November går på hæld og julemåneden nærmer sig. Efter en lang sommer og et travlt efterår med masser af aktiviteter, ser vi nu frem mod et par stille og rolige måneder. December er altid hyggelig herude på akvariet, her er masser af plads og vores formidlere og dyrepassere har god tid til at fortælle alle gæster om vores mange dyr og vandmiljøer.

For at komme i den helt rigtige julestemning, er vores tekniske afdeling i gang med at ændre vores udendørs belysning på planeten til julerød. Det glæder vi os til at vise frem i hele december. Bare så I ikke tror, at vi frådser med strømmen, så har vi allerede optimeret lyssætningen på planeten, så den automatisk slukker ud på aftenen.


Vi håber du har lyst til et besøg i Regnskoven næste gang, du er herude.

Besøg af portugisiske akvarie-slibere
Oceantanken er en af vores signatur-attraktioner. Den store tank med de mange store hajer og rokker er et betagende syn for alle, der kommer forbi eller sætter sig på pladserne foran. Men nu er det blevet tid til at pudse eller rettere slibe den tykke rude i tanken. Til at hjælpe os med det, har vi lige nu besøg af et slibehold fra den portugisiske virksomhed, TechAquarium. Folkene fra TechAquarium ankom d. 24. november, og arbejder ved Oceantanken frem til d. 19. december. Holdet består af professionelle dykkere, der er eksperter i at slibe store akvarieruder, så det ikke er til gene for livet i akvarierne.
Kom og se dem in action frem til d. 19. december.

Havfrueshow den 3. december
Nu vi er ved Oceantanken, så husk vores traditionsrige havfrueshow lørdag den 3. december kl. 14.00, hvor vores faste havfrue viser sine evner ud i fridykning- og svømning med finne og uden dykkerbriller. Vores havfrue Karin kan faktisk opholde sig under vandet i ca. 4 minutter, men når hun samtidig skal svømme graciøst rundt og vinke til tilskuerne, så er hun “kun” under vandet i ca. 2 minutter.
Der er altid rift om pladserne til showet, så hvis du vil sikre dig en plads, så kom endelig i god tid.
Forrige
- 15. nov. - Velkommen til vores nye Stillehavsblæksprutte
- 01. nov. - Valgmøde på Den Blå Planet, Danmarks Akvarium
- 23. okt. - Valgmøde på Den Blå Planet, Danmarks Akvarium – dagen-før-dagen-før-dagen
- 18. okt. - Caféen på Den Blå Planet, Danmarks Akvarium søger nye, friske medarbejdere både i køkkenet og ude i caféen
- 12. okt. - Efterårsferie på Den Blå Planet med blækspruttedissektioner og krible-krable-dyr
Følg os
YouTube | https://www.youtube.com/user/DenBlaaPlanet |
@DenBlaaPlanet | |
https://www.facebook.com/denblaaplanet |