Dagen i dag er World Water Day – FNs internationale dag for markering af vands betydning; en dag der med forskellige indfaldsvinkler er blevet markeret siden 1993. Lad os bruge dagen på at reflektere over den massive etablering af ”vandmotorveje” i den danske natur. Konsekvensen? Vi har tabt – og taber fortsat – store mængder af den naturrigdom, som naturlige vandløb skaber.
![]()
Siden år 1900 er op mod 71 % af naturlige vådområder forsvundet på verdensplan som konsekvens af industrialiseringen. Samme problemstilling ser vi i Danmark: Der er stort set ingen uregulerede vandløb tilbage i den danske natur. De er alle rettet ud som snorlige, ensartede ”vandmotorveje” eller gravet ned. Faktum er, at mere end 90 % af alle danske vandløb er reguleret eller ligger i rør. Konsekvenserne er tydelige: Vi og kommende generationer går glip af den store naturrigdom, som uregulerede vandløb skaber. Naturlige vandløb er hjemsted for mange forskellige fisk, fugle, insekter, padder, krybdyr og pattedyr – liv, der i sagens natur ikke trives, når vandløbene er placeret i rør.
Årets tema for World Water Day er ”Nature for Water”, som fokuserer på naturbaserede løsninger på klodens vandudfordringer i det 21. århundrede. Den Blå Planet, Danmarks Akvarium opfordrer i biodiversitetens og naturoplevelsens navn til, at vi genopretter vandløb i deres naturlige former, reetablerer vådområder og genskaber vandbalancen i de danske skove. Det er i dén grad naturbaserede løsninger, der vil skabe balance i vandets kredsløb i Danmark. Det er på disse områder, man virkelig kan gøre en forskel, men det kræver, at vi speeder processen op.
Dansk skov- og landbrug har i effektiviseringens navn igennem mange år nedgravet og udrettet vandløb for at få så meget vand væk fra arealerne som muligt. Dette er naturligvis sket med politikernes billigelse.
9 ud af 10 vandløb er reguleret i Danmark
Miljøstyrelsen estimerer, at der er cirka 69.000 km. store og små vandløb i Danmark. 9 ud af 10 vandløb er blevet reguleret, udrettet eller nedgravet for at give bedre afvandingsforhold på de vandløbsnære arealer. Det har forringet levevilkårene for både dyr og planter, der naturligt lever i og omkring vandløbene, og gør det svært for bl.a. fiskebestanden at finde gode gyde-, opvækst- og leveområder. Rørlægningen forringer levebetingelserne for både fisk, smådyr og planter, hvorimod en genetablering af en rørlagt strækning kan forbedre levevilkårene væsentligt og resultere i en øget biodiversitet i områderne.
For at et vandløb kan fungere som levested, kræver det ikke nødvendigvis hårnålesving, men det er essentielt med en vis grad af variation i dybde og strøm. En variation, der ikke findes i de kunstigt anlagte, lige vandløb. En undersøgelse fra Aalborg Universitet med Lindved Å på Fyn som case-studie viser, at der er sket en forøgelse af individantallet inden for få måneder efter genoprettelse. Og artsdiversiteten er også øget sammenlignet med forholdene på en lignende strækning. Med andre ord: Positive resultater. Når man genopretter den fysiske variation i et vandløb, vil det hurtigt blive levested for mange flere fisk, planter og smådyr.
Mere nedbør kræver nye løsninger
Klimaforandringer taler også sit tydelige sprog i Danmark: Vi har problemer med mere nedbør end normalt og med forhøjet vandstand i havene. Det betyder, at områder, som ikke tidligere har haft problemer med forøgede vandmængder, pludselig har det. Vi står som samfund i et dilemma, hvor vi er tvunget til enten at stoppe med at bygge og bo i de udsatte områder eller bygge højere diger for at hindre havvand i at oversvømme landområder.
For miljøet har det stor betydning, at der kommer øgede mængder af regnvand i havene: Der udvaskes flere næringsstoffer fra landbruget (inkl. dyrehold og planteavl) og dermed øges forureningen af kystområderne med iltsvind og fiskedød til følge. Vi er således tvunget til at gøre op med tidligere tiders måde at tænke på i forhold til udretning og rørlægning af vandløb og dræning af søer for at indvinde nyt land.
Sænk farten på vandet
Som FNs World Water Day understreger, skal vi bruge naturen som en medspiller og ikke en modspiller. Vi skal fortsætte med at sno vandløbene tilbage igen, genåbne de tidligere tømte søer og sørge for, at der er et landområde omkring vandløb, som kan oversvømmes uden, at det ødelægger boliger og offentlig ejendom. Vi skal etablere bufferområder, hvor vi kan forsinke vandets vandring mod havet. På den måde kan vandet i god ro og orden sive væk og tilbage til havet. Den gavnlige effekt opstår, når vi forsinker vandets fart mod havet, når bufferområderne fyldes op. Så opstår der en renseeffekt, der fjerner den udvaskede næring fra landbruget, så det ikke skader livet ved kystområderne.
Den gode nyhed? Vi er i gang. Heldigvis. Det går bare for langsomt. Politisk er vi som samfund nødt til at afsætte flere penge til at genoprette naturen. Ved at gribe det an på denne måde kan vi i samarbejde med naturen lave en løsning, der i sit hele er til gavn for både mennesker, dyr og natur.
Følg os