Den amerikanske dyrepasser Jamie Mullin har kendt Den Blå Planets to nye havoddere, fra de var helt små. Hun var også med hele vejen fra Alaska til København, da Den Blå Planet, Danmarks Akvarium i oktober modtog de to nye havoddere.

Jamie Mullins elsker dyr og har arbejdet meget med Den Blå Planets havoddere. Hendes indsats er heldigvis blevet belønnet, da Riggs og Dixon er faldet godt til på akvariet efter en succesfuld overfart og akklimatisering til de danske forhold.

Havodderne kan ikke udsættes i naturen

Jamie Mullins arbejder til dagligt med havoddere på Alaska Sea Life Center. Der er aldrig en stille dag på centeret, hvor de modtager og plejer dyr, der er kommet til skade eller er syge. Målet er at udsætte dyrene i naturen igen, men i nogle situationer er det umuligt. Det var tilfældet for Riggs og Dixon, der begge blev fundet, da de var helt små. De har ikke kunne trænes til at kunne klare sig selv i naturen.

Se også: Endelig: Nu kan du opleve 4 havoddere på Den Blå Planet

Ambassadør for en truet art

Det er et enormt arbejde at flytte havoddere og kræver måneders forberedelse. En ting er at skaffe tilladelser, chartre et fly og dele journaler mellem dyrlæge, noget andet er at få havodderne tilvænnet de danske forhold. Her er der fra de amerikanske dyrepassere blevet arbejdet med både døgnrytme og spisevaner. De har simpelthen fået dem til at sove og spise på samme tidspunkter som havodderne sover og spiser i Danmark.

Jamie har passet begge havoddere siden de var helt små og brugt sutteflaske, så det var med blandet følelser, hun tog tilbage til Alaska. Selvom målet altid har været at finde et nyt hjem til Riggs og Dixon, så var det svært at sige farvel til dem efter så lang tid.

Se også: 10 vilde facts om havodderne

Til trods for den følelsesladet afsked med havodderne er Jamie glad for at kunne give gæster på Den Blå Planet mulighed for at opleve disse fantastiske dyr. Havoddere er hvad man kalder for en nøgleart. Det betyder, at de er vigtige for deres naturlige miljø i Alaska og andre steder, hvor de bor på den nordlige halvkugle.

Hør Jamie forklare hvad en nøgleart er:

https://video.denblaaplanet.dk/what-is-a-keystone-speciesmp4

Ved at give gæster muligheden for at se havoddere tæt på, er håbet at man vil få endnu mere lyst til at arbejde mod en grønnere fremtid, og beskytte de dyrene.

Relateret

• 01. okt. 2019 - Så tæt var havodderen på at uddø
• 25. sep. 2019 - Havoddernes første tid i Alaska
• 12. sep. 2019 - Nuttethedsbarometeret sprænger – 2 nye havoddere flytter ind på Den Blå Planet
• 21. jan. 2019 - Jubiii – det sner hos havodderne
• 06. jun. 2018 - Sommer med verdens tætteste pels

Følg os

Da Den Blå Planet åbnede i 2013 var nogle skuffet over størrelsen på de unge hammerhajer. Nu mere end 5 år efter har hajerne spist utrolig meget sea food og er blevet nogle halvstore bæster. Skal dykkerne så frygte for deres liv? Nix.

Alle dyr er gode til noget. Hammerhajen er god til mange ting. Den er stærk og hurtig og har et fantastisk udsyn, hvilket gør den til en dygtig jæger.

Jægerinstinktet kunne måske få én af Den Blå Planets dykkere til at tisse i dykkerdragten af bare skræk for at ende som hammerhajfrokost, men sådan er det ikke. De har det rigtig godt med at dykke i Oceanet.

For selvom hammerhajen er en af havets dygtigste jægere, så holder den snitterne fra dykkerne.

Hvorfor gør de så det?

Af mange grunde. Det er ikke risikoen værd, og de er vant til at få føde på en anden måde, så behøver ikke at angribe hvad som helst, der bevæger sig.

Hammerhajen er et forsigtigt dyr, der instinktivt ved, at det er alvorligt for dem at komme til skade. De skal fx passe på deres øjne, som har en udsat placering, hvorfor de vurderer deres bytte grundigt inden de angriber. På Den Blå Planet er hammerhajerne velfodret, så de tager ikke risikoen ved at angribe en dykker, der kunne skade dem. Selv de små fisk, som de sagtens kan fange, bruger de ikke energi på at fange og æde.

I naturen derimod, skal fødeemner tage sig i agt, hvis de møder en sulten hammerhaj, for den er hurtig, stærk og har fantastiske sanser.

Hajens syv sanser

Hajer har de samme sanser som mennesker. Men de har også to ekstra sanser – sidelinjen og den elektriske sans. Det gør dem endnu mere effektive og succesfulde som havets toprovdyr. Selvom man ikke lige kan se det, har hajer også indgange til indre ører. Hajer kan altså også høre.

I det elektriske felt

Selvom man er sej til stilleleg, så er det ikke altid nok til at undgå hammerhajen. Med den elektriske sans er den i stand til at opfange spændingsændringer omkring sig. Spændingsændringerne opstår, når muskler bruges, og på den måde kan hajen registrere et bankende hjerte fra en fisk, der skjuler sig i sandet. For selvom hvis fisken ligger helt stille, skaber dets bankende hjerte også spændingsændringer.

Elektrisk sans hos hammerhaj

De Lorenzinske ampuller, som gør hammerhajen i stand til at opfange elektriske impulser, sidder på undersiden af hovedet.

360 graders synsvinkel

Hammerhajen søger føde med sit ikoniske hoved, der ligner en hammer. Hammerhajens særprægede hovedfacon betyder, at den er i stand til at se hele vejen omkring sig, både når den holder hovedet stille og når den svømmer, og kan derfor altid holde øje med bytte fra alle vinkler omkring sig.

Den Blå Planet har den næststørste hammerhaj-art

Eksperter har identificeret 8 nulevende arter i hammerhaj-familien. Med undtagelse af Eusphyrna, der er det eneste medlem af sin slægt, tilhører hammerhajerne slægten Sphyrna (græsk for “hammer”). Den mindste art bliver 1 til 1,5 meter i længden, mens den største, Sphyrna mokarran, kan blive en ordentlig basse, der måler 5 meter i længden og vejer 450 kg.

Hammerhajerne på Den Blå Planet er af arten Indopacifisk hammerhaj, Sphyrna lewini, som er den næststørste hammerhaj i verdenshavene.

Hammerhajen er en “ny” haj

I 2010 sammenlignede genetikere ved University of Colorado, DNA-prøver fra otte hammerhaj-arter i et forsøg på at kortlægge familiens evolutionære historie.

