Snart kan du tage dine indskolingselever og specialklasseelever med til Forskningens Døgn på Den Blå Planet.

Bliver man klogere af at spise fisk? Hvilke fisk skal man spise? Hvad er fed fisk og mager fisk?

Dette og meget mere forsøger vi at finde svar på under Forskningens Døgn på Den Blå Planet, når vi sætter fokus på fisk som spise og fisks indflydelse på vores hukommelse. Eleverne kan finde ud af, hvad fisk gør ved vores helbred samt tilberede virtuelle fisk i udstillingen ”Det levende køkken”, som er en del af forskningsprojektet Projekt FiSK.

Som del af det faste daglige program kan eleverne også opleve et nyt børneteater.
I ”Hiks hovedbrud” forsøger hammerhajen Hik sig som forsker og laver eksperimenter sammen med en Blå Nørd. Men måske egner Hik sig bedre sig som forsøgsdyr?

I Skoletjenestens lokaler er der workshop, hvor eleverne selv laver hukommelsesforsøg.

Tilmeld dig og din klasse til workshoppen eller deltag i Forskningens Døgn på egen hånd i udstillingen (husk at booke jeres skolebesøg i begge tilfælde).

Workshop: Guldfisk og grublerier

Kan fisk huske? Kan fisk lære nye ting? Er du god til at huske?

I Skoletjenestens lokaler arbejder eleverne med deres hukommelse og sammenligner sig selv med fisks evne til at huske. Underviseren viser hukommelsesforsøg med fisk og gennem praktisk arbejde gør eleverne sig erfaringer med deres egen hukommelse.

Forbered jer til Forskningens Døgn på Den Blå Planet
(undervisningsforløbet er målrettet til mellemtrin, men videoen kan ses af alle elever).

Dato: d. 23. – 26. april 2018
Målgruppe: 0. – 3. klasse samt specialklasser 0. – 6. klasse
Understøtter følgende Forenklede Fælles Mål:
– Natur/Teknologi efter 2. klasse – Forskningens Døgn 2018
– Natur/Teknologi efter 4. klasse – Forskningens Døgn 2018

Workshop

Tidspunkt : kl. 9.30, 10.15 og 11.00
Varighed: 30 minutter
Maks. deltagerantal: 28 elever

Børneteater

Tidspunkt (børneteater): kl. 10.30 og ??? (kommer snart)
Varighed: 30 minutter
Maks. deltagerantal: 150 elever

TILMELDING til workshoppen foretages gennem bookingportalen.
Booking åbnes mandag d. 29. januar.

Forrige

• 18. jan. - Mød Den Blå Planet til Big Bang konferencen
• 04. jan. - Hvorfor vælge undervisning på Den Blå Planet?
• 03. jan. - Flyt undervisningen ud i det blå
• 07. sep. - Fisk på menuen
• 31. aug. - Matematik i dybden på Den Blå Planet

Følg os

Mød Den Blå Planet til science-messen.

OBS: Eventet afholdes i Forum og ikke på Den Blå Planet. Gratis adgang.

D. 23. april kl. 09:20 – 09:45

Forum,
Julius Thomsens Pl. 1,
1925 Frederiksberg C

Læs mere her.

Forrige

• 22. jan. - Dissektion af stillehavsblæksprutte til Science i Forum
• 18. jan. - Mød Den Blå Planet til Big Bang konferencen
• 04. jan. - Hvorfor vælge undervisning på Den Blå Planet?
• 03. jan. - Flyt undervisningen ud i det blå
• 07. sep. - Fisk på menuen

Følg os

Udstillingen på Den Blå Planet fylder 5000 m2 – men bag akvarierne har teknikgange og karantænebassiner samme dimensioner, og det almindelige besøg afslører altså kun halvdelen af akvariets sunkne skatte. Men hvad gemmer der sig egentlig bag udstillingen?

Med rundvisningen “Bag facaden” bliver man lukket ind i de hemmelige haller, og får set steder, hvor det normalt kun er dyrepassere og teknikere, der færdes.

Bag akvarieruden, ned i kælderen, gennem teknikgange og ud på foderbroer, bliver man ledt gennem en labyrintisk vandverden af en hjemmevant fortæller eller dyrepasser, og får et detaljeret indblik i, hvad der findes bag ved alt det, man ser som almindelig gæst.

Dyrene i kulissen

Der er langt flere dyr på Den Blå Planet, end dem man kan opleve i udstillingen. Alt fra rejer og krabber til blæksprutter og hajer lever af forskellige årsager bag kulisserne.

Når nye dyr ankommer, skal de vænne sig til vandet og foderet på Den Blå Planet. Dyrepasserne skal sikre, at dyrene har det godt, før de flytter ind i et udstillingsakvarium, og derfor lever de en periode i en akklimat, som er et slags venteværelse til udstillingen.

Akklimaterne huser også forskellige dyreunger. For at sikre at de unger, der kommer til verden på Den Blå Planet ikke bliver spist af akvariernes andre beboere, flytter de om i en akklimat, hvor dyrepasserne sørger for, at ungernes første tid bliver så god som muligt.

Klik her for at lære mere om dyreungerne bag Koralrevet.

Modsat udstillingen, hvor smukke stemningslyde og dæmpet belysning sætter rammen for en grundigt designet akvarieoplevelse, er akklimaterne rå og upolerede.

Et hav af pumper og filtre

Det kræver sin teknik at holde et akvarium af Den Blå Planets dimensioner kørende. Vandet skal være sundt og rent og have den rette temperatur og det rette saltindhold til de enkelte akvarier.

Når man går rundt bag facaden, bliver man ført ned ad de fascinerende teknikgange i kælderen, hvor store pumper og højteknologisk akvarieteknik renser akvariets syv millioner liter vand hver eneste time. Maskineriet kører i døgndrift, så vandet er i konstant cirkulation i hele bygningen, og alle dyrene holdes sunde og tilfredse.

Et personligt touch

En rundvisning bag facaden er aldrig helt den samme. Som gæst har man selv indflydelse på, hvad man oplever på en rundvisning. Hvis man har en særlig passion for bestemte dyr eller bestemte steder i akvariet, kan man ønske sig at komme endnu tættere på netop det.

Klik her for at høre om, hvordan det er at få rundvisningen, som blind. 

Fortælleren, som fører gruppen rundt, kan også sætte sit personlige præg på oplevelsen med egne erfaringer og særlige interesser. Der er altid plads til spontanitet. Man kan for eksempel være heldig at røre en blæksprutte eller kigge med, når hajer og rokker skal fodres i den store Oceantank. Én ting er sikkert – der er bestemt noget at komme efter bag facaden.

Som enkeltperson eller som mindre gruppe kan man melde sig til den ugentlige rundvisning bag facaden, der finder sted mandag aften. Rundvisningen kan også altid bestilles af virksomheder og andre større grupper, der ønsker sig et kig ind i det skjulte.

