Den Blå Planet sætter fokus på “Havdetektiverne – udforskning i det blå” ud fra årets tema til Naturvidenskabsfestival d. 26. september – 30. september 2022. Undervisningen er for 4.-6. klasse.
Hvordan er de vandlevende dyr tilpasset til et liv i det våde element? Hvordan finder fisk vej, når de ikke kan se? Hvordan holder man varmen i iskoldt vand?
Dette og meget mere forsøger vi at finde svarene på under dette års Naturvidenskabsfestival på Den Blå Planet, når vi sætter fokus på vandets gådefulde verden. Der er flere muligheder for at deltage.
- Skoletjenesten laver workshops, hvor eleverne selv undersøger, hvordan en fisk kan finde vej uden øjne og vi kigger nærmere på øjne fra forskellige dyr. Forløbet varer en time og består af to workshops á 30 minutter.
- I udstillingen kan eleverne være havdetektiver og udforske vandets mysterier på forskellige poster hos Nordregårdsskolens 9. klasser. Sammen undersøger I forskellige sære tilpasninger, man møder hos dyr, der lever i vand.
I kan gå på opdagelse i udstillingen på Den Blå Planet på egen hånd enten før eller efter forløbet i Skoletjenesten, afhængig af hvornår man har valgt undervisning. Den Blå Planet åbner kl. 10.00 hvis I gerne vil besøge os på egen hånd.
Det er muligt at besøge de bemandede formidlingsposter alle dage undtagen onsdag fra kl. 10.00 til 13.00
Tilmeld dig og din klasse til workshoppen eller besøg Den Blå Planets udstilling på egen hånd under Naturvidenskabsfestivalen – husk at booke jeres besøg uanset hvad.
Dato: D. 26. september – 30. september 2022
Tilmelding både til workshop og alle andre skolebesøg foretages gennem bookingportalen.
Workshop
Målgruppe for undervisning: 4. – 6. klasse samt specialklasser 4. – 7. klasse
Tidspunkt: kl. 9.00, 10.15, 11.30 og 13.00
Sted: I skoletjenestens lokaler
Varighed: 1 time
Max deltagerantal pr. workshop: 28 elever
Forrige
- 21. jul. - Parkering under Ed Sheeran-koncert d. 3. – 6. august
- 11. jul. - Welcome back to Copenhagen (TV 2 Lorry) udsendelse om Den Blå Planet
- 24. jun. - Sælsafari i speedbåd hele sommerferien
- 24. jun. - Christian Fuhlendorff donerer tre comedy-shows til Den Blå Planet
- 10. jun. - Havfrue-show hver lørdag i sommerferien
Følg os
YouTube | https://www.youtube.com/user/DenBlaaPlanet |
@DenBlaaPlanet | |
https://www.facebook.com/denblaaplanet |