Det molekylære bevis tyder på, at hammerhovederne begyndte at diversificere for omkring 20 millioner år siden.

Fossile fund fortæller os, at hajer har eksisteret i mindst 420 millioner år – så hvis University of Colorado-holdet har ret, er hammerhajer relativ nye på verdensscenen.

Følg os

Maskotterne Hik og Plaske fik én på opleveren, da de deltog i det traditionsrige juleoptog på Amagerbrogade.

Julen står for døren. Spørg bare Den Blå Planets maskotter Hik og Plaske. De fik nemlig juleoplevelse for alle pengene, da de for første gang deltog i det cirka en kilometer lange juleoptog på Amagerbrogade.

Sammen med lokale spejdergrupper, fodboldklubber og veteranbiler mv. fik de to maskotter vinket til den store guldmedalje til de mange tusinde fremmødte. Hammerhajen Hik syntes, at der var lige så mange mennesker som i en sildestime. En stor oplevelse.

Forrige

• 28. nov. - Skal dykkerne frygte oceantankens konge, hammerhajen?
• 20. nov. - Den ukendte historie om havoddernes første tid i Alaska
• 14. nov. - Glem Romeo og Julie – der er rokke-romantik i Oceanet
• 16. okt. - Endelig! Nu kan du opleve 4 havoddere på Den Blå Planet
• 14. okt. - Dyrepassere bevæbnet med 2000 watts hårtørrere

Følg os

Vanen tro har Den Blå Planet beskåret regnskoven, men man skulle næsten tro, at saksen har været byttet ud med en trimmer, for beskæringen har været kraftigere end normalt.

Hvis du har gået en tur i Den Blå Planets regnskov for nylig, så har du måske bemærket, at den er blevet kraftigt beskåret. Et større renoveringsprojekt med stålbjælkerne i regnskoven var en hård omgang for planterne. De blev presset af lavere fugtighed og temperatur, hvorfor en efterfølgende beskæring var nødvendigt.

Det gode er, at vi nu har en god mulighed for at forkæle underskoven, som var blevet noget tynd på grund af skyggen fra de store planter. Beskæringen giver mere lys til bunden, og vi vil da også udnytte situationen med at plante nye underskovsplanter.

Se også: Kæmpe fisk med skudsikker vest

Snart vil regnskoven igen stå stor, flot og grøn. Planterne vokser hurtigt, og vil særligt til foråret skyde med stor fart, så man næsten høre dem gro.

Forrige

• 04. dec. - Axel den modige søpapegøje
• 29. nov. - Regnskoven har fået en tæt barbering
• 28. nov. - Den Blå Planet til juleoptog på Amagerbrogade
• 28. nov. - Skal dykkerne frygte oceantankens konge, hammerhajen?
• 20. nov. - Den ukendte historie om havoddernes første tid i Alaska

Følg os

Vi var med da dyrepasser Sandra skulle fodre i det Færøske Fuglefjeld på Den Blå Planet, og fik muligheden for at se lunderne helt tæt på… næsten!

I Den Blå Planets Færøsk Fuglefjeld bor der inkaterner, lunder og en lomvier. Dyrepasser Sandra Petersen har brugt hele sin elevtid i fjeldet, og har lært hver enkelt fugl at kende. Hun har en særlig forkærlighed for den lille gruppe lunder, også kendt som søpapegøjer. De små sort-hvide fugle er kendt for deres farverige næb og lidt klodsede fødder.

Fuglene har små farvet ringe rundt om deres fødder, så Sandra kan kende forskel på de ellers ret så ens fugle. Axel, Shadow, Fnug og Foxy kommer løbende, når der serveres brislinger og sild, men det er ikke dem alle, der er lige så begejstret for at komme tæt på, når der pludselig er kamera på. Sandra har brugt lang tid på at opbygge et tillidsbånd til lunderne, og hun kan nu håndfodre dem. Især en af fuglene er modige, og det er lille Axel.

Se også: Lunden der vejer sig selv

En lunde der tør tage springet

Det er ikke nemt at være modige, når man kun er 30 cm høj, men Axel tør at komme tæt på de fleste. Om det er på grund af hans begejstring for mad eller en naturlig nysgerrighed er svært at sige.

”Jeg har prøvet at få Axel op på min hånd. Det er både for at kunne sundhedstjekke ham; men det er også for at kunne formidle nemmere omkring ham.” fortæller Sandra.

Det er vigtigt at kunne kom tæt på dyrene, da det giver mulighed for at tjekke deres næb, fødder og fjer og sørge for, at alt er, som det skal være. Axels modige opførelse er en stor hjælp, og Sandra håber, at hans gåpåmod inspirerer de andre lunder.

Se også: Søpapegøjer vs. mennesker

Havets klovn

Selvom en fugl kan virke malplaceret på et akvarie, så er der en god grund til, at Den Blå Planet har valgt at formidle om lunder. Deres fjer er vandtætte og gør, at de kan dykke og svømme i havet med hjælp af deres vinger. Det tager masser af kræfter at flyve igennem vandet, men lunderne kan dykke helt ned til 50 meter i op til 108 sekunder. De bruger cirka 2/3 af året ved havet, og lever af fisk, som de dykker ned efter. Næbbet er bygget, så de kan holde på fiskene mens de dykker efter flere, og kan derfor nemmere tage mad med hjem til deres unger.

Lunder er en del af alkefuglefamilien, og på grund af deres ekstraordinære evner i vand, flyver de fleste alkefugle ikke. Pingviner er et velkendt eksempel af samme artstype, som evolutionært har udviklet meget små vinger, der ikke kan bruges til at flyve, men hjælper dem med at svømme og jage meget hurtigt under vand.

Lunder er dog både gode til at flyve og at svømme, men bliver alligevel kaldt for havets klovn, fordi de har store orange fødder, der ikke altid er så praktiske , når der skal lettes og landes. Men med deres talenter både til lands, til vands og i luften, kan man dog argumentere for, at de burde få mere anerkendelse end det!

På Den Blå Planet kan du være heldig og se dem vise deres evner frem i Fuglefjeldet, ligesom i denne video:

https://video.denblaaplanet.dk/sopapegoje-i-vand

Relateret

• 19. sep. 2019 - Zebrahajungen skifter striberne ud med prikker
• 28. mar. 2019 - Dyrlæge fjerner luft i hr. søhests rugepose
• 09. aug. 2018 - Stor nyhed på 44 gram
• 02. aug. 2018 - Smart trick hjælper havskildpadden med ikke at blive tyk
• 20. jun. 2018 - Dyrepasser distraherer piratfiskene med vilje

Følg os

Fridykker Stig Pryds kan dykke voldsomt dybt og holde vejret længere end stort set alle andre. Fridykning har været det største vendepunkt i hans liv. Vejen ned i dybet, blev vejen op til et godt liv. Hør den fantastiske historie i en ny podcast, som er sponsoreret af Den Blå Planet.