Få et smugkig i vinterferien

I vinterferien slår Den Blå Planet de døre op, som normalt står lukket, så gæsterne kan komme ind i akklimaterne og opleve akvariet backstage i selskab med en dyrepasser. Det sker i uge 7 mandag-fredag kl. 10:30 og 14:00.

Relateret

• 25. okt. 2017 - Sundhedstjek af kritisk truede krokodiller
• 11. okt. 2017 - Sådan kommer du i gang med undervandsjagt
• 11. okt. 2017 - Den Blå Planet får fisk i pose og sæk
• 21. sep. 2017 - Hvordan flyttes en to meter lang zebrahaj og en sildestime?
• 14. sep. 2017 - Mød diskosfisken der får ”modermælk” og går i jacuzzi.

Følg os

Har du nogensinde kigget på en fisk og tænkt: Hvorfor ser den så underlig ud? Så er du ikke alene. Nu kommer forklaringen på udseendet hos nogle af Den Blå Planets mest løjerlige og charmerende skabninger.

På Den Blå Planet er der fisk i alverdens farver, former og størrelser. Flere af fiskene ser besynderlige ud – og ikke uden grund. Der er en forklaring på både pukkelcichliden store pande, elefantfiskens lange næse, løvpjaltefiskens sjove pjalter og myresluger-knivfiskens mystiske svømmestil.

Sikke en attraktiv pukkel

En af akvariets iøjnefaldende fisk er den afrikanske pukkelcichlide. Den skiller sig ud med sin store pande, som måske ikke bidrager til fiskens skønhed set med menneskeøjne. Men sagen er en helt anden, hvis man er cichlide.

Pukkelcichlide-hunnerne udvælger pukkelcichlide-hannerne efter størrelsen på deres pukkel i panden. Jo større pukkel hannen har, des mere succes hos hunnerne. 

Elektriske elefanter

Elefantfisken er også noget helt særligt. Dels fordi den har en snabel, som vi kender det fra elefanterne på land, og dels fordi den har en elektrisk sans.

I de floder, hvor elefantfisken holder til, er vandet så grumset, at man ikke kan se en finne for sig. Derfor er synssansen ikke til megen hjælp – i stedet bruger fisken et elektrisk felt omkring sig til at orientere sig i vandet. Når den har spottet et insekt eller en orm, bruger den snablen til at suge det op fra den mudrede flodbund.

En fabulous fisk

Skønhed og særhed kombineres på forunderlig vis hos løvpjaltefisken. Ud fra dens søhest-lignende krop stikker der tjavser, som minder om blade og kviste. Det hjælper fisken til at skjule sig mellem vandplanter og tang.

Løvpjaltefisken svømmer meget langsomt, og kan ikke flygte fra fjender, hvis den føler sig truet. Derfor har den udviklet en utrolig grad af camouflage, så den alligevel undgår at blive ædt. Faktisk camouflerer løvpjaltefisken sig så godt, at andre fisk gemmer sig op ad den.

Er du okay?

En anden særlig fisk, som også bor på Den Blå Planet er myresluger-knivfisken. Når man kigger på den måde, fisken bevæger sig på, kan man nemt blive i tvivl, om den har det godt. Forlæns og baglæns, op, ned og til siden – ved den overhovedet, hvad den har gang i?

Myresluger-knivfisken har heldigvis helt styr på sine bevægelser og fejler ikke noget. Ligesom hos elefantfisken er myresluger-knivfiskens krop omgivet af et elektrisk felt. Det bruger den til at finde vej i mørket på bunden af de floder, den lever i. Når den svinger kroppen rundt, svinger den også det elektriske felt rundt, så den kan mærke, hvad der sker omkring den. Det er også smart, at fisken er adræt og kan svømme i alle retninger, når den skal jage insektlarver og krebs mellem flodbundens grene, blade og dynd.

Alt og intet er tilfældigt

Gennem millioner af år har fiskene udviklet sig til præcis det sted, de nu lever. Naturens egne mutationer og tilpasninger er grunden til, at fisk bliver så forskellige at se på.

Pukkelcichliden, elefantfisken, løvpjaltefisken og myresluger-knivfisken er blot et lille udsnit at de mange fantastiske og besynderlige livsformer, der findes i vandet verden over.

På Den Blå Planet vil vi gerne vise, hvor genial, vild og unik dyrenes tilpasning kan være, og hvorfor de hver især er noget helt særligt.

Læs om havets superhelt: Sepiablæksprutten.

Relateret

• 25. okt. 2017 - Sundhedstjek af kritisk truede krokodiller
• 11. okt. 2017 - Sådan kommer du i gang med undervandsjagt
• 11. okt. 2017 - Den Blå Planet får fisk i pose og sæk
• 21. sep. 2017 - Hvordan flyttes en to meter lang zebrahaj og en sildestime?
• 14. sep. 2017 - Mød diskosfisken der får ”modermælk” og går i jacuzzi.

Følg os

Sveriges største rejse-hjemmeside Barnsemester.se har nomineret Den Blå Planet som Nordens bedste Akvarium.

Afstemningen til Stora Barnsemesterpriset 2018 er i gang. Den Blå Planet er nomineret som Nordens bedste akvarium, og vi har brug for din hjælp.

Prisen er stiftet af barnsemester.se, der er Sveriges største rejsesite for børnefamilier. De nominerede er valgt af brugerne på barnsemester.se sammen med udvalgte testfamilier.

Din stemme er vigtig

Hvis du synes, at Den Blå Planet gør et godt stykke arbejde, kan du stemme på os i kategorien “Nordens Bästa Akvarium/Tropikarium”. Det vil vi sætte stor pris på! Afstemningen er åben frem til 13. marts, og det er 100% gæsterne, som afgør, hvem der vinder prisen.

Stem på Den Blå Planet

Datoer
Afstemningen er åben frem til 13. marts 2018.
Prisoverrækkelsen finder sted umiddelbart efter at afstemningen er afsluttet.

Forrige

• 25. jan. - Hvorfor ser fisk underlige ud?
• 25. jan. - Den Blå Planets skjulte skyggeakvarium
• 15. jan. - Alligatorskildpadden lever måske verdens kedeligste liv
• 11. jan. - Frokost til kannibaler, jægere og grovædere
• 21. dec. - De 5 mest sete film i 2017

Følg os

Krabben. Tilsyneladende er vi ikke de eneste i verden, der holder fastelavn og dyrker udklædningssæsonen. Se hvordan krabben er forklædt som vandmand.

Kan du ikke se videoen?Klik her!

En dykker i Filippinerne fik sig noget af en overraskelse, da en vandmand pludselig skøjtede henover sandet i en hurtig fart. Heldigvis blev øjeblikket foreviget, og det viste sig, at det var en krabbe, der brugte en vandmand som camouflage. Se i videoen hvordan krabben har udsmykket sig selv med en lille ’’hat’’

Krabben er udstyret med nogle bagben, der gør den i stand til at gribe fat i forskellige ting i dens omgivelser til at camouflere sig med. Ligesom i ovenstående eksempel, så kan den altså dekorere sig selv med vandmænd og tang for at beskytte sig mod større havdyr som blæksprutter. Dét er en effektivt fastelavnskostume!

