4 måder plastik skader havet på

Gennem de sidste århundrede er plastik blevet en stor del af vores hverdag. Vi benytter os af plastik i forbindelse med – ja – alt. Fra møbler til legetøj og indkøbsposer. Desværre har forbruget af plastik været på bekostningen af havmiljøet. Forskere vurderer, at der mellem 2010 og 2025 vil blive udledt mere end 155 millioner tons plastik i havene. Men hvordan påvirker plastik havet helt præcist?

Plastik i havet bringer marinelivets naturlige cyklus i fare. Det forårsager problemer for hele økosystemet. Plast truer eksistensen af livet under vandet lige fra de mindste fisk til de største pattedyr. Det sker primært pga. indtagelse af plast fra dyrene, der tror at det er foder. På trods af denne konsekvens fordobles produktionen af plast hvert 11. år. Desværre, ved de færreste ikke, hvordan plastik helt lavpraktisk skader havet. Det har vi forsøgt at skabe en forståelse af.

Havfugle – levende affaldspande

Der flyder så meget plastik i verdenshavene at 90 pct. af alle havfuglearter i dag har indtaget materialet. Undersøgelser viser, at hvis denne udvikling fortsætter, så vil alle havfugle i 2050 have plastik i mavesækken. Udviklingen sker i takt med vores voksende forbrug af plastik. I 1960 fandt man plastik i 10 pct. af havfuglene. I 1980 var tallet vokset til 80 pct.
En havfugl, der er særlig truet af mængden af plast i havet, er albatrossen. Albatrosser fisker efter føde ved at skimme havoverfladen med næbbet, og da en del plastik flyder på overfladen, ender det med, at de sluger og bliver kvalt i det. Man har fundet plastik i forskellige former og størrelser i maverne på disse fugle. Det er alt fra poser, skruelåge og små udefinerbare plastikstumper. Plasten tager de også med tilbage til deres unger, som tager skade af det.
Fuglene kan ikke nedbryde plastikken, og nogle sluger så meget, at der ikke er plads til den nødvendige føde, de skal have for at overleve. De skarpe kanter kan også stikke hul i deres indre organer. Forsker indenfor marinelivet, Chris Wilcox, vurderer, at hvis dette fortsætter vil havfuglene ende med at uddø.

Mikroplastik – den usynlige synder

Mens de store stykker af plastik er nemme at få øje på, er der et andet slags plast, der også flyder i havet – nemlig mikroplastik. Mikroplastik er, som ordet antyder, små mikroskopiske plaststykker på mindre end 5 mm. Mikroplast bliver transporteret rundt i havene med havstrømmene. 80 pct. af alt plastik i havet kommer fra landjorden. Det er oftest blæst videre med vinden og ud i havet eller udledt via. vandløb og spildevand. Når plasten når ud til havet, bliver det med tiden nedbrudt af vand og sollys og bliver til mikroplastik.

Mikroplast udledes af produkter, vi bruger i vores hverdag. Det drejer sig bl.a. om plejeprodukter som creme og tandpasta, der løber videre ned i vores vandløb. De største kilder er bildæk, vejstriber og skoskåler. Plastikken bliver slidt af vores sko og biler, når vi går eller kører. Plasten ligger sig i vejene og bliver skyllet ud i åer og vandløb, når det regner. Mikroplast er så småt, at fiskene forveksler det med plankton, derfor ender det ofte i maverne hos fiskene. Mikroplast kan være så småt, at det optages i fiskenes organismer, og når vi fanger fiskene og spiser dem, ender mikroplasten til sidst i vores maver. Mikroplastik indeholder en masse kemiske stoffer, som kan være skadeligt for fiskene men også mennesker. Så vi gør ikke kun havet en tjeneste ved at have mere fokus på et hav uden plastik, men også os selv.

Tabte fiskeredskaber

Man oplever, at fiskerne i tide og utide mister deres garn og net, når de er ude og fiske. Disse redskaber leder til at fisk, fugle og havpattedyr vikles ind i nettet. Eller også bliver redskaberne nedbrudt til mikroplast over tid, hvor skaderne er som beskrevet i ovenstående.

En af de store ofre for rester af fiskenet er havskildpadden. Ifølge UICN’s røde liste, er fem ud af seks forskellige havskildpadder enten kritisk truet eller sårbar. En af grundene til dette er bifangst og indtagelse af plastik. De seneste tal viser, at mindst 50 pct. af havskildpadder har indtaget plastik som foder. Senest har man navngivet et dødeligt syndrom hos skildpadder – ”flyder-syndrom” – som kan sulte dem ihjel. Det forårsages af indtagelse af plastikaffald, som giver forstoppelse og øger skildpadders krop med gas, hvilket får dem til at flyde. Havskildpadder lever ofte på en dybde op til 1.230 meter. Med gas i maven fra plastik, er det svært for dem at dykke efter føde.

Plastik i havet øger CO2

Når plastik ender i havet, skal det nedbrydes. Nedbrydelsesfasen kræver oxygen, som plastikken får fra vandet. Den store mængde plastik kræver meget CO2, hvilket betyder at iltniveauet i vandet bliver lavere og lavere. Da iltniveauet falder, forværre det levevilkårene for havdyr som hvaler, delfiner og pingviner. Så det er ikke kun indtagelsen af plastik som foder, der skader miljøet.

Landjorden fylder kun 30 pct. af planeten, men alligevel er det skyld i det meste af ødelæggelserne. På Den Blå Planet mener vi, at vi har et ansvar for at redde så meget af livet under havet, som vi kan. Et af de steder man bør tage fat i, er mængden af plastik der ender i havene. For at sætte fokus på den stigende trussel fra plastik i havmiljøet har Den Blå Planet indgået et partnerskab med miljøorganisationen Plastic Change. Du kan hjælpe os ved at støtte vores kamp for et hav uden plastik her.

Forrige

• 19. feb. - Oplev en 440 mio. år gammel nyhed på Den Blå Planet
• 09. feb. - Se vores sepiaunger – er de ikke skønne?
• 09. feb. - Hvordan taler dyr under vand?
• 08. feb. - Dyrepasserdrømmen som gik i opfyldelse
• 06. feb. - Årets bedste fastelavnskostume går til…

Følg os