Stig Pryds er én af Danmarks bedste fridykkere. Men der har været en tid før fridykning, som var et mørkt kapitel i hans liv.

Se også: Undervandsjagt for begyndere

På hans hjemmeside skriver han om 5 år med voldsomme smerte forårsaget af psoriasisgigt. Livkvaliteten forsvandt, han tog stærk medicin, og han følte sig som en krøbling.

En dag prøvede han fridykning, lidt ved et tilfælde.

Siden har alt været forandret til det gode. Han har fået sit liv tilbage og en ny verden har åbnet sig.

Hør mere om Stig Pryds kærlighed til fridykning i podcasten:

https://soundcloud.com/denblaaplanet/stig-pryds-fantastiske-historie-om-fridykning-uvpodcast-50

Podcasten er produceret af Morten Rosenvold Villadsen

Morten er også en af Danmarks bedste fridykkere og undervandsjægere. Morten er uddannet AIDA fridykkerinstruktør og kan dykke til 80 meters dybde og holde vejret i mere end 7 minutter. Morten har siden 2007 været på landsholdet i enten fridykning eller undervandsjagt.

Fra november 2019 sponsorerer Den Blå Planet Mortens podcast.

Hør flere podcast og bliv klogere på fridykning og undervandsjagt på Mortens Rosenvold Villadsens hjemmeside.

Følg os

Der er blevet set meget video fra Den Blå Planets kanaler i 2019. Se de 5 mest sete klip nedenfor.

2019 har været et begivenhedsrigt år på Den Blå Planet. Året har fx budt på:

• En ny historisk særudstilling om Den Blå Planet, Danmarks Akvarium,
• Et nyt tropisk rørebassin,
• Den første zebrahajunge i Danmark
• To nye havoddere fra Alaska
• … og en helt masse andet

Vi filmer små og store begivenheder, og mange ser med. I 2019 er der blevet trykket “play” mere end 5 millioner gange, og der er blevet set mere end 1300 dages konstant video. Tak til alle der følger med.

Nedenfor har vi samlet en lille buket af de mest sete videoer i 2019:

5. Dyrepasser blev bundet med lasso og kylet i en sø

https://video.denblaaplanet.dk/simon-faerdig-som-dyrepasser

På 5. pladsen over mest sete videoer i 2019 har vi den gode dyrepasser Simon, som vi ”kom til” at kyle i en sø. Og ja, en hjemmelavet lasso kan anbefales, hvis man skal fange en stærk mand og droppe ham i baljen.

For god ordens skyld bør det måske nævnes, at ritualet kun udføres, når man bliver færdiguddannet dyrepasser. Det er altså ikke noget, vi gør på daglig basis selvom det er sjovt.

4. Havoddere elsker sne

https://video.denblaaplanet.dk/havoddere-elsker-sne

Vi elsker havoddere, der elsker sne. Måske det er derfor, at sne-filmen blev den 4. mest sete på Den Blå Planet i 2019. Vi ønsker havodderne en iskold vintertid.

Se mere om havodder og sne

3. Politihund faldt ned til hajer og rokker i det nye tropiske rørebassin

https://video.denblaaplanet.dk/politihund

En politihund, der falder i et akvarie med hajer og rokker er ikke hverdagskost på Den Blå Planet. Men i forbindelse med hundetræning var en sød lille vovse så vild med vores nye tropiske rørebassin, at den faldt i baljen (sidst i videoen). Videoen blev den 3. mest sete i 2019. Godt nytår til Politiet og alle deres hunde.

2. Zebrahajunge på Den Blå Planet

https://video.denblaaplanet.dk/den-2-zebrahajunge

I alt beskedenhed var det lidt af en sensation, da Den Blå Planet i maj fik zebrahajunger. Det var aldrig før sket på dansk jord/vand, og måske derfor sneg videoen sig ind på en flot 2. plads over mest sete videoer i 2019.

Se mere om zebrahajungen

1. Havoddere viser imponerende redskabsevner

https://video.denblaaplanet.dk/havodderpaskeaeg

Årets mest sete video på Den Blå Planet er igen i år med vores sjove, søde, skønne, frække, vilde, opfindsomme og ikke mindst intelligente havoddere. Deres klogskab viste sig i påsken, hvor de viste imponerende redskabsevner med påskeæg.

Se mere om havoddere og deres redskabsevner

Relateret

• 20. nov. 2019 - Den ukendte historie om havoddernes første tid i Alaska
• 14. okt. 2019 - Dyrepassere bevæbnet med 2000 watts hårtørrere
• 10. okt. 2019 - Behårede VIP-gæster ankommer med privatfly til Den Blå Planet
• 02. okt. 2019 - Zebrahaj går i trance under træning
• 01. okt. 2019 - Så tæt var havodderen på at uddø

Følg os

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium har fået to danske 8-armede blæksprutter. Dejligt, for så kan vi sætte fokus på, at Danmark også er et blæksprutteland.

Måske forbinder du blæksprutter med tropiske farvande, men der findes skam også blæksprutter i Danmark, sådan cirka 10 forskellige arter.

Og nu, efter at to eledone-blæksprutter, Eledone cirrhosa pryder samlingen, kan du opleve pæredanske sprutter på Den Blå Planet. Eledone-blæksprutten, som er cirka 50 cm lang og har en kampvægt på 1-2 kilo, er den mest almindelige 8-armede blæksprutte i Danmark. Den holder typisk armene tæt til kroppen, hvilket har givet den øgenavnet ”den krøllede blæksprutte”.

Brevkasse: Hvor mange sugekopper har en blæksprutte?

Eledone-blæksprutten svømmer ikke så meget omkring, som de 10-armede blæksprutter, der jager bytte med sine to ekstralange tentakler. Den 8-armede er mere på listefod og trisser rundt på bunden og fanger rejer mv. Den kan dog fint svømme, hvis den vil.

Kæmpeblæksprutten er en sjælden gæst i Danmark

På Den Blå Planet bliver vi af og til spurgt, om havets største blæksprutter findes i Danmark?

Svaret er ja, men det skal tilføjes, at de kun sjældent kommer på besøg – i hvert fald ud fra hvad vi observerer.

Den spektakulære kæmpeblæksprutte er blevet set nogle få gange de sidste 50 år. Det enorme bløddyr lever i den grad op til sit navn med en længde på op til 20 meter og en vægt på omkring et ton.

Faktisk knytter der sig et særligt bånd mellem kæmpeblæksprutten og Danmark. Naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup var den første i verden, der artsbestemte kæmpeblæksprutten, og gav den navnet Architeuthis.