Fastelavn på Den Blå Planet

I vinterferien slår Den Blå Planet dørene op og holder fastelavn. Der er fri entré til børn i alderen 3-11 år med voksenledsager, der betaler entré. Det foregår den 11 februar kl. 13. Så kom forbi og slå (hav)katten af tønden.

Se også: Slå havkatten af tønden

Følg os

Mathias Skov har drømt om at være dyrepasser siden han var 5 år gammel – drømmen brast aldrig og i dag sørger han for hammerhajer, rokker og andre havdyrs ve og vel.

I vinterferien inviterer Den Blå Planet alle gæster til at komme tættere på dyrepassernes dagligdag. Her kan du møde Mathias og hans kollegaer, som hver dag er omgivet af syv millioner liter vand og tusindvis af fisk og havdyr. Hver dyrepasser har en unik historie om, hvorfor de er blevet dyrepasser på Nordeuropas største akvarie.

Se programmet for vinterferien

Ville hellere være ”vandmand” end landmand

Dyrepasser Mathias Skov har aldrig sat næsen op mod at blive professionel fodboldspiller eller politimand. Hans glæde til dyr oversteg alle andre drømme og efter at have flirtet med tanken om at blive landmand, faldt han pladask for havdyrene, da han begyndte at arbejde på Danmarks Akvarium – snart var han fast besluttet på, at han skulle være “vandmand” og ikke landmand.

Mathias’ vigtigste opgave er at sørge for, at dyrene har det godt, hvorfor han altid er obs på dyrenes ve og vel. Ligesom gæsterne bliver Mathias begejstret over at se havdyrene i akvarierne, men han ser nok ind i akvariet på en anden måde end de fleste. Han scanner dyrenes adfærd og ser om nogle opfører sig anderledes – og endelig tjekker han om udsmykningen står snorlige.

Følg dyrepasserne på Instagram

Gode kollegaer gør forskellen

Dyrene er grundlaget for hans arbejde, men de er ikke alt, som han holder af i jobbet som dyrepasser.  Samarbejdet med hans kollegaer både på Den Blå Planet og i andre akvarier og zoologiske haver er med til at løfte hans arbejdsdag.

Forrige

• 08. feb. - Dyrepasserdrømmen som gik i opfyldelse
• 06. feb. - Årets bedste fastelavnskostume går til…
• 25. jan. - Hvorfor ser fisk underlige ud?
• 25. jan. - Den Blå Planets skjulte skyggeakvarium
• 15. jan. - Alligatorskildpadden lever måske verdens kedeligste liv

Følg os

Udadtil virker havdyrene stille og ligner nogle, der bare passer sig selv. Men faktisk taler de mere med hinanden, end man lige umiddelbart går og tror. Det foregår bare på nogle andre måder.

Har du nogensinde undret dig over, hvordan havdyrene kommunikerer med hinanden under vandet? Vi ved, at hvaler udsender lyde til hinanden, som oftest bliver omtalt som ’hvalsang’ hvilket ligger uden for det menneskelige øres opfattelse. Man har sågar lært en spækhugger at efterligne menneskelige lyde. Men hvordan snakker de andre forunderlige havdyr med hinanden? Videnskaben viser, at de mange forskellige dyr har forskellige måder at kommunikere med hinanden på. Silden prutter, klovnefisken klaprer tænder og piratfisken bjæffer som en hund.

Sild taler med prutter

Silden har en utraditionel måde at snakke på. De kommunikerer nemlig ved at prutte. Silden er et flokdyr og lever i store stimer med hinanden. Her bruger den sine prutter til at orientere flokken og holde sammen på stimen og til at advare hinanden, når der kommer fjender. Til forskel fra mennesker er sildens prutter ikke lavet af gas fra fordøjelsen, men af luft som sildene sluger i overfladen og sender ud gennem anus.

Klovnfisk klaprer tænder

Man har længe vidst, at klovnfisken frembringer kliklyde ved at klapre tænder. Det gør de for at skræmme rivaler væk og tiltrække partnere. De bruger lyden til at fortælle hinanden, hvem der er stærkest. Forskningen viser, at klovnfisken hæver sit hoved og bevæger underkæben, når den laver kliklyden – ligesom vi gør, når vi fryser.

Sepiablæksprutter taler gennem farver

Sepiablæksprutten har nogle exceptionelle camouflageegenskaber, den benytter sig af, når den skal beskytte sig selv for fjender. Men camouflagen har også andre funktioner end bare at beskytte. Den bruger camouflagen til at kommunikere generelt – blandt andet for at imponere og tiltrække en partner.

Piratfisk bjæffer som hunde

Piratfisk laveren lyd, der nærmest lyder som et bjæf fra en hund. Ligesom silden er piratfisken et flokdyr, og de kæmper om de gode pladser i stimen. Det gør den ved at lave bjæffelyden. Lyden advarer andre piratfiske om, at de skal holde sig væk. Lyden fremkaldes ved at svømmeblæren – en luftfyldt ’’ballon’’ inde i fisken – vibrer. Hvis de vil true med at bide, klikker de ligesom klovnfisken med kæberne.

Cichlider bruger kroppen

Man vurderer, at der findes over 3000 forskellige cichlidearter, og de har forskellige måder at kommunikere på. Fælles for dem alle er, at de kommunikere med og til hinanden via. kropsprog. Når en han for eksempel gerne vil gøre indtryk på en hun, vibrerer den med hale og finner. Så svømmer de i cirkler, og ser hinanden an og hanen ryster og vrider sig foran hunnens hoved. Til sidst parrer de.

Relateret

• 21. sep. 2017 - Hvordan flyttes en to meter lang zebrahaj og en sildestime?
• 31. aug. 2017 - 900 nye kannibalistiske bangebukse
• 11. apr. 2017 - Livet som kannibalistisk bangebuks
• 12. nov. 2015 - Sådan skabte sildeprutter diplomatisk krise

Følg os

De små sepiablæksprutter er kommet i fiskebørnehaven.

Der er ikke meget, der kan skabe større glæde end et akvarie fyldt med små sepiablæksprutter. Bag udstillingsakvarierne på Den Blå Planet er et “vuggestue-akvarie”, hvor mange små blæksprutteunger boltrer sig i vandet og afprøver deres færdigheder.

Se også: Havets superhelt: Sepiablæksprutten

Sepiaerne er kommet i fiskebørnehave

Flere af blæksprutteungerne er blevet store nok til at rykke fra vuggestuen og op i Den Blå Planets fiskebørnehave, som er i picnicrummet. Her bor de side om side med klovnfiskeunger og fornøjer gæsterne med alt deres ungdommelige pragt.

