumpen igen.

Relateret

• 02. aug. 2018 - Smart trick hjælper havskildpadden med ikke at blive tyk
• 20. jun. 2018 - Dyrepasser distraherer piratfiskene med vilje
• 12. jan. 2017 - Vild video: Kæmpefisk på operationsbordet

Følg os

Den Blå Planet er blevet en mængde skorpionunger rigere. De har skabt en rigtig god stemning hos dyrepasserne i krybdyr-rummet, som glæder sig til at vise dem frem på krible krable vognen.

Vi nærmer os påsken, foråret er i gang og ude på markerne løber nyfødte lam rundt. Men det er ikke kun udenfor, at der er kommet nyt liv til. I Den Blå Planets krybdyrsrum i kælderen har en skorpionhun, Euscorpius italicus, fået unger. Det skabte stor glæde hos dyrepasserne, der hurtigt fik postet dette fine billede på Instagram, hvor man kan se, hvordan moderen bærer ungerne på ryggen.

Se også: Pynt verdens største hajpåskeæg i påsken

Pas på mor ikke spiser dig

Ungerne har nu forladt ryggen og foretaget et hamskifte. Det er altsammen lige efter bogen. De små unger er nu hvide og bløde. Levede de i naturen, vil de være en lækkerbiksen for mange. På Den Blå Planet kan de dog ånde forholdsvis lettet op, da de bliver fodret systematisk og altså er i mindre fare for at blive spist. De kunne ellers være en fristelse, selv for deres egen mor, som godt kunne finde på at æde dem, hvis den blev sulten nok.

Dyrepasserelev Simon Boye Nielsen har placeret en svamp hos skorpionerne, som hjælper med at skabe et mere fugtigt miljø, hvilket gør hamskiftet mere behageligt. I det hele taget kan skorpioner godt lide fugtige og mørke arealer.

Faktisk har der været et tilfælde i Danmark, hvor skorpioner overlevede 17 år i et parcelhus, efter de ved en fejl var blevet taget med hjem fra en ferie i Sydeuropa, hvor de lever frit.

Denne type skorpioner er ikke farlige. Bliver man stukket af deres brod, svarer det til et hvepsestik.

https://video.denblaaplanet.dk/gron-svamp-hos-skorpionen

Nye unger på vej

Hvis alt går vel kan Den Blå Planet snart glæde sig til endnu flere skorpionunger. En anden skorpionhun går sandsynlighed rundt med fostre i kroppen og skal snart føde levende unger. Den Blå Planet samling kan altså vokse betydelig, og så er det, at de må på “overskudslisten”, som er en liste inde for ZOO-verden, hvor man skriver dyr op, man har i overskud. Så kan andre zoologiske- og akvatiske anlæg få glæde af dem.

https://video.denblaaplanet.dk/nye-unger-pa-vej

Hamskifte

På videoen ser det ud som om, at der er unger på morens ryg. I virkeligheden er det kun exo-skeleter, som de små unger har forladt. Skorpioner fortsætter ikke med at skifte ham hele livet, som andre dyr.

https://video.denblaaplanet.dk/hamskifte

Følg os

I april fylder Den Blå Planet, Danmarks Akvarium 80 år. Det fejrer vi lørdag den 27. april 2019. Vi åbner også et nyt tema i udstillingen, hvor akvariets historie langt om længe bliver fortalt til vores gæster. Årskortholdere er inviteret til at deltage i jubilæet kl. 09.00.

Eventyret begyndte juleaftensdag 1934. Ingeniør Knud Højgaard og hans søn, zoologen Mogens Højgaard, gik en tur gennem skoven. Mogens fortalte sin far, at han drømte om at bygge drivhuse til padder og fisk. Med den bemærkning opstod idéen til Danmarks Akvarium, for Knud Højgaard svarede sin søn ”at den ting er til at snakke om.”

Fem år senere, den 21. april 1939, stod Danmarks Akvarium klar, og både Kong Christian den 10., statsminister Thorvald Stauningog Knud Højgaard var til stede ved åbningen.

Se også: Sådan så akvarier ud for 150 år siden

Der er så mange gode historier, der knytter sig til Danmarks Akvariums fødsel og de syv årtier i Charlottenlund og senere i skikkelse af Den Blå Planet i Kastrup – Nordeuropas største akvarium. Mange af disse historier er ikke tidligere blevet fortalt til offentligheden. Det fortjener de, og det bliver de heldigvis nu.

Alle årskortholdere er inviteret til at deltage i jubilæet og til som de første at se temaet i udstillingen, hvor Den Blå Planet, Danmarks Akvaries historie fortælles.

Se også: 8 ting du ikke vidste om Danmarks Akvarium

Program for dagen 27. april 2019

9:00 – 9:20
Åben ankomst, kaffe og let morgenmad ved Oceanet. Den Blå Planets to maskotter Havodderen Plaske og Hammerhajen Hik byder velkommen.

9:20 – 9:40
Taler ved bestyrelsesformand Flemming H. Tomdrup, kurator og teknisk chef Lars Skou Olsen og direktør Jon Diderichsen.

9:40
Mød udstillingsansvarlig Rasmus Jakobsen til en snak om det nye historiske tema og prøv at få dine hænder renset af ihærdige garra rufa’er – også kendt som doktorfisk.

10:00
Den Blå Planet åbner dørene for øvrige gæster. I er velkomne til at blive så længe, I har lyst.

Vi glæder os til at se jer!

Følg os