Indtil Steenstrups forskning var der mange røverhistorier om blæksprutter, fx én om ”sømunken”. Sømunken var en myte om et sagndyr, der levede i havene og lignede en kutteklædt munk, som angreb skibe og sømænd. Steenstrup påviste, at det nok var kæmpeblæksprutten, der med sin store tentakler kunne ligne en kappeklædt munk.

Se også: Kender du blækspruttens frække arm?

Blæksprutter bliver til fuglemad

En mere almindelig blæksprutte i de danske farvande er den 10-armede sepiablæksprutte. Du har måske ikke set den, når du har badet om sommeren, men faktisk er det almindeligt at finde rester af den i form af nogle aflange hvide skaller. Sepia-skaller bliver blandt andet brugt som kalktilskud til undulater.

Se også: Grøntsagshit: Lav en blæksprutte af peberfrugt

På engelsk bliver sepiablæksprutten kaldt cuttlefish, men den og alle andre blæksprutter er slet ikke fisk, men bløddyr, som er mere beslægtet med muslinger og snegle.

De fleste blækpruttearter er aktive om natten, og er eksperter i at gemme sig. Ved at ændre farven og teksturen i huden, kan de ligne omgivelserne så godt, at det kan være svært at spotte dem – selv i vores udstilling. Deres farver varierer fra rød til brun afhængige af, hvor de befinder sig, og de plejer at finde små huler, de kan være i. En blæksprutte kan presse sin bløde krop igennem bittesmå huller, så de har ikke svært ved at gemme sig (se video i ekstern link).

Vi håber, at de to nye beboer vil vække endnu mere begejstring for de danske arter og vores farvand, og vi glæder os til at give vores gæster muligheden for at se det ”generte” og spændende dyr helt tæt på.

Følg os

Vi har samlet en pakke med gode minder fra 2019. Nu glæder vi os til at tage fat på 2020. På gensyn under overfladen.

2019 var et begivenhedsrigt år for Den Blå Planet.

De to største højdepunkter har været vores nye tropiske rørebassin, hvor du kan røre hajer og rokker og vores to nye havoddere Riggs og Dixon, som i efteråret kom hertil direkte fra Alaska.

Vi har her fremhævet nogle minder fra 2019:

Endelig! Nu kan du opleve 4 havoddere på Den Blå Planet

Endnu et kapitel blev skrevet i Den Blå Planets havodderbog, da to nye unge havoddere blev forenet med de to ældre havoddere Agnes og Mojoe.

Forud for foreningen mellem havodderne havde der været travle, men gode dage og nætter, hvor Riggs og Dixon havde skulle vænne sig til sit nye hjem og komme af med jetlaggen.

Læs mere om de nye havoddere

Den Blå Planet blev en zebrahajunge rigere

Der udbrød jubel hos dyrepasserne, da en lille sortstribet zebrahaj kom til verden på Den Blå Planet. Flere akvarier indenfor landets grænser har zebrahajer, men det er første gang, at det er lykkes at få unger i Danmark.

Se eller gense hvordan det gik til, da vi fik en zebrahajunge

12 fantastiske foredrag om vandets forunderlige liv

Mandag aften er unik på Den Blå Planet. Her har akvariet en helt særlig stemning, som er populær ikke mindst for det voksne publikum. På 12 mandage i løbet af 2019 er der blevet afholdt swingende jazzkoncerter i vores skønne restaurant, hvor der er udsigt til himmel og hav. På 12 andre mandage er der blevet holdt foredrag foran vores store oceantank. Mikkel Beha, Anders Morgenthaler, Uffe Ellemann og mange andre foredragsholdere har gæstet akvariet med spændende fortællinger.

Både jazz og foredrag fortsætter i 2020, og husk at du med et årskort kan have en gratis gæst med hver mandag aften.

Se aktivitetskalenderen

12 havfrueshow

Halvt menneske, halvt fisk. Hver måned i 2019 har gæster været vidne til mystik i Oceanet, når en havfrue har mænget sig med rokker og hammerhajer. Havfruen vil fortsat gæste Den Blå Planet i 2020.

Se datoer for havfruen i 2020

Derfor har Den Blå Planet bygget et tropisk rørebassin

Inden sommerferien stod et helt særligt akvarium klar, nemlig det nye tropiske rørebassin. Formålet er klart: vi ønsker at få flere til at elske havet og passe på det.

Video: Hør kurator Lars Skou Olsen fortælle om det nye rørebassin

2019 var fuld at store oplevelser. Vi glæder os til 2020 sammen med jer.
Godt nytår!

Forrige

• 19. dec. - Findes der blæksprutter i Danmark?
• 11. dec. - De 5 mest sete videoer i 2019
• 04. dec. - Axel den modige søpapegøje
• 28. nov. - Den Blå Planet til juleoptog på Amagerbrogade
• 28. nov. - Skal dykkerne frygte oceantankens konge, hammerhajen?

Følg os

Den Blå Planet har fået en forsinket, men stor julegave, da en strandet havskildpadde er ankommet til Den Blå Planet.

Opdateres…

Forrige

• 20. dec. - Tak for 2019 – ses i 2020
• 19. dec. - Findes der blæksprutter i Danmark?
• 11. dec. - De 5 mest sete videoer i 2019
• 04. dec. - Kom ned i dybet med én af Danmarks bedste fridykkere
• 04. dec. - Axel den modige søpapegøje

Følg os

Der har været meget fokus på den lille havskildpadde siden den strandede 2. januar. Heldigvis kan vi fortælle, at den har det bedre og nu kan ses af gæster.

Mange har spurgt ind til den halvberømte havskildpadde, som strandede ved Blåvand lige efter nytår.

Den har fået det bedre. Heldigvis.

Kurator Lars Skou Olsen ser til den dagligt og vurderer, at den har reageret positivt på behandlingen, hvor den bl.a. andet har fået ekstra væske og anitbiotika.

Den er også kommet på akvariets recirkulerede system, så den hele tiden får frisk vand med den rette temperatur og saltindhold.

Havskildpadden kan ses i udstillingen

Det er nu muligt at se havskildpadden i udstillingen. Det kan varmt anbefales at studere den i noget tid og så efterfølgende gå til oceantanken, hvor dens artsfælle Gaia bor. Gaia vejer cirka 90 kilo, hvor den navneløse havskildpadde blot vejer 2 kilo.

De er begge uægte karetteskildpadder, Caretta caretta, som er de største havskildpadder med hårdt skjold. Kun læderskildpadden, som ikke har et exoskelet, men et blødt rygskjold lavet af hård hud og fedt, kan blive større.

Uægte karetteskildpadder er kosmopoliter, som du kan støde på i de fleste verdenshave, men at den er kommet til det kolde Danmark er usædvanligt.