I videoen kan du se sepiaungernes entré i fiskebørnehaven.

https://video.denblaaplanet.dk/sepiaunger-i-bornehave

Følg os

Den Blå Planet har nu fået et dyr fra før dinosaurernes tid. Det drejer sig om dolkhalen, som du har mulighed for at komme helt tæt på i det populære rørebassin. Udover at have eksisteret i 440 millioner år, er disse fortidsdyr helt specielle, da deres blå blod kan påvise giftstoffer fra bakterier i medicinalindustrien.

Nu kan du komme på en tidsrejse i det populære rørebassin på Den Blå Planet. Rørebassinet har vundet mange børns hjerter, og er et af de mest populære akvarier i huset. Her har du mulighed for, i selskab med en dyrepasser, at komme helt tæt på dyrene og lære mere om livet under overfladen – og ikke mindst mærke det med egne hænder! Denne gang kan du komme helt tæt på den forhistoriske dolkhale(Limulus polyphemus). Udover dolkhaler, kan man opleve fisk, krabber og diverse andre krybdyr i bassinet.

Man har fundet 440 millioner år gamle fossiler, der ligner de nulevende dolkhaler. Derfor tilhører denne forunderlige skabning en speciel gruppe af dyr, man kalder for ”levende fossiler”. Andre eksempler på levende fossiler er armfoden (Brachiopod), som lever i stort set uforandret form siden dens eksistens for 550 millioner år siden. Det nyeste skud på stammen af levende fossiler er kravehajen (Chlamydoselachus anguineus), hvor man har fundet ca. 80 millioner år gamle fossiler, der ligner kravehajen fra i dag.

10 øjne – men ser dårligt

Udstyret med to panserlignende skjolde, seks par gangben og en lang hale ligner dolkhalen et lille monster fra en sci-fi film. Dog er dolkhalen snarere et leddyr nærmere beslægtet med havedderkopper og skorpioner end fremmede aliens. Den har hele ti øjne, hvor to er placeret på hver sin side af skjoldet, mens resten er placeret på undersiden og den karakteristiske hale. På trods af de mange øjne, ser den dårligt. Den kan kun skelne mellem lys og mørke og registrere ultraviolet lys. Forreste skjold minder om en hestesko – deraf det engelske navn ”horseshoe crab” – og beskytter det meste af kroppen, hvor det bagerste skjold beskytter kønsorganerne og gællerne. Den spidse hale, som ligger til grund for det danske navn, har en relativ uskyldig funktion. Dolkhalen svømmer nemlig på ryggen, og når den lander på ryggen, bruger den halen til at flippe sig om på maven igen. Så den er ganske ufarlig – trods det våbeninspireret navn.

Blåt blod i årerne

Det lyder helt royalt, men dolkhalerne har bogstavelig talt blåt blod. Ja, altså blåt som i farven! Dolkhalen har blåt blod, fordi dens ilttransporterende molekyler er baseret på kobber i stedet for jern. Blodet indeholder stoffet amøbocytter, der reagerer på de mindste mængder bakterier. Derfor bruger man blodet til at bekæmpe bakterielle infektioner. Blodet er værdifuldt i medicinalindustrien, da det kan bruges til at fremstille stoffet limulus amøbocyt lysat, der benyttes til at teste medicinaludstyr og vacciner, inden det kommer ud på markedet og bliver brugt på patienter. Der fiskes ca. 500.000 dolkhaler om året til formålet, og 25 cl. dolkhaleblod går for 150.000 kr. Dog er forskere begyndt at fremstille et kunstigt stof, der kan udføre det samme.

Sårbar dyreart

Gennem årerne er bestanden af dolkhaler faldet. Ifølge IUCN’s rødliste over truede dyrearter hører dolkhalen under kategorien ”sårbar”. Dels fordi deres blod bruges i medicinalindustrien til at påvise bakterier i medicin og sygdomme, og dels pga. af overfiskeri og ødelæggelse af deres gydeområder grundet den store vækst af kystbyer. Dolkhaler går nemlig i land ved kysterne ved strandkanten i bestemte faser, når de lægger æg. Derfor kan man ofte finde dem samlet i store dynger på strandkanten. Der er de særligt sårbare, og i mange år er de blevet indfanget af mennesker og brugt som gødning. Heldigvis er der forskningsprojekter, bl.a. Galathea-ekspeditionens dolkhaleprojekt, der indsamler viden til at udpege beskyttelsesområder for dolkhaler, så bestanden ikke bliver udryddelsestruet. Desuden har man senest fundet ud af, at man ikke behøver at slå dyret ihjel for at tappe noget af deres blod, som har medvirket til at man har standset nedgangen af dolkhalebestanden. I dag findes der fire forskellige arter, og i rørebassinet på Den Blå Planet kan du opleve den atlantiske dolkhale.

Forrige

• 09. feb. - Se vores sepiaunger – er de ikke skønne?
• 08. feb. - Dyrepasserdrømmen som gik i opfyldelse
• 06. feb. - Årets bedste fastelavnskostume går til…
• 25. jan. - Hvorfor ser fisk underlige ud?
• 25. jan. - Den Blå Planets skjulte skyggeakvarium

Følg os

Gennem de sidste århundrede er plastik blevet en stor del af vores hverdag. Vi benytter os af plastik i forbindelse med – ja – alt. Fra møbler til legetøj og indkøbsposer. Desværre har forbruget af plastik været på bekostningen af havmiljøet. Forskere vurderer, at der mellem 2010 og 2025 vil blive udledt mere end 155 millioner tons plastik i havene. Men hvordan påvirker plastik havet helt præcist?

Plastik i havet bringer marinelivets naturlige cyklus i fare. Det forårsager problemer for hele økosystemet. Plast truer eksistensen af livet under vandet lige fra de mindste fisk til de største pattedyr. Det sker primært pga. indtagelse af plast fra dyrene, der tror at det er foder. På trods af denne konsekvens fordobles produktionen af plast hvert 11. år. Desværre, ved de færreste ikke, hvordan plastik helt lavpraktisk skader havet. Det har vi forsøgt at skabe en forståelse af.

Havfugle – levende affaldspande

Der flyder så meget plastik i verdenshavene at 90 pct. af alle havfuglearter i dag har indtaget materialet. Undersøgelser viser, at hvis denne udvikling fortsætter, så vil alle havfugle i 2050 have plastik i mavesækken. Udviklingen sker i takt med vores voksende forbrug af plastik. I 1960 fandt man plastik i 10 pct. af havfuglene. I 1980 var tallet vokset til 80 pct.
En havfugl, der er særlig truet af mængden af plast i havet, er albatrossen. Albatrosser fisker efter føde ved at skimme havoverfladen med næbbet, og da en del plastik flyder på overfladen, ender det med, at de sluger og bliver kvalt i det. Man har fundet plastik i forskellige former og størrelser i maverne på disse fugle. Det er alt fra poser, skruelåge og små udefinerbare plastikstumper. Plasten tager de også med tilbage til deres unger, som tager skade af det.
Fuglene kan ikke nedbryde plastikken, og nogle sluger så meget, at der ikke er plads til den nødvendige føde, de skal have for at overleve. De skarpe kanter kan også stikke hul i deres indre organer. Forsker indenfor marinelivet, Chris Wilcox, vurderer, at hvis dette fortsætter vil havfuglene ende med at uddø.