De er goplernes skræk. Med deres stærke næb kan de let som ingenting klippe en gople over på midten. Det er ikke kun gopler, som skal være på vagt. Også på akvariet er dykkere og havfruer opmærksomme på, at de skal holde snitterne fra den nysgerrige havskildpadde.

Se også: En verden uden havskildpadder

Havskildpadden er køn

Vi er vilde med havskildpadden og nyder at vise den frem til gæster. Vi synes den er meget køn, og apropos køn, så ved vi endnu ikke, om den er han eller hun.

Det er vanskeligt at kønsbestemme unge uægte karetteskildpadder med det blotte øje. Når de bliver ældre bliver det lettere, for da vil hanens haleparti vokse, hvilket giver en fordel i parringsøjemed. Forskere har observeret uægte karetteskildpadder i havet ud fra Japans kyst og set, at halen begynder at vokse, når hanskildpadden bliver cirka 65 cm.

Dyrepasserne er nu ved at bygge et større akvarie, hvor vi forventer at den flytter hen i nærmeste fremtid, hvis alt går, som vi håber.

Relateret

• 21. aug. 2019 - Havskildpadden skal hedde…
• 05. jul. 2019 - Havskildpadde til røntgen og ultralyd
• 23. maj. 2019 - Hvad skal havskildpadden hedde?
• 02. aug. 2018 - Smart trick hjælper havskildpadden med ikke at blive tyk
• 04. jul. 2018 - Endelig! Danmarks eneste havskildpadde flytter ind på Den Blå Planet

Følg os

I to podcast rejser vi med tidligere undervandsjæger Finn Hvid tilbage til en tid, hvor undervandsjagt som vi kender det i dag, stadig var i sin vorden. Det var en tid, hvor man skulle være heldig, hvis man havde dykkerbriller.

Nu kommer en halvlang optakt til to spændende podcast, som ligger i bunden af artiklen:

Hvis du er historiskromantisk anlagt, drømmer du måske om at leve i gamle dage. Men hvis du er vild med at se på fisk, lever du i den bedste tid nogensinde. De seneste 100 års udvikling gør, at vi i dag kan komme tættere på livet under overfladen end nogensinde før.

Mennesket har altid været tæt på vandet, ja man mener, at selv neandertaler har dykket efter muslinger, men størstedelen af de milliarder af mennesker, som har levet før os, har ikke haft store oplevelser med at se livet under overfladen. Det har ikke være muligt. I hvert fald har folk ikke kunne se klart i vandet, da dykkerbriller er en nyere opfindelse.

Dykkerbrillernes historie – sådan næsten da

I 1916 var der et patent på dykkerbriller, men der er ikke bevis for, at de nogensinde er blev produceret.

Da Gertrude Erdle i 1926 svømmede over Den Engelske Kanal, som den første kvinde nogensinde, var det iført motorcykelbriller forseglet med paraffin for at sikre, at de var vandtætte.

I 1930’erne begyndte bl.a. amerikaneren Guy Gilpatrick at bruge simple og hjemmelavede dykkerbriller, hvilket åbnede op for en ny verden. Det gav ham mulighed for at sætte fokus på undervandsjagt og i 1938 publicerede han “The Compleat Goggler”, som er en guide til undervandsjagt. På trods af at der var en voksende interese for livet under havet, så var dykkerbrillerne fortsat simple.

1969 var året hvor mennesker enten tog på Woodstock Festival eller månen, og så var det året, hvor de gode billige dykkerbriller “Godfrey Googles” kom på markedet, de minder om dem, vi har i dag.

Nu var det muligt for flere at se “Den Tavse Verden”, som de måske havde fået kendskab til fra Jacques-Yves Cousteau film af samme titel.

Men faktisk er vi nu kommet for langt i historien, i hvert fald når det kommer til historien om undervandsjagt og podcasten nedenfor.

For to år før, i 1967, blev der afholdt verdensmesterskaber i undervandsjagt på Cuba med deltagelse af danske Finn Hvid. Hvordan det hele gik til, og om han fx mødte Fidel Castro, kan du høre mere om i de to podcast nedenfor.

Podcastene fører os tilbage til pionertiden indenfor undervandsjagt. Finn Hvid er nøglen til fortælle om det miljø, som var i uv-miljøet i begyndelsen.

God fornøjelse med de 2 podcast:

Podcasten er produceret af Morten Rosenvold Villadsen

Morten er en af Danmarks bedste fridykkere og undervandsjægere. Morten er uddannet AIDA fridykkerinstruktør og kan dykke til 80 meters dybde og holde vejret i mere end 7 minutter. Morten har siden 2007 været på landsholdet i enten fridykning eller undervandsjagt.

Hør flere podcast og bliv klogere på fridykning og undervandsjagt på Mortens Rosenvold Villadsens hjemmeside.

Kilde: https://www.simplyswim.com/blogs/blog/a-brief-history-of-swimming-goggles

Forrige

• 16. jan. - Havskildpadden har fået det bedre
• 03. jan. - Strandet havskildpadde ankommet til Den Blå Planet
• 20. dec. - Tak for 2019 – ses i 2020
• 19. dec. - Findes der blæksprutter i Danmark?
• 11. dec. - De 5 mest sete videoer i 2019

Følg os

Vi har haft en snak med Jamie Mullins, som var med da havodderen Agnes blev reddet i naturen kun en dag gammel.

På Den Blå Planet kan du opleve fire havoddere: Agnes, Mojoe, Riggs og Dixon. Fælles for dem alle er, at de er blevet fundet i naturen af havoddersamaritanere, som har hjulpet dem tilbage til livet, som de ellers var ved at miste.

Jamie Mullins var med da havodderen Agnes blev fundet i Alaska, og vi fik en snak med hende, da hun senest var i Danmark i forbindelse med transporten af Riggs og Dixon.

Agnes var kun en dag gammel, da hun blev fundet alene i Tutka Bay i Homer, Alaska. Hun var en pelsbold på kun 1,5 kilo, som havde desperat brug for omsorg og pleje fra dyrepassere. Hjælpen kom. I flere måneder agerede personalet fra Alaska Sea Life Center havodder-mor og hjalp hende med at passe pelsen og få føde mv.

Se også: 10 vilde facts om havoddere

Jamie Mullins blev særligt knyttet til Agnes, fordi hun brugte meget tid på hende.

Som Agnes blev større og stærkere, blev der lagt planer for, at hun skulle videre. Næste stop var Den Blå Planet.

Det gik fint med at få Agnes flyttet til Den Blå Planet, og det frigav plads til at de i Alaska kunne passe andre unge havoddere, som var blevet forladte i naturen.

Havoddere spiser mere end den fede sultan i Hodja fra Pjort

5 år efter at Jamie Mullins sagde farvel til Agnes på Den Blå Planet, fik hun med ankomsten af Riggs og Dixon mulighed for at møde Agnes igen.