Mikroplastik – den usynlige synder

Mens de store stykker af plastik er nemme at få øje på, er der et andet slags plast, der også flyder i havet – nemlig mikroplastik. Mikroplastik er, som ordet antyder, små mikroskopiske plaststykker på mindre end 5 mm. Mikroplast bliver transporteret rundt i havene med havstrømmene. 80 pct. af alt plastik i havet kommer fra landjorden. Det er oftest blæst videre med vinden og ud i havet eller udledt via. vandløb og spildevand. Når plasten når ud til havet, bliver det med tiden nedbrudt af vand og sollys og bliver til mikroplastik.

Mikroplast udledes af produkter, vi bruger i vores hverdag. Det drejer sig bl.a. om plejeprodukter som creme og tandpasta, der løber videre ned i vores vandløb. De største kilder er bildæk, vejstriber og skoskåler. Plastikken bliver slidt af vores sko og biler, når vi går eller kører. Plasten ligger sig i vejene og bliver skyllet ud i åer og vandløb, når det regner. Mikroplast er så småt, at fiskene forveksler det med plankton, derfor ender det ofte i maverne hos fiskene. Mikroplast kan være så småt, at det optages i fiskenes organismer, og når vi fanger fiskene og spiser dem, ender mikroplasten til sidst i vores maver. Mikroplastik indeholder en masse kemiske stoffer, som kan være skadeligt for fiskene men også mennesker. Så vi gør ikke kun havet en tjeneste ved at have mere fokus på et hav uden plastik, men også os selv.

Tabte fiskeredskaber

Man oplever, at fiskerne i tide og utide mister deres garn og net, når de er ude og fiske. Disse redskaber leder til at fisk, fugle og havpattedyr vikles ind i nettet. Eller også bliver redskaberne nedbrudt til mikroplast over tid, hvor skaderne er som beskrevet i ovenstående.

En af de store ofre for rester af fiskenet er havskildpadden. Ifølge UICN’s røde liste, er fem ud af seks forskellige havskildpadder enten kritisk truet eller sårbar. En af grundene til dette er bifangst og indtagelse af plastik. De seneste tal viser, at mindst 50 pct. af havskildpadder har indtaget plastik som foder. Senest har man navngivet et dødeligt syndrom hos skildpadder – ”flyder-syndrom” – som kan sulte dem ihjel. Det forårsages af indtagelse af plastikaffald, som giver forstoppelse og øger skildpadders krop med gas, hvilket får dem til at flyde. Havskildpadder lever ofte på en dybde op til 1.230 meter. Med gas i maven fra plastik, er det svært for dem at dykke efter føde.

Plastik i havet øger CO2

Når plastik ender i havet, skal det nedbrydes. Nedbrydelsesfasen kræver oxygen, som plastikken får fra vandet. Den store mængde plastik kræver meget CO2, hvilket betyder at iltniveauet i vandet bliver lavere og lavere. Da iltniveauet falder, forværre det levevilkårene for havdyr som hvaler, delfiner og pingviner. Så det er ikke kun indtagelsen af plastik som foder, der skader miljøet.

Landjorden fylder kun 30 pct. af planeten, men alligevel er det skyld i det meste af ødelæggelserne. På Den Blå Planet mener vi, at vi har et ansvar for at redde så meget af livet under havet, som vi kan. Et af de steder man bør tage fat i, er mængden af plastik der ender i havene. For at sætte fokus på den stigende trussel fra plastik i havmiljøet har Den Blå Planet indgået et partnerskab med miljøorganisationen Plastic Change. Du kan hjælpe os ved at støtte vores kamp for et hav uden plastik her.

Forrige

• 19. feb. - Oplev en 440 mio. år gammel nyhed på Den Blå Planet
• 09. feb. - Se vores sepiaunger – er de ikke skønne?
• 09. feb. - Hvordan taler dyr under vand?
• 08. feb. - Dyrepasserdrømmen som gik i opfyldelse
• 06. feb. - Årets bedste fastelavnskostume går til…

Følg os

Det er fint at være god til crossfit, når man skal flytte en eksplosiv krokodille.

Den filippinske ferskvandskrokodille (Crocodylus mindorensis) er kritisk truet ifølge UICN’s rød liste, da der kun er 250 tilbage i naturen (2011). Grundet den lave bestand er Den Blå Planet med i et avlssamarbejde for at bevare arten. Den faldende bestand skyldes bl.a. habitatødelæggelser. Derfor fordeler man krokodillerne ud til andre zoologiske haver og anlæg, hvor de er bedre stillet end i naturen.

Se også: Sundhedstjek af kritisk truede krokodiller

En avlskoordinator sørger for, at krokodillerne fordeles ordentligt rundt i de forskellige akvarier og anlæg, der indgår i avlssamarbejdet. På den måde undgår man indavl og forskellige faldgruber. Og nu er tiden kommet til, at to af Den Blå Planets seks krokodiller skal videre til andre zoologiske haver og anlæg.

Se også: Nye krokodiller i Regnskoven

En eksplosiv krokodille

Der er dog et par huskeregler, når man skal flytte en krokodille. Fælles for mange krokodiller er, at de sparer på kræfterne og udløser dem, når de angriber. Og det gør det på én gang:

”Krokodiller er et eksplosionsdyr og har ikke lang udholdenhed. Har man besluttet sig for at tage krokodillen, skal man ikke tvivle. Man skal for alt i verden holde godt fast og ikke giv slip”, fortæller kurator Lars Skou Olesen.

I videoen kan du se krokodillens eksplosive kræfter i aktion, da dyrepasser og crossfit-entusiast Thomas Friis arbejder med dyret. Han er koncentreret og bruger mange kræfter, og alle hans timer med crossfit kommer ham til gode ;)

Følg os

Hvor mange mennesker dør af hajangreb om året? Hvor mange tænder taber hvidhajen gennem sin levetid? Hvad er statistisk set farligst – at tage selfies eller svømme med hajer? Find svarene i videoen, hvor gæster på Den Blå Planet bliver testet i deres paratviden om hajer. Kan du klare det bedre end dem? ;-)

Vi er under vandet. Lyset fra solen skærer igennem vandoverfladen og afslører et par ben på en badende strandgæst. Vi kommer tættere på flere spjættende benbevægelser. Musikken bliver mere og mere dramatisk. Én af gæsterne ser en finne over vandoverfladen, men alt for sent. Haps! 300 tænder fordelt på syv rækker klemmer sig fast i benet, og det er ikke til at komme fri.