Der var stor gensynsglæde. Agnes var vokset meget de seneste fem år, da hun ligesom alle andre havoddere er en ædedolk, der spiser mere end den fede sultan i Hodja fra Pjort. Modsat sultanen er hun i fin form, da hun har en høj forbrænding.

Se også: Den ukendte historie om havoddernes første tid

Det var en stor oplevelse for Jamie at gense Agnes. Jamie Mullins glædede sig over Agnes og Mojoes velbefindende på Den Blå Planet, og hun glædede sig over, at de nu har selskab af Riggs og Dixon.

Relateret

• 16. okt. 2019 - Endelig! Nu kan du opleve 4 havoddere på Den Blå Planet
• 14. okt. 2019 - Dyrepassere bevæbnet med 2000 watts hårtørrere
• 06. jun. 2018 - Sommer med verdens tætteste pels
• 07. okt. 2015 - De nuttede havodderes første år
• 07. okt. 2014 - Den Blå Planet som Port of Entry for havodder

Følg os

I Den Blå Planets regnskov gemmer der sig et spændende dyr. Det kan flyve. Det er pattedyr. Kan du gætte, hvad det er?

Midt i regnskoven er der et stort hult træ. Der ligger tit skåle fyldt med snittet frugt og en banan, der hænger på en krog. Selvom maden forsvinder langsomt i løbet af dagen, er det de færreste gæster, der lægger mærke til, hvem det er, der spiser det.
Blandt de store arapaimaer og glittrende piratfiskestimer bor en flok bladnæseflagermus. Selvom de har fået et flot specialdesignet træ at bo i, har de som regel mest lyst til at gemme sig under trapperne. Der er der mørkt og fredeligt.

Se også: Kan flagermus være vegetarer?

Naturens ven

Ligesom andre dyr, der har fået et dårligt ry på grund af skrækhistorier og gyserfilm, er bladnæseflagermus ret misforstået. Der er måske nogle, der vil blive bange for at have en flagermus i haven, men de er faktisk en kæmpe hjælp til naturen omkring dem.

Bladnæseflagermus er frugtædende og spiser alle slags frugt. Når det er lavsæson for frugter, supplerer de kosten med små insekter og blomster. Ligesom bier kan de små flagermus hjælpe med at sprede pollen i deres jagt efter nektar. De spreder også tusindvis af frø igennem deres afføring, som bliver til nye frugttræer og planter. Desuden kan de lide at spise myg og andre insekter, som kan være en plage for mennesker, og på den måde er flagermus en fabelagtig nabo at have.

Se også: Er kryb hyggeligt eller uhyggeligt?

En flagermus-boksekamp

Flagermushanner er territoriale og kan finde på at slås om deres område. For at vise hvem er chef flagrer de med deres vingerne og vrikker med ørene. Ligesom små boksere slår de mod hinanden med knytnæve. Selvom det kan se voldsomt ud, plejer begge parter at forlade ringen med kun et par blåt mærker, eller hvad farve det nu er på en flagermus.

Flagermusene bor i grupper af 10 til 100 individer i naturen. De bruger dagen på at hænge i små grupper sammen og jager om natten. De kommunikerer med små skrige-lyde og bruger ekko-lokalisering til at finde rundt i mørket.

Du kan se hvordan ekko-lokalisering virker her.

De største trusler for bladnæseflagermus er ødelæggelsen af deres levested. Det er vigtigt at formidle om alle de ting de bidrager til naturen, i håbet om at mennesker vil beskytte denne fredeligt og vigtigt art.

Relateret

• 09. maj. 2018 - Danmarks Akvarium: En drøm der gik i opfyldelse
• 25. jan. 2018 - Hvorfor ser fisk underlige ud?
• 25. jan. 2018 - Den Blå Planets skjulte skyggeakvarium
• 25. okt. 2017 - Sundhedstjek af kritisk truede krokodiller
• 11. okt. 2017 - Sådan kommer du i gang med undervandsjagt

Følg os

Forleden skulle vi lave et sundhedstjek på vores fem wobbegonger, men først skulle de lige fanges…

Kender du wobbegongen?

Hvis ikke, så smag lige på navnet først.

Wobbegong.

Mange fisk og hajers navne er ikke så poetiske, men wobbegongen er en undtagelse.

Wobbegong – ja det lyder godt, hvorfor jeg vil bestræbe mig på at skrive navnet mange gange i denne artikel.

Et tæppe på bunden af havet

Den sky og vel-kamouflerede wobbegong bliver også kaldt for en tæppehaj. Sikkert fordi at:

1. Wobbegongen er flad og ligger på gulvet/havbunden
2. Wobbegongen er pyntet. Den har flotte mønstre og prikker, og så er den prydet med frynser langs kæben

Ordet wobbegong stammer fra aboriginernes ord for skæg, hvilket giver god mening jvf. dens lange frynser.

Wobbegongen har et fantastisk overraskelsesangreb

Man skal være meget varsom, hvis man er en mindre fisk, der svømmer hen over en wobbegong. På et splitsekund kan den transformere sig fra en sløv bundfisk til at blive et ekstremt hurtigt rovdyr. Som en del andre dyr er dens taktik at kamuflere sig, og så slå til, når chancen byder sig. I Youtube-filmen nedenfor kan du se et wobbegongangreb i slowmotion. Her kan du også bemærke dens skarpe tænder.

https://www.youtube.com/watch?v=mbv2DhcKAh4

Der er eksempler på at wobbegonger fanger og spiser bambushajer, men ellers er det primært de fisk, der kommer forbi, der bliver til dagens ret. Mennersker er ikke på menuen – heller ikke når den bliver fuldfed og når en størrelse på 2-3 meter. Der har dog været registreret angreb på mennesker, som tilfældigvis har nærmet sig fisken. Når wobbegongen først har fat, så giver den ikke sådan slip. Faktisk kan den være svær at få af igen. Eller som dyrepasser Mathias Skov siger i videoen ovenfor, så kan man risikere, at man skal have wobbegongen med på skadestuen, hvis den bider.

Sådan fanger dyrepasserne fem wobbegonger på 10 minutter

Det er tydeligt at se, at dyrepasser Mathias Skov har et fænomenalt overblik over Den Blå Planets største akvarium, når han skal fange wobbegonger. Vi nåede knap nok at få tændt kameraet, før han var kommet op med den første af de fem wobbegonger. Efter 10 minutter havde han fanget dem alle og fået dem i vores ekstrabassin ved oceantanken.

Wobbegong til sundhedstjek

Det er ikke for sjov, at vi forstyrrer wobbegongerne midt i deres middagslur. Formålet er at få lavet et grundigt sundhedstjek af de 3 hanner og 2 hunner. Alle wobbegonger har en lille chip i sig, så vi altid ved, hvem der er hvem. Dyrelæge Kasper Jørgensen tog blodprøve af dyrene, de blev målt og vejet og hunnerne blev tjekket ift. om der kunne komme unger, men det var der ikke tegn på.

Følg os

Vores store havskildpadde har været på slankekur i månedsvis, men den har alligevel taget på. Nu skal den på en skrappere kur.

Måske kender du det. Du blev fristet af for meget julesul og skumslik i december, og nu er du mere polstret, end du ønsker.

Du har meldt dig ind i fitnesscentret igen. Du har holdt hvid januar, og du har endda aftalt med en ven, at I ikke må spise slik og kager hele måneden, og du har næsten overholdt løftet.

Alligevel er det som om, at vægten ikke har fuld forståelse for dine håbefulde initiativer.

Lidt på samme måde er det for Den Blå Planets store havskildpadde. Den var stor af sin alder, da vi fik  den fra et akvarium i Frankrig. Siden har den været på smalkost og lightprodukter.

Den har netop været på vægten og vejer nu cirka 120 kilo*. Sidst man vejede den i juli 2019, stod der 90-100 kilo på vægten. Vi kunne godt have ønsket os en større effekt af dens slankekur, og vi kan kun gisne om, hvor stor den ville have været, hvis den ikke havde været på kur.

Der er udfordrende at have en havskildpadde på skrump i en kæmpe oceantank, hvor andre dyr også skal have mad. Det store luffede havkrybdyr er god til at finde madrester, som var tiltænkt de andre arter.

Det er lidt ligesom tykke, smånaive og godmodige Obelix, der altid kan finde vildsvinesteg.

Fra naturens side spiser havskildpadder alt, hvad de kan få fat i. De kan spise planter og kød ligesom mennesker. Havskildpadden på Den Blå Planet har dog haft tendens til at vælge bøfferne frem for salaten. Lyder det bekendt?

Se også: Nærkontakt med havskildpadde

Vegetarisk havskildpadde?

Det er positivt, at vi har fået den vejet, også selvom vi havde ønsket et andet resultat. Nu ved vi, at der skal tages skrappere metoder i brug for at stabilisere vægten.

Som andre dyr kan vi styre dens vægt ved at sørge for, at den ikke spiser mere end den forbrænder. Vi vil eksempelvis fokusere på en kost, hvor der er mindre kød.

Det betyder dog ikke, at den bliver vegetar, eller at der bliver langt mellem kød-dagene. For uægte karette-skildpadder har behov for protein fra kød. Men vi kan supplere kosten med lavere energiindhold fx gels lavet på tang.

Endelig vil vi arbejde på, at den forbrænder mere i oceantanken. Fx kan vi skabe noget modstrøm i akvariet eller lave bobler, som den måske vil synes er sjovt at svømme imod og dermed bruge mere energi på.

Se også: 10 ting du (måske) ikke vidste om havskildpadder

*I filmen siges 134 kg, men når nettet fratrækkes lander vi på cirka 120 kg.

Forrige

• 30. jan. - Sådan fanger du en wobbegong
• 27. jan. - Den Blå Planets hemmelige dyr
• 23. jan. - Jamie reddede havodderen Agnes liv
• 16. jan. - Havskildpadden har fået det bedre
• 03. jan. - Strandet havskildpadde ankommet til Den Blå Planet

Følg os

Alle dyrene på Den Blå Planet skal have det godt. Det gælder også vores kvikke blæksprutter, som har behov for mere aktivering end fladfisk og rejer.

Blæksprutter er bløddyr ligesom snegle og muslinger. Blæksprutten er dog noget af en supermand i forhold til andre bløddyr. Den er nemlig hurtig, intelligent og har et fantastisk syn.

Stillehavsblæksprutten er verdens største ottearmede blæksprutte. Den kan have et armspænd på 8,5 meter.

Den Blå Planets stillehavsblæksprutte er også klog og lærenem, og så tyder det på, at den er glad for sine dyrepassere. I hvert fald dukker den typisk op til overfladen, når de kommer forbi og stikker en hånd i overfladen.

Dyrepasser Kristian L. Jensen har passet mange blæksprutter i sin karriere og sætter tid af til at aktivere dem.

Se også: Hvad sker der, hvis én af blækspruttens tre hjerter stopper med at slå?

Når Den Blå Planet modtager en ny blæksprutte har Kristian jævnligt kontakt med den, så blæksprutten forbinder dyrepasserne med noget godt. Kristian laver også forskellige udfordringer for den store sprutte, når den skal have mad. Nogle gange bliver foderet gemt på sjove og udfordrende måder, så blæksprutten skal trække i arbejdstøjet for at finde sin føde. Formålet er naturligvis at blæksprutten trives.

Se også: Findes der blæksprutter i Danmark?

Relateret

• 04. dec. 2019 - Axel den modige søpapegøje
• 14. okt. 2019 - Dyrepassere bevæbnet med 2000 watts hårtørrere
• 19. sep. 2019 - Zebrahajungen skifter striberne ud med prikker
• 28. mar. 2019 - Dyrlæge fjerner luft i hr. søhests rugepose
• 04. jan. 2019 - Kan blæksprutter smide en arm?

Følg os

Havodderen har hoved og poter skruet godt på. Den er klog og dygtig til at bruge sin krop. Derfor kappes dyrepasserne næsten om, at finde på nye gode måder at aktivere Den Blå Planets fire dyr, så de kan have det rigtig godt på akvariet.

De der kender lidt til havoddere ved, at de er kvikke dyr. Det er ikke sådan, at de læser græsk filosofi, nej inteligensen ses fx ved, at de bruger værktøj. Det er der kun få dyr, der gør. Havoddere bruger gerne en sten, hvis de skal åbne en hård muslingeskal eller lignende. Smart.

Havoddernes intelligens giver særlige forpligtelser for dyrepasserne. Havodderne har brug for en varieret træning for at trives, hvorfor de klart er den art på Den Blå Planet, som der bliver brugt flest ressourcer på at passe.

Heldigvis er det ikke kun havodderne, der er kvikke. Det er dyrepasserne også. Det viser sig fx, når de udarbejder nye trænings- og berigelsesmetoder, det skal skabe trivsel hos de små lodne havpattedyr.

Se også: Sådan arbejder vi med verdens største 8-armede blæksprutteart

Havoddernes kæmpe-madkasse

Forleden havde Sandra, som er dyrepasserelev, udviklet en ny sjov madkasse, som virkelig kunne udfordre havodderne på den gode måde.

Hvis du tænker på rugbrødsmadder, når du hører ordet madkasse, så tænk om igen. En havodder-madkasse er stor, fuld af fisk, og næsten umulig at åbne… med mindre man er en havodder.