Det er én af mange skrækscenarier der eksisterer, når det kommer til én af vandets bedste jægere. Siden Steven Spielbergs film ”Jaws” fra 1975 er hajers blakket ry kraftigt blevet forværret. Men hvad siger tallene om disse rovdyr? Hvor farlige er de egentlige? Dét og meget mere kan du blive klogere på i videoen, hvor vi tester Den Blå Planets gæster i deres viden om hajer

1. Hvilken hajart er størst?

A. Kæmpemunden

B. Hvalhaj

C. Den store hvidhaj

2. Nogle hajarter kan have op til 300 tænder. Bl.a. har hvidhajen flere rækker af tænder. De taber jævnligt tænder, fx når de går på jagt. Derefter skubbes de andre tænder i rækken frem, og der produceres nye. Det er forskelligt alt efter hajarter, hvor mange tænder de taber gennem en hel levetid. Men hvad er det højeste estimeret antal?

A. 300

B. 3000

C. 30.000

3. 100 dødsfald om året i USA er forårsaget af bistik. 22 af køer.

Hvor mange tror du, der er forårsaget af hajer?

A. 4-6

B. 15-20

C. 168

4. Hvad er farligst?

A. At tage selfies?

B. At prøve en forlystelse?

C. Svømme med hajer?

5. Hvordan flirter en hanhaj med en hun?

A. Bider dem i finnen

B. Svømmer ind i dem

C. Vifter med halen

6. Hvor mange liter vand er der i Oceantanken, hvor hajerne på Den Blå Planet bor?

A. Ca. 0,7 mio. liter

B. Ca. 4 mio. liter

C. Ca. 6 mio. liter

Svar: 1:B – 2:C – 3:A – 4:A – 5:A – 6:B

Relateret

• 06. nov. 2015 - Edderkop vs fisk 1-0
• 27. aug. 2014 - 10 grunde til hvorfor hajer er JAWsome

Følg os

Dagen i dag er World Water Day – FNs internationale dag for markering af vands betydning; en dag der med forskellige indfaldsvinkler er blevet markeret siden 1993. Lad os bruge dagen på at reflektere over den massive etablering af ”vandmotorveje” i den danske natur. Konsekvensen? Vi har tabt – og taber fortsat – store mængder af den naturrigdom, som naturlige vandløb skaber.

Siden år 1900 er op mod 71 % af naturlige vådområder forsvundet på verdensplan som konsekvens af industrialiseringen. Samme problemstilling ser vi i Danmark: Der er stort set ingen uregulerede vandløb tilbage i den danske natur. De er alle rettet ud som snorlige, ensartede ”vandmotorveje” eller gravet ned. Faktum er, at mere end 90 % af alle danske vandløb er reguleret eller ligger i rør. Konsekvenserne er tydelige: Vi og kommende generationer går glip af den store naturrigdom, som uregulerede vandløb skaber. Naturlige vandløb er hjemsted for mange forskellige fisk, fugle, insekter, padder, krybdyr og pattedyr – liv, der i sagens natur ikke trives, når vandløbene er placeret i rør.

Årets tema for World Water Day er ”Nature for Water”, som fokuserer på naturbaserede løsninger på klodens vandudfordringer i det 21. århundrede. Den Blå Planet, Danmarks Akvarium opfordrer i biodiversitetens og naturoplevelsens navn til, at vi genopretter vandløb i deres naturlige former, reetablerer vådområder og genskaber vandbalancen i de danske skove. Det er i dén grad naturbaserede løsninger, der vil skabe balance i vandets kredsløb i Danmark. Det er på disse områder, man virkelig kan gøre en forskel, men det kræver, at vi speeder processen op.

Dansk skov- og landbrug har i effektiviseringens navn igennem mange år nedgravet og udrettet vandløb for at få så meget vand væk fra arealerne som muligt. Dette er naturligvis sket med politikernes billigelse.

9 ud af 10 vandløb er reguleret i Danmark

Miljøstyrelsen estimerer, at der er cirka 69.000 km. store og små vandløb i Danmark. 9 ud af 10 vandløb er blevet reguleret, udrettet eller nedgravet for at give bedre afvandingsforhold på de vandløbsnære arealer. Det har forringet levevilkårene for både dyr og planter, der naturligt lever i og omkring vandløbene, og gør det svært for bl.a. fiskebestanden at finde gode gyde-, opvækst- og leveområder. Rørlægningen forringer levebetingelserne for både fisk, smådyr og planter, hvorimod en genetablering af en rørlagt strækning kan forbedre levevilkårene væsentligt og resultere i en øget biodiversitet i områderne.

For at et vandløb kan fungere som levested, kræver det ikke nødvendigvis hårnålesving, men det er essentielt med en vis grad af variation i dybde og strøm. En variation, der ikke findes i de kunstigt anlagte, lige vandløb. En undersøgelse fra Aalborg Universitet med Lindved Å på Fyn som case-studie viser, at der er sket en forøgelse af individantallet inden for få måneder efter genoprettelse. Og artsdiversiteten er også øget sammenlignet med forholdene på en lignende strækning. Med andre ord: Positive resultater. Når man genopretter den fysiske variation i et vandløb, vil det hurtigt blive levested for mange flere fisk, planter og smådyr.

Mere nedbør kræver nye løsninger

Klimaforandringer taler også sit tydelige sprog i Danmark: Vi har problemer med mere nedbør end normalt og med forhøjet vandstand i havene. Det betyder, at områder, som ikke tidligere har haft problemer med forøgede vandmængder, pludselig har det. Vi står som samfund i et dilemma, hvor vi er tvunget til enten at stoppe med at bygge og bo i de udsatte områder eller bygge højere diger for at hindre havvand i at oversvømme landområder.

For miljøet har det stor betydning, at der kommer øgede mængder af regnvand i havene: Der udvaskes flere næringsstoffer fra landbruget (inkl. dyrehold og planteavl) og dermed øges forureningen af kystområderne med iltsvind og fiskedød til følge. Vi er således tvunget til at gøre op med tidligere tiders måde at tænke på i forhold til udretning og rørlægning af vandløb og dræning af søer for at indvinde nyt land.

Sænk farten på vandet

Som FNs World Water Day understreger, skal vi bruge naturen som en medspiller og ikke en modspiller. Vi skal fortsætte med at sno vandløbene tilbage igen, genåbne de tidligere tømte søer og sørge for, at der er et landområde omkring vandløb, som kan oversvømmes uden, at det ødelægger boliger og offentlig ejendom. Vi skal etablere bufferområder, hvor vi kan forsinke vandets vandring mod havet. På den måde kan vandet i god ro og orden sive væk og tilbage til havet. Den gavnlige effekt opstår, når vi forsinker vandets fart mod havet, når bufferområderne fyldes op. Så opstår der en renseeffekt, der fjerner den udvaskede næring fra landbruget, så det ikke skader livet ved kystområderne.

Den gode nyhed? Vi er i gang. Heldigvis. Det går bare for langsomt. Politisk er vi som samfund nødt til at afsætte flere penge til at genoprette naturen. Ved at gribe det an på denne måde kan vi i samarbejde med naturen lave en løsning, der i sit hele er til gavn for både mennesker, dyr og natur.

Følg os

To sorttippede revhaj-hunner fra Tivoli er flyttet til Den Blå Planet. Før de kunne slippe ud og mingle med de andre dyr i Oceanet, skulle de en tur i bil, gaffeltruck og Den Blå Planets haj-elevator. Håbet er at de nye hunner kan gøre flokken endnu større.

Når du skal se efter sorttippede revhajer (Carcharhinus melanopterus) skal du kigge opad. Hajerne lever på øverste etage i havet, hvorfor man ofte kan se dens karakteristiske hajfinne bryde havets overflade.

Sorttippede revhajer som ligner, hvad nogle vil kalde en klassisk haj, lever tæt på kysterne i de varme tropiske have, hvor de kan blive to meter lange. Ligesom mange andre hajer er den en fantastisk jæger. Den karakteristiske torpedoformede krop mindsker modstanden, når den bevæger sig gennem vandet – den egenskab betyder, at den kan nå en fart helt op til 45 km/t. Den fart kan være nyttig, når den skal på jagt.

 Hajen har gabet fuld af knivskarpe tænder. Man skulle tro, at hajens foretrukne bytte var store dyr, men den foretrækker stimefisk: sild og sardiner.

I Oceanet på Den Blå Planet flytter de ind i en verden af rokker, hestemakreller og mange andre arter.

Hvordan parrer hajer sig?

Håbet er, at de nye hunner vil parre sig med hannerne, så Den Blå Planet en dag kan vise små miniatureudgaver til gæsterne.

Parringsprocessen er anderledes alt efter hvilken hajart, det drejer sig om. Hajparringer kan se voldsomme ud. Mange hanhajer bider hunnerne i finnen for at vise, at de er klar til at parre sig. Derefter bider de sig fast til hunnen, mens de gennemfører parringen. Mange hunhajer får sågar bidemærker eller ar efter en parring. Når revhajerne parrer sig, stiller de sig tæt op ad hinanden med snuden nedad og kroppen i en vinkel på 45 grader. Det kan vare flere minutter, og hvis parringen er succesfuld er hunnen drægtig i 7-11 måneder. Nogle hajer lægger æg i bunden af havet, mens andre svømmer med æggene til de klækker inde i maven. Fødslen for en revhaj er anderledes. Den bærer ungerne i livmoderen, og når tiden er inde, føder revhajen 2-4 levende unger på henholdsvis 46-52 cm. pr. kuld.

Imens vi håber på, at dette scenarie udspiller sig, er der ikke andet at gøre end at krydse finner og nyde synet af disse fantastiske dyr.

Forrige

• 22. mar. - Lad vandet sno sig i naturen
• 14. mar. - Quiz: Er du en haj til hajer?
• 21. feb. - Crossfit med krokodiller
• 19. feb. - 4 måder plastik skader havet på
• 19. feb. - Oplev en 440 mio. år gammel nyhed på Den Blå Planet

Følg os

Den Blå Planet arbejder for at bevare truede arter gennem forskning og avl samt støtte til naturbevarelsesprojekter. Et af de projekter er Kenya Turtle Rescue Center, som Den Blå Planet har været med til at etablere. Rehabiliteringscenteret har nu behandlet sin første havskildpadde. I videoen ovenfor kan du se, hvordan den med fornyet energi kommer tilbage i havet.

Der findes syv havskildpaddearter i verden. Ifølge IUCN’s rødliste er seks af disse arter truet, og den sidste har man ikke nok data på. Årsagerne til denne triste udvikling er mangeartet. Plastikforurening gør, at havskildpadderne får plastikposer i maverne; nye hoteller på strandene gør, at havskildpadder mangler steder at lægge æg; og uforsigtigt fiskeri bevirker, at mange havskildpadder hvert år fanges som bifangst og dør.

Læs mere om Den Blå Planets havskildpadde-projekt

På det nyåbnet Kenya Turtle Rescue Center, som Den Blå Planet har været med til at etablere, prøver man at redde  truede havskildpadder – og der er positive nyheder fra rehabiliteringscenteret: Den første skildpadde er nemlig reddet og sat ud i havet igen!

Reddet, mærket og sat fri

Skildpadden, der bliver sat fri, har haft skader fra at været fanget i et net. Efter sin behandling er den nu klar til at blive befriet. I Kenya Turtle Rescue Center har den fået omsorg, medicin og masser af opmærksomhed. Desuden bliver havskildpadderne også ‘’luffemærket’’, som svarer til øremærkning af kreaturer, med en mailadresse til centeret i tilfælde af, at man ser den igen. Mærket er det stykke titanium, som man kan se på skildpaddens luffe i videoen ovenfor.

Kun et opkald væk

Rundt omkring ved Kenyas kyster og havne er der sat plakater op, som fortæller fiskerne, at der venter dem en sum penge, når de indleverer en skildpadde:

’’De fiskere, der har været så uheldige at få en havskildpadde i deres net og som kontakter Kenya Turtle Rescue Center, får en T-shirt hvor på der står: ”Jeg har reddet en havskildpadde i dag” samt et symbolsk beløb, der svarer til 60 kr.’’ fortæller kurator på Den Blå Planet, Lars Skou Olsen.

Beløbet er bevidst sat lavt, da man vil undgå, at der opstår en anledning til at fiske efter skildpadderne.

Kenya Turtle Rescue Center fungerer som et midlertidigt hjem for mange af de havskildpadder, som Kenyas fiskere fanger ved et uheld. I stedet for at fiskerne slipper havskildpadderne ud i vandet igen, og de dør af deres skader, så hjælper centeret fiskerne med at ‘’skille sig af med’’ skildpadderne. Fiskerne kan ringe til et nummer, hvorefter Kenya Turtle Rescue Center rykker ud med “skildpadde-ambulancen” og bringer havdyret hjem til behandling.

Fremtiden for skildpadderne

Centerets indsats med at redde skildpadder gavner også på andre områder. Arbejdet med skildpadderne giver os mulighed for at vide mere om de fascinerende dyr. Mens de er til behandling, bliver de nemlig observeret, målt, undersøgt og vejet. På den måde lærer vi mere om, hvordan disse dyr lever, og hvad vi kan gøre for at forbedre dets levevilkår.

Følg os

Når pindsvinefisken vil have dyrepasserens opmærksomhed gør den brug af en meget alternativ metode, som vi også kender fra lamaer. Den spytter! Det havde vores kommunikationspraktikant ikke forventet, som fik sig noget af et chok. Se mere i ovenstående video.

Vores pindsvinefisk er et klogt lille væsen. Den har nemlig lært, hvordan den sikrer sig dyrepasserens opmærksomhed, når fiskene bliver fodret. Den spytter, når den vil bede om mad!

Pindsvinefisken er ikke den eneste fisk, der kan spytte. Skyttefisken bruger sine meget præcise spytklatter som et middel til at skaffe mad. Den lever af insekter, som den skyder ned med vand.