Her skulle de knokle på den gode måde for at få maden ud, hvilket vi anser som en adfærdsberigelse.

Selvom dyrepasserne vurderer, at madkassen har en positiv effekt, så bliver den ikke implementeret som en daglig aktivitet, for så vil det blive for trivielt.

Tilknytningen mellem dyrepassere og havoddere er stor. Havodderne skifter adfærd, når dyrepasserne kommer forbi. Det ses også tydeligt i interviewet ovenfor, som konstant afbrydes af havodderne, som lige skal op til døren, som om de ville sige hej.

Se også: De 5 mest sete videoer i 2019

Relateret

• 23. jan. 2020 - Jamie reddede havodderen Agnes liv
• 11. dec. 2019 - De 5 mest sete videoer i 2019
• 04. dec. 2019 - Axel den modige søpapegøje
• 16. okt. 2019 - Endelig! Nu kan du opleve 4 havoddere på Den Blå Planet
• 14. okt. 2019 - Dyrepassere bevæbnet med 2000 watts hårtørrere

Følg os

Plastik har løst mange af menneskets problemer og er et produkt vi svært kan undvære fordi det findes i rigtigt mange produkter. Alt for meget af det ender desværre i naturen hvor det påvirker små og store dyr. Hvorfor tager dyrene fejl og spiser plastikken? Og præcis hvordan påvirker det dem?

Dette og meget mere forsøger vi at finde svar på under Forskningens Døgn på Den Blå Planet, når vi sætter fokus på plastiks påvirkning af dyrene i havet samt på metoder, der kan bruges til at undersøge dette.

I Skoletjenestens lokaler er der workshop, hvor eleverne selv kan undersøge havdyr for plastik.

I udstillingen dissekerer vi en sølvmåge som findes øverst i havets fødekæde som en ekstra aktivitet ud over det sædvanlige dagsprogram. Her kan eleverne se sølvmågens indre og opleve hvordan plastik kan påvirke dyrene gennem alle led i fødekæden.
Tilmeld dig og din klasse til workshoppen eller deltag i Forskningens Døgn på egen hånd i udstillingen (husk at booke jeres skolebesøg i begge tilfælde).

Se pdf med program for Forskningens Døgn

Workshop: Maven fuld af plastik

Hvad er mikroplastik? Hvordan havner det i maven på havets dyr? Hvordan er plastikkens rejse igennem havets fødekæder?

I Skoletjenestens lokaler arbejder eleverne med dissektion af muslinger og fisk for at undersøge om de har spist plastik. Eleverne vil gennem det praktiske arbejde få forståelse for hvordan plastik kan havne i maverne på dyr der spiser på vidt forskellige måder.

Dato: d. 20. – 24. april 2020

Workshop

Målgruppe: 3. – 10. klasse
Tidspunkt: kl. 9.00, 10.00, 11.00, 12.30 og 13.30
Sted: I Skoletjenestens lokaler
Varighed: 45 minutter
Maks. deltagerantal: 28 elever

Dissektion

Målgruppe: Alle interesserede
Tidspunkt: kl. 12.00
Sted: Foran Oceantanken
Varighed: ca. 30 minutter
Maks. deltagerantal: 150 elever

TILMELDING både til workshop og alle andre skolebesøg foretages gennem bookingportalen.
Der kan bookes fra tirsdag d. 4. februar.

Forrige

• 11. jun. - Nyt længerevarende undervisningsforløb
• 05. jun. - Naturvidenskabsfestival 2019
• 27. apr. - Nye skolekort og gymnasiekort
• 12. apr. - Øresund under overfladen
• 21. mar. - Book undervisning til det nye skoleår 2019/2020

Følg os

Den lille havskildpadde er ude af sin kritiske periode og har fået en ny 15.000 liter stor bolig, hvor den har bedre dykkerforhold.

Danmark og Den Blå Planet fik en forsinket julegave, da en havskildpadde strandede på den jyske vestkyst den 3. januar 2020. Den burde have været i varmere havstrømme i syden, men den dukkede altså op i det kolde danske farvand langt mod nord.

I sin første tid har havskildpadden været i et mindre akvarium, hvor dyrepassere og dyrlæge let har kunne observere den og give den antibiotikabehandling for dens lungebetændelse.

Behandlingen har haft effekt og havskildpadden ser ud til at have det godt.

Store flyttedag

Kender du det med at skulle flytte for en ven? Mange venskaber bliver sat på prøve, når kasser med tungt ragelse skal løftes op til 5. sal. Men så skulle du prøve at flytte for en havskildpadde. Det er super let. Den har ingen ejendele og skal bare bæres fra det ene akvarie til det andet. Og med en kampvægt på lidt over to kilo, er det ikke en flytning, der efterfølgende giver rygproblemer og smerter i knæet.

De fleste ansatte på Den Blå Planet og mange gæster fandt vej til det nye akvarium, da den blev flyttet. Der blev sagt både ihhh og åhhh og ahhh, da den blev sænket ned i det 23 grader varme vand.

– Vi har flyttet den til et større akvarium, hvor skildpadden kan genopdage sine dykkerevner, som den ikke har benyttet sig af i flere uger på grund af lungebetændelse. I første omgang er akvariet spartansk indrettet, da vi vil være sikre på, at den kan manøvrere uden om sten og andre materialer. På sigt får den måske også selskab af levende fisk, siger Lars Skou Olsen, chef for forskning og naturbevarelse på Den Blå Planet.

Dyrepasserne holdt godt øje med, om den kom op og trak vejret. En havskildpadde kan jo holde vejret i mange minutter, men det gik godt, hvilket man kan se i videoen ovenfor, hvor man ser dens første vejrtrækning i det nye hjem. Når havskildpadden trækker vejret går det tjept. Den dvæler ikke ved overfladen, hvilket sandsynligvis er dens naturlige reaktion ift. at undgå farer, der kunne komme fra oven.

Hvis du ligger din vej forbi havskildpaddens nye akvarie kan du ud over det lille havkrybdyr også glæde dig til at opleve en ny flot animation, som fortæller om havskildpaddens liv og formodet rejse.

Næste step for den er, at vi med en DNA-test bliver klogere på, hvor den kommer fra, og hvad køn den er. Det glæder vi os til at fortælle mere om, når vi kender svarene på prøverne.

Relateret

• 03. jan. 2020 - Strandet havskildpadde ankommet til Den Blå Planet
• 21. aug. 2019 - Havskildpadden skal hedde…
• 05. jul. 2019 - Havskildpadde til røntgen og ultralyd
• 23. maj. 2019 - Hvad skal havskildpadden hedde?
• 02. aug. 2018 - Smart trick hjælper havskildpadden med ikke at blive tyk

Følg os