Læs mere om skyttefiskens usædvanlige jagtvåben her

Den Blå Planets pindsvinefisk havde dog ikke nogle insekter på sigtekornet. Det fik kommunikationspraktikanten hos Den Blå Planet at opleve på egen hånd, da han ville filme den lille fisk stikke hovedet op over vandet. Hvad der skete efterfølgende overraskede praktikanten, som blev noget forskrækket – og en smule våd ;-)
Se episoden i videoen.

Forrige

• 04. apr. - Den første havskildpadde i Kenya er reddet
• 23. mar. - Oceanet på Den Blå Planet er blevet to hajer rigere
• 22. mar. - Lad vandet sno sig i naturen
• 14. mar. - Quiz: Er du en haj til hajer?
• 21. feb. - Crossfit med krokodiller

Følg os

Mandag d. 16. april åbnes der for booking af undervisning på Den Blå Planet for skoleåret 2018/2019. Er du allerede i gang med at planlægge det nye skoleår? Så skynd dig at sikre bookingen til din klasse!

Booking af skolebesøg på Den Blå Planet starter d. 16. april. Husk at alle skolebesøg skal bookes på forhånd uanset om I booker undervisning eller besøg på egen hånd.

Undervisning på Den Blå Planet starter d. 20. august for det nye skoleår 2018/2019. Men allerede fra d. 13. august kan I komme på besøg på egen hånd.

Særlige undervisningsarrangementer i det nye skoleår
– sæt kryds i kalenderen!

• Naturvidenskabsfestival i uge 39 2018
• Særudstilling om koralrev åbner d. 1. oktober med tilhørende særlig tilrettelagt undervisningsforløb for 3.-10. klasser (booking af dette åbner 1. maj)
• Forskningens Døgn april 2019

Læs om undervisningsforløbene og book jeres besøg her.

Forrige

• 22. jan. - Forskningens Døgn 2018
• 22. jan. - Dissektion af stillehavsblæksprutte til Science i Forum
• 18. jan. - Mød Den Blå Planet til Big Bang konferencen
• 04. jan. - Hvorfor vælge undervisning på Den Blå Planet?
• 03. jan. - Flyt undervisningen ud i det blå

Følg os

Nogle kalder det verdens skørreste forskning, men faktisk løste Magnus Wahlberg et stort sikkerhedspolitisk problem med hans undersøgelser af sild i 90’erne.

I 1981 stødte den sovjetisk ubåd U137 af model Whiskey på grund i den svenske skærgård. Hændelsen blev hurtigt omtalt som ’Whiskey on the Rocks’ og skabte et kæmpe påstyr. Et stort millionbeløb blev herefter spenderet på at aflytte yderligere uønsket ubådsaktivitet i svensk farvand.

År efter år viste rapporter, at der fortsat var, hvad det svenske forsvar kaldte for undervattensverksamhet, hvilket var bekymrende. Alene i 1984 blev der 22 gange påvist undervandsvirksomhed.

Efter et årti med vild ubådsjagt begyndte spørgsmål at trænge sig på: Var det nu ubåde forsvaret jagtede? Aflytninger viste tydeligt, at der var aktiviteter, men hvordan kunne det være, at det kneb med synlige ubådsobservationer. Og hvis synderen var Sovjetunionen, hvordan kunne ubådsaktiviteterne så fortsætte ufortrødent efter Østblokkens sammenbrud i 1989?

Dyr og lyd

I 90erne arbejdede biolog Magnus Wahlberg på en ny spændende teori, som skulle vise sig at hjælpe det svenske forsvar. Senere i 2004 vandt han Harvard Universitys Ig Nobel Pris, som er en underholdende pedant til den rigtige Nobelpris.

Gør-det-selv-forsøg med sild

Magnus Wahlberg begyndte at lave forsøg med dyr i vand. Faktisk er forsøget ikke vanskeligere, end at du kan lave det derhjemme. Hvis du køber friske sild hos fiskehandleren, kan du tage silden op og forsigtigt klemme på fisken, og der er god mulighed for, at du kan høre en pruttende lyd, som kommer fra sildens svømmeblære, der er forbundet med analåbningen. Forsøget kan gentages, for der kan være meget gas i en lille sild.

Forstil dig så, hvordan det vil lyde, når flere millioner prutter i kor. Det larmer i hvert fald nok til, at det svenske forsvar i 10 år kunne tro, at der var tale om sovjetisk ubådsaktivitet. Man mener, at sild bruger prutter både som en form for kommunikation indbyrdes, men højst sandsynligt også for at forvirre rovdyr. Forvirrede blev det svenske forsvar!

Danmarks vigtigste handelsvare

I middelalderen spillede silden samme rolle i international handel, som råolien gør i dag. Saltet sild fra Øresund var Danmarks vigtigste eksportvare, og på europæisk plan udgjorde silden intet mindre end den tredjestørste handelsvare, efter korn og klæde.

Københavns udvikling som handelsby har i høj grad været betinget af sildefangsten i Middelalderen. Men det var nok en overdrivelse, da Saxo beskrev, hvordan der i fangstsæsonen var så mange sild, at de kunne fanges med de bare hænder. Alligevel kan sildens betydning for danskerne næppe undervurderes, både økonomisk og ernæringsmæssigt. Silden har i tusind år, været en af danskernes vigtigste proteinkilder.

På trods af sildens vigtighed viser pruttehistorien, hvor lidt vi ved om livet i havet, og hvordan uvidenhed i sidste ende kan få sikkerhedspolitiske konsekvenser.

Slut, PRUT, finale.

Relateret

• 21. sep. 2017 - Hvordan flyttes en to meter lang zebrahaj og en sildestime?

Følg os

I skoleåret 2018/2019 kan 5.-7. klasser booke det nye undervisningsforløb “Matematik i dybden”.

Er alle 10-armede blæksprutter lige store? Hvis de er lige store, har de så også lige lange arme og vejer de også det samme? Hvordan beregner man mængden af vand i oceantanken?

Det kan dine elever finde ud af i det nye undervisningsforløb “Matematik i dybden”, som kan bookes til det nye skoleår 2018/2019.

Eleverne måler og vejer 10-armede blæksprutter for at bruge resultaterne til at finde målene på den ”gennemsnitlige” blæksprutte i dagens undervisning. Efterfølgende skal eleverne ud og bruge målebånd til at lave opmålinger af Den Blå Planets Oceantank med henblik på at vurdere og beregne rumfanget af denne.

Læs mere om forløbet og book det her.

Forrige

• 10. apr. - Book undervisning til det nye skoleår
• 22. jan. - Forskningens Døgn 2018
• 22. jan. - Dissektion af stillehavsblæksprutte til Science i Forum
• 18. jan. - Mød Den Blå Planet til Big Bang konferencen
• 04. jan. - Hvorfor vælge undervisning på Den Blå Planet?

